Juli måned begyndte med Sommerlejr med FDF Hjørring. Christina, Maris og Farmand var på lejr en hel uge, fra den 5. juli til den 11. Sebastian og Rikke deltog lørdag - mandag eftermiddag, da Rikke ikke kunne holde fri i højsæsonen. Sommerlejren blev afholdt ved Silkeborg, nær Himmelbjerget hvor FDF har 220 tønder land lige ned til Julsø. Et fantastisk område. Det blev en rigtig dejlig uge hvor pigerne og jeg sov i telt og hyggede os med de 50 øvrige deltagere. Dette var pigernes anden sommerlejr og man kunne virkelig mærke at de er blevet ældre: denne gang var de med som lejrdeltagere og ikke som "lederbørn". De deltog i programmet uden at hænge i fars "skørter". Det var helt vildt dejligt at opleve... nervøsiteten for at møde verden er ved at blive mindre. (se billederne under galleriet)
Ellers stod juli på arbejde for Rikkes og mit vedkommende; Rikke kan ikke holde fri fra klinikken da deres travleste periode er juni, juli og august p.g.a. de mange turister i Saltum city og omegn. Hurra for børnehave og vuggestue, - det bliver nok lidt sværre næste år hvor pigerne skal begynde i skole.
August stod i festernes tegn, - den første weekend var vi på mini-Bolivia-træf på Endelave sammen med Familien Nyhuus og Trezza samt 4 andre familier (en hyggelig weekend med nogle dejlig unger), den anden weekend holdt vi vores traditionsrige sommerfest for familien, trods 50 inviterede blev det til en lille sluttet flok på 20 mand. Tredje weekend holdt vi den første gadefest på Sct Knuds Alle, - jeg havde (selvfølgelig, vil nogen nok sige) påtaget mig opgaven at få dette arrangeret. Men det kan man jo også sagtens når man er så godt gift som jeg er! - det blev en rigtig hyggelig aften, med 26 voksne og 11 børn. Fjerde weekend var Rikke og jeg til Polter Abend med Per og Karina, og deres venner og familie, - en lang, sjov, udfordrende og våd lørdag!
Endelig kunne vi holde ferie, - sidste uge i august og første uge i september tog vi fri og besluttede os for at tage nogle dage til Fyn, da vi var inviteret til navngivningsfest hos Familien Trezza (gode venner fra Hjørring, som er flyttet Odense). Samtidig kunne vi få besøgt Ebba og Mogens, samt Jan og Bente (Mortens tidligere kolleger og gode venner). Det blev nogle rigtig hyggelige dage i campinghytte på Kerteminde Camping. Og ferie endte med en lille famlieforøgelse.... ja vi måtte til sidst overgive os,- nu havde vi udskudt det i meeeget lang tid og undskyldt med at det først skulle ske når det blev sommer... ja vi fik en lille ny hundehvalp - Zanto! - Han er rigtig sød, - men det er som at få endnu et barn, et barn som bider i alt og tisser på gulvet... September er gået med hunde- og børneopdragelse mht hund, - Sebastian er allerbedste venner med Zanto, så længe han ikke bidder ham i armen eller vælter ham omkuld. Og pigerne er også helt vilde med ham og omvendt. Men hold da op hvor bliver han forkælet. Derudover var der også lige en Herreklub-kom-sammen, samt en fødselsdag hos Rosa i september, - det ville jo også være for kedeligt hvis vi kunne holde fri en weekend, man kan jo få abstinenser af al den "ledighed"...
Og så lidt om vore kære børn, som denne dagbog jo egentlig burde handle om: Pigerne har lært at cykle uden støttehjul og er meget stolte (det er vi også). Støttehjulene har været afmonteret længe, men der har ligesom ikke været den stor lyst til at lære at køre uden. Men så en dag afholdt børnehaven cykeldag, og så lærte de det på 2 timer... - den rigtige motivation kommer mange gange fra en uventet kant. I september har børnehaven haft emneuge om indianere, et emne som tiltalte vore små "indianere", men det gik Maria meget på at hun og Christina ikke var i gruppe sammen. Maria havde ikke den store lyst til at komme af sted om morgenen, men hun gjorde det med "ondt i maven". Christina kunne lettere klare situationen, men det er helt sikkert atvi vil kæmpe for at de ikke bliver sat i hver deres klasse når de skal i skole.
Sebastian hviler i sig selv og udvikler sig med lynets hast, - sprogligt er han meget godt med og motorisk mangler der heller ikke noget, - det er kun moren der sætter grænsen for hvor spændende (læs farlig) dagen kan blive. Han er fræk, men lige til og charmere alle han kommer i nærheden af. Og så er det meget sjælden han er sur i mere 5 mintter af gangen. Og så må jeg indrømme at der er uhyggelig meget forskel på drenge og piger: knægten vil gerne med på lodsepladsen og elsker at bruge maskiner der kan sættes strøm til, jo større jo bedre, - lige en dreng efter fars hoved...
