Ja tiden er igen løbet fra os og det er blevet til en kvartals beretning! Det har været 3 meget begivenhedsrige måneder at se tilbage på.
Den første store begivenhed var en rund fødselsdag. Christina og Marias 5 års dag. De blev fejret hele 3 dage, og kunne næsten ikke få nok af alle gaverne. Men nu er den lille lejlighed også ved at være propfuld med legetøj af alle mulige slags. Og med en "terrorist" som Sebastian er det spredt over alt. Det er ufatteligt hvor meget han kan få en forholdvis lille bunke legetøj, bøger, legekoldser eller andet til at fylde. Det tager ca. 10 sekunder og lejligheden ligner et bombekrater... Ja han er blevet meget mobil. Han er faktisk begyndt at krevle rigtigt nu! - det er kun når det skal gå rigtig stærkt at han bevæger sig med det ene ben foran kroppen og det andet bagud, og så bruges armene til at rykke sig frem, - og det går stærkt.
I februar havde vi haft nogle samtale med børnehaven om Maria og Christinas udvikling, foranledigt af børnehaven. De (børnehaven) følte ikke at Christina og Maria var fuldt på højde, rent motorisk og sprogligt i forhold til deres jævnaldrene!??? - Nå! var vores kommentar. Men hvis de følte at der skulle en "undersøgelse" til, - så fred være med det. De mente bl.a. at Christinas stammen var ved at være et problem... "Jamen talepædagogen har jo været tilknyttet Christina siden hun var 4 år, - hvorfor har I så ikke talt med hende om dette? - Det vidste de da ikke noget om? - Jamen for pokker da! - læser I ikke de overleveringspapirer i sender med børnene når de flytter fra Børnehuset til Fælleshuset??? - Nå men som I nok kan læse, så er mit syn på pædagoger tilbage til tiden som lærer. Der blev udarbejdet en indstilling, - og så var det Hr. Nyborg for op i det røde felt!!! - Som første punkt stod at begge piger var "socialt afstumpet" - det var der ingen der havde talt om ved mødet. Jeg kunne simpelthen ikke se dem i øjnene i de følgende to måneder. Vi fik dog forklaret at det var slet ikke sådan ment, som det var skrevet, - SÅ SKRIV det dog, som det var ment. Hvor om alting er så blev Maria og Christina testet i hoved og r.., og fundet fuldstændig "normale" og indefor normalområdet på stort set alle områder, lige bortset fra nogle sproglige ting som talepædagogen sagtens kunne forstå (hun havde nemlig læst på lektien), i det Christina og Maria jo var to et halvt år inden de begyndte at tale, overhovedet. Endnu en ting som de "fantastiske" pædagoger ikke lige havde opfattet!!!! - jamen så læs dog jeres egne papirer! Dejligt at få luft!
Ja marts stod i pigernes tegn. De var ligeledes til 5 års undersøgelse. Alle vitale organer og lemmer var som de skulle være og hverken vægten eller højden var der noget forkert ved. Maria havde dog lidt svært ved at se "dyrene på tavlen". Så vi skal til øjenlægen i juni. Maria har, efter at have prøvet Rikkes aflagte briller, fundet ud af at det faktisk er fedt at bruge briller.
April var måneden hvor Rikke skulle begynde på arbejde, efter endt orlov. Inden skulle vi lige have kørt Sebastian ind i dagplejen. Han begyndte den 2. april og kunne så lige nå tre dage inden påsken. Efter påske holdt dagplejen fri, så et blev kun til de tre dage inden den hårde hverdag medlte sig den 16. april. Det blev nogle hårde dage for hr. Nyborg, der afleverede en grædende søn hver morgen hos Hanne. Sådan blev det ved i næsten 14 dage, - men så lysnede det endelig. Og så fyldte Sebastian jo 1 år den 10. april! - Han fylder år samme dag som både Fætter Nicolai og Farfar. Derfor blev fødseldagen fejret i Vodskov, hos Fætter Nicolai og Fætter Thomas den 8. april. Den 10 april havde vi besøg af Mormor og bedstefar, samt Moster Mie og Kristian og Moster Ane og Rasmus, for at trods alt at fejre hans fødselsdag på dagen. Det var en rigtig god kagemand, - synes Sebastian... April blev også en herlig måned for farmand, - jeg fik ny bil!! - Honda FR-V! Vi kunne simplethen ikke have tre børnesæder i Mondeoen (var undskyldningen). En lækker vogn, som vi kørte til Fyn den 14. april. Her skulle vi til reception for den bog, jeg har været med til at skrive om det at være adoptivforældre. Det er blevet en meget god bog med mange gode beretninger ( læs mere om bogen på Forlaget Madsens hjemmeside ). Efter receptionen tog vi lige en "smut" hen til Ebba (min tidligere kollega fra Nymarksskolen) og hendes mand Mogens. Vi var der i 5 timer og havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Det er faktisk utrolig så lidt reserveret Maria og Christina er overfor Ebba. De for lige hen til hende, selv om det er over et år siden de så Mogens og Ebba sidst. Men hun er nu også den største "pædagog" (i ordets mest positive forstand) jeg nogensinde har mødt.
I april var hele familien på Kredsweekend med FDF Hjørring. Vi legede pirater hele weekenden og sov i telt alle fem. Sebastians første overnatning i det fri, - hvilket han naturligvis klarede i "stiv arm".
I de sidste to måneder har vi været til svømning hver onsdag med Christina og Maria. Det har været en udfordring for pigerne at "svømme" på det dybe vand kun med bælte. Men de har begge udviklet sig helt enormt i det våde element. Maria faktisk så meget så hun nu tør dykke uden bælte og uden at vi holder ved hende. Yes vi er stolte!!
Sebastian har også udviklet sig meget. Sproget nu blevet meget varieret og temperamentet slår nogen gange gnister. Men han ved hvad han vil og specielt hvad han ikke vil! Vi sætter hver dag nye forhindringer op, som skal holde ham væk, men som han opfatter som udfordringer. Det er, når man ser tilbage efter en halv times oprydning, jo egentlig dejligt at han trives og kan selv. Men nej hvor bliver det dejligt at flytte i "større lokaler". Apropos større lokaler, så tog håndværkerne det føste spadestik til huset den 1. maj.
