Januar - Juni

Publiceret: 16-07-2008 00:00

Nældefeber af værste karakter, nybyggeri, store ordre og ikke mindst flytning og indretning af bolig er flere årsager til at vi ikke har fået skrevet dagbog det sidste halve år.

For at begynde med begyndelsen: fra sidst i januar til midt i februar havde jeg den værste nældefeber nogensinde. Jeg var dækket af røde kløende plamager på stort set hele kroppen og kunne kun sove ved at tage op til 2 sovepiller hver aften. Og det var ikke altid nok... i de 7 uger det stod på sov jeg ikke mere end gennemsnitlig 4 timer hver nat og var oppe flere gange fot at blive afkølet udenfor. Kulden var den bedste medicin mod kløen, indtil man (lægevidenskaben) fandt mulig kur: occlution!!?? - Ja fint skal det lyde, men opskriften var at jeg blev indsmurt i Dermovat creme (meget stærk homon-crem) og pakket ind i plastic poser. 3 timer hver formiddag var jeg pakket ind fra livet og ned og 3 timer om aftenen var resten af kroppen, på nær hovedet pakket ind. En besværlig kur, når man samtidig skal passe sit arbejde, MEN DET HJALP!! Sidste år var det Rikke der stod for tur med Kysse syge og i år undertegnede med nældefeber... hmmm - gad vide om januar og februar er uheldige måneder for os??

Nok om sygdom og elendighed. Det største og bedste der er sket for vores "lille" familie i det forgange halve år er at vores hus nu endelig stpår færdig. Og hvilken lykke det er!! - Vi har, når vi selv skal sige det, fået verdens fedets hus. At flytte fra 90 m2 lejlighed på 1. sal til 260 m2 lækker nybygget bolig i det grønne, kun 10 minutters gang fra centrum er simpelthen lykken! - Ikke kun rammerne er fantastiske på Sct. Knuds Allé 30, også indeklimaet; Maria har stort set ikke haft problemer med sin astma siden vi flyttede (får jo en til at tænke...), men vi har også fået nogle fantastiske naboer, - med børn!. Ja faktisk er der flere børn på vejen på Sebatian, Christina og Marias alder hvilket gør at specielt Christina og Maria har flyttet sig en del mht. deres generte væsen.

Men det blev ikke helt uden problemer med indflytningen til den aftalte dato: lørdag den 15. marts. Torsdag den 6. marts havde vi inviteret alle håndværker til "klargøringsfest" med en let frokost, hvor alle havde lovet, højt og helligt at alt ville være klar til den 15. marts. Men men men, sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts manglede der gulv på hele 1. salen, der var igen varmt vand i huset, malerne manglede at male lister og karme på 1. salen og eletrikkeren manglede stort set alt vedr. styring af lyset og netværket i hele huset!!! Men for at lægge maximalt pres på håndværkerne flyttede vi alligevel ind denne weekend. Søndag den 16. marts kl. 09:00 ankom 8 rigitg gode venner, med trailer og godt humør. Kl. 16:00 og 12 trailerlæs senere var alt (næsten) flyttet fra lejligheden til supervillaen. Alle møbler blev flyttet ind på ét værelse, alle flyttekasser ind på et andet og et tredje værelse blev brugt som soveværelse. Det var trangt og lidt uoverskueligt, men det satte virkelig gang i håndværkerne... - Mandag var det varmt vand i hanerne, onsdag var det sidste gulv lagt på 1. salen opg malerne havde lavet det sidste penselstrøg, MEN elektrikkeren manglede stadig at få styr på de sidste ledninger og hele styringen af lyset. I skrivende stund mangler han stadig at få vores alarm aktiveret... - Nå men han er da en flik fyr som nærmest er blever en del af familien, - Sebastian har set frem til hvert besøg. Nå alt dette er glemt, når vi sidder ved aftensmaden i køkken-alrummet og nyder hinanden og (nu skriver jeg det lige igen) den lækreste bolig i hele kvarteret. Se billederne her og bedøm selv om jeg lyver

Forøvrigt havde Christina og Maria 6 års fødselsdag 10. marts, hvilket blev en noget odet affære, da dt var midt i flytterodet. Det må vi helt sikkert råde bod på næste år. UNDSKYLD piger!

Efter denne meget hektiske vinter trængte vi alle til en ferie. Og hvilken ferie... Vi var i efteråret blevet inviteret til Norge af vore gode venner, Nyhuus'erne i deres hytte i Hovden. Det blev en fantastisk uge med rigtig godt vejr og hygge i gode venners lag. Pigerne fik lært at stå på ski og vi voksne fik nogle rigtig hyggelige timer sammen med hinaden og vore dejlige børn. Se billederne og "mærk" stemningen af ren familiehygge .  Vi fejrede Sebastians 2 års fødselsdag den 10. april i Norge, og igen over flere gange efter vi kom hjem. Specielt var Traktoren fra Mormor og Bedstefar, samt Værktøjskassen fra Farmor og Farfar de helt store hit!!

Af andre udfordringer de senste måneder har været en pædagog-strejke som har betydet at dagligen har været "lidt" anderledes, - mildest talt. Heldigvis har vi haft nogle fantastiske bedsteforældre, som har har været en uvurderlig hjælp mht. børnepasning, - tusind tusind tak!!! En god ting ved strejken (og nok også den eneste) har været at børnene på vejen har lært hinanden rigtig godt at kende. De færdes nu hjemmevandt i hinandens hjem. Det har været en rigtig dejlig oplevelse at have 8 børn i huset den ene øjeblik hvor efter de det næste øjeblik er strøget ud af døren med et: "Vi går lige ned til Tobias eller Ida Marie..." Som tidligere skrevet, så har det virkelig flyttet Maria og Christinas grænser og gjort dem meget mere udadvendte og frie... det er bare så dejligt. Men det var alligevel dejligt at få pædagogerne tilbage.

Den 15. juni inviterede Mormor og Bedstefar, Maria og Christina på en mini-ferie til Astrid Lindgrens Verden i Sverige. Det var et stort øjeblik, da de to stolte, men også lidt nervøse, piger skulle tage afsked med mor og far og tilbringe 3 døgn uden os og lillebror. Det blev selvfølgelig en fantastisk tur, hvor ikke mindst bedstefoældrene hyggede sig. Da de, endelig, kom hjem var Mormor og Besstefar helt opstemte og kunne ikke vente med at fortælle om hvor hyggelig og dejlig en tur det havde været og hvor meget de havde oplevet: Hilst på Pipi i egen høje person, drukket kaffe med Fru Pruselius og Spist middag på Mathis-borgen. Se billederne i galleriet .

Derudover har vi, igen i år, erhvervet os et årskort til Forup Sommerland. Hvilket allerede er blevet benyttet 4 gange. Det er ikke mange forskellige aktiviteter vi når ved hvert besøg, men det er jo det herlige ved et årskort, - det vi ikke når denne gang kan vi jo altid nå næste gang. Én aktivitet som vi aldrig går forbi er hestene, - ved første besøg ville Sebastian ikke forlade krikken efter den første "vilde" ridetur på "Automatico"-hestene. Personalet ved hestene mener at vi bør investere i 5 heste så hele familien kan "nyde" denne aktivitet sammen i vores fritid, - ja "go-daw-mand-økseskaft" - det bliver uden mig, - jeg mindes tydligt min første rigtige ridetur på en sindsforvirret hest på Mallorca... (nå det er en anden historie). Vi holder os til hygge i familiens skød og FDF.

Vi plejer gerne at vende børnenes udvikling, - det er jo trods alt om dem denne dagbog handler: Sebastian har udviklet et helt fantastisk ordforråd og taler i sætninger på op til 10 ord: "Jeg kan ikke finde de andre, - hvor er de henne?" - bare for at give et eksempel... Ja vi er meget stolte, - og selv i vuggestuen er de meget overrasket over knægtens mundtlige formåen. Ja munden står faktisk ikke stille på ham. Selv ved aftensmaden bliver der fortalt og forklaret om alt mellem himmel og jord. En lille sprogperle som vi har grint meget af: "Sebastian? - kan du sige Snehvide?" - og Sebastian svarer: "Ja - Snefede..." Maria og Christina har, som tidligere skrevet, udviklet sig meget og er blevet et par rigtig kønne og modebevidste tøser. Der skiftes gerne tøj flere gange om dagen og om morgenen udvælges nøje sammensætningen af farver og stoffer (ikke godt de dage hvor jeg har travlt). Pigerne kommer også stadig små sproglige finurligheder; Christina udbrød en dag: "Han skidter hele tiden i bukserne" (sagt efter 2. bleskift på 30 minutter). Og Maria: "Jeg er frisk som en Havfisk". - Ja hvad fik vi egentlig tiden til at gå med før vi fik børn???

1675
1675
1675
1675
1675
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System