19. oktober 2006

Publiceret: 20-10-2006 03:15

Vi har prøvet en anden taktik med Sebastian: lidt "power-napping" i løbet af dagen og så i seng klokken halv ni! - Og det ser ud til at virke. Han sov i hvert fald hele natten, kun afbrudt af en enkel flaske klokken tre! Nej hvor var det skønt, - en hel anden dreng her til morgen, - frisk og veloplagt som resten af familien. Dog havde jeg lige to toilet besøg inden morgenmaden og 2 efter, - men så lysnede det, efter indtagelse af diverse piller fra Dr. Rikkes rejseapotek.

Vi forventede et opkald fra Ricci omkring klokken ti til formiddag, - men tik intet. Vi ringede derfor til hende for at høre om det blev i dag vi skulle på Identification eller om vi kunne disponere anderledes. Hun havde nu fået fat i fødselsattesten, men manglede en underskrift fra en højtstående person. Hun var dog meget positivt stemt og mente helt klart at have nyt omkring klokken halv tolv. Vi besluttede derfor at tage på en lille tur til det hospital (Hospital de Clinicas) som Maria og Christina og Mama Louisa var blevet indlagt på for godt tre år siden, for at tage lidt billeder til Christina og Marias scrapbog. Det var, som meget andet i Bolivia, en ramponeret bygning, - men med grønne områder i små gårdhaver. Vi turde ikke gå ind på selve hospitalet, men tog en del billeder udefra, og fandt også et skilt med navnet på den læge (Dr. Mamani, Antonio Adolfo) der havde modtaget Mama Louisa og hendes piger den gang. Dette affødte mange spørgsmål fra Maria og Christina: "Hvor er Mama Louisa nu?", "Hvorfor kom hun herind?", "Hvorfor havde hun ingen pange", "Gjorde det ondt på hende?", "Er hun død nu?", "Kan vi besøge hende, - altå ikke nu men når vi bliver store?". En stærk oplevelse!!! Efter godt en times fotografering tog vi hjem til hotellet igen og ventede på at Ricci skulle ringe.

Klokken halv et ringede vi igen til Ricci, - intet nyt!! - men "klokken halv to!!": sagde hun! Kvart over et ringede Ricci og sagde at vi skulle møde på Identification så hurtigt som muligt!! Vi havde lige fået leveret sandwich fra hotellet på værelset, men slugte et par store mundfulde og strøg så ud af døren. Da vi kom frem mødte vi en meget træt og migræneramt Ricci, som straks ledte os op på 2. sal. Vi forberedte nu Maria og Christina på at dette kunne tage lang tid og vi nok skulle gå mange gange op og ned af trapperne mellem de forskellige etager, belært af mødet med Identification for 2 år siden. Men her var der virkelig sket fremskridt; ikke noget med gamle Olympus skrivemaskiner og papirer der skulle afleveres ved skranker på andre etager. Det hele var computeriseret... Hen til et skrivebord, hvor en mand/kvinde modtog "sagsakterne" og derefter forestod hele udfærdigelsen, lige fra fodaftryk af Sebastian til fotografering med digitalkamera... Fantastisk - og en stor lettelse. Det viste sig nu at Ricci havde stået i køer og ventet siden klokken halv ni, et eller andet sted, i denne bygning for at få den manglende underskrift (det samme dagen før uden held). Så er det man må tage hatten af og overrose hende for hendes tålmodighed og energi! Tusind tak Ricci, - du er en fantastisk kvinde!!!!

Efter udfærdigelse af ID-kortet skulle vi ned i stueetagen og have dette verificeret af Politiet. Ricci ledte os derned og strøg hen til det vi troede var den nærmeste politibetjent, - det viste sig senere at han var overhovedet på dette kontor. Ricci hilste ham med de sædvanlige kindkys (som om de var i familie) præsenterede os og fik os foran i køen... "Overhovedet" blev straks betaget af Sebastian og Christina og Maria og holdt inde med det han var i gang med og kom hen til os og begyndte at lege med Sebastian (Maria og Christina ville ikke have at en fremmed mandsperson skulle røre ved dem). Sebastian morede sig kongeligt og det samme gjorde betjenten. 10 minutter efter var vi på vej til "celebration party" hos Ms. Melvy på hendes kontor. Vi fik pizza og cola og Ms. Melvy talte til os som om vores andet modersmål var spansk... Heldigvis (for mit vedkommende) oversatte Ricci det meste. Det blev en hyggelig eftermiddag og vi overrakte de medbragte gaver og takkede, så godt vi kunne på spansk, for deres måde at være på og for det fantastiske arbejde de gjorde, samt deres iver og energi. Det ér et par fantastiske damer!!! Inden afskeden med Melvy og Ricci spurgte de os, om vi ville møde op foran Viceministeren på mandag med vores børn, - da de meget gerne ville vise ministeren hvor godt de bolivianske adopterede børn har det. Det blev vi meget rørte over og sagde naturligvis ja. Så inden vi rejser hjem skal vi altså møde den bolivianske Viceminister!!!! - Det er da helt vildt, - ikk'??

Med hensyn til hjemrejse... Ja så er den jo blevet lidt udskudt! - men ikke mere end et par dage. Vi sender i aften en mail til FDM-travel i Viborg for at høre om mulighederne for at rejse hjem på onsdag! Inden skal vi lige på den danske ambassade (det sker i morgen) og så har vi lige et par seværdigheder i Bolivia, som vi bliver nød til at aflægge et besøg. Vi var noget bekymrede for forlængelsen af vores visum, da vi på Den Bolivianske Ambassade i København havde fået at vide at vi skulle søge om udvidelse på "Migracion" i Bolivia og at dette ville koste 100 US$ pr. person. Men Ricci fortalte os at det var der ingen grund til. Vi skulle bare vente til afrejsen og så betale 10 Bolivianos pr. person pr. døgn, i lufthavnen, for den tid vi havde opholdt os i landet ud over det vi havde visum til... Det er jo et lidt andet beløb: 80 Bolivianos (ca. kr. 60) sat op i mod 400 US$ (ca. kr. 2.400). Som vi har skrevet før, - hun kan altså nogle tricks hende Ricci.

Altså en rigtig god dag i dag, hvor det hele tegner til at falde i hak og hvor maven (på dette tidspunkt) ikke har gjort knuder. Vi glæder os meget til at komme hjem nu! - og det er 99,9% sikkert at vi rejser fra La Paz på onsdag, - forhåbentlig om morgenen så vi er i DK torsdag middag!

God-rigtig-dejlig nat fra La Paz

1647
1647
1647
1647
1647
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System