23. september 2006

Publiceret: 24-09-2006 02:30

Det hele begyndte rigtig godt i Hjørring, - vi var klar til at køre til den aftalte tid. Alt var pakket og klart og vi (Rikke og jeg), havdr fået 1,5 times søvn. Dette vel at mærke efter et døgn hvor vi kun havde fået 5 timers søvn, grundet køretur til København for at hente visum...

Nå men kl. 02:20 kørte vi mod Billund, - vi skulle flyve kl. 07:00. Turen til Billund gik uden problemer, Farmand sad bag rattet, hvilket betød at der flere gange kom kommentarer om at hastigheden ikke kunne komme under kategorien "køre stærkt", men snarer under "flyve lavt". Nå men vi ankom til Billund i rigtig god tid og i god behold. Men så skete det der ikke måtte ske!!!! - Efter check-in gik vi op og fik en gang morgenmad. Herefter tjekkede vi lige afgangstidspunktet endnu engang på tavlen... - hva' hunden var nu det??? - flyet fra Billlund til Frankfurt var forsinket 2 timer - og efter den normale fly-plan havde vi kun 2 timer i Frankfurt til at skifte fly, - dvs. med dette nye afgangstidspunkt 0 minutter... - Morten for hen til informationen og spurgte hvad nu? - jaaaa - det var jo sådan set ikke deres problem, men et problem vi havde med LuftHansa - øhhh nå!! Men hun kunne da godt se at vi stod i en lidt prækær situation.

Men der var altså intet at gør før vi kom til Frankfurt, - så så vi lige pludselig hele planen ramle fra hinanden, - vi ville ikke kunne komme der ned før MANDAG, - altså samme dag som retsmødet skulle foregå og ville heller ikke have mulighed for at se lillebror inden! Det værste af det hele var at det var lørdag pog vi derfor ikke kunne komme i kontakt med hverken AC eller FDM-travel...

I flyet til Frankfurt greb vi fat i den førtse stewardesse og fortalte med våde øjne vores historie. Hun ville gøre hvad hun kunne, men kunne selv følgelig ikke love noget. Efter 20 minutter kom hun tilbage og fortalte at man ville booke os til dagen efter... Nej nej nej søster den går ikke! - vi skal derned, - sådan er reglerne og procedurerne i Bolivia!! Om vi så skal undvære vores bagage, - vi skal frem! "Giv mig lige et øjeblik mere" sagde hun og da vi ankom til Frankfurt, gik alle "alarmer" i gang og hun talte med gud og hver mand, og ENEDELIG - "hvis I skynder jer, vil der stå en mand ved paskontrollen og følge jer videre, - men det skal gå stærkt!"

... og det gik stærkt! - Vi fortalte Christina og Maria, at nu skulle det gå stærkt og at vi var nød til at løbe allesammen, og at de ikke måtte blive kede af det eller bange, - men nu var det nu! - Og så løb vi... - vi mødte manden og så løb vi endnu hurtigere og Maria og Christina sagde ingenting, men løb det bedste de havde lært og mere til. Og selvfølgelig skulle vi til Gate 54 den fjerneste i lufthavnen... Og ja vi nåede det - HURRA for Lufthansa, - verdens bedste flyselsskab. Morten omfavnede den første steward der stod og tog i mod og fik sagt en helt masse uforståeligt på tysk, - men han fattede da at vi var glade. Sådan noget ser man kun i film, at man holder et helt fly tilbage p.g.a. forsinkede passagere, - men det gjorde de! - Vi har også allederede forberedt et takke brev til dem.

Men som I nok kan forstå, - når I nu kender os, - så meldte tårerne sig i det samme vi satte os i sæderne, - først og fremmeset fordi vi nåede flyet, - men ikke mindst fordi vi har verdens bedste børn, som ikke brokkede sig eller blev kede af det eller ... - de fulgte deres forældre i fuld firspring på deres små ben. Ja og sådan har det faktisk været hele turen igennem, - ikke en eneste gang har der været optræk til noget som helst i løbet af vores 28 timers rejse fra Hjørring til La Paz. Det er da vidunderligt at være forældre!

Resten af turen er sådan set ligegyldig i denne sammenhæng. Vi er fremme på et dejligt hotel i et dejligt værelse, med 2 store soveværelser, 2 badeværelser, en stue og et køkken og ikke fri internet adgang, så jeg kan sidde og skrive denne dagbog fra værelset.

Nu mangler vi blot vores bagage, som højst sandsynlig kommer i morgen aften, med det fly som vi skulle være ankommmet med hvis ikke det havde været for et fleksibelt LuftHansa.

Klokken er nu 02:30 lokal tid, og vi er grydeklar. Vi kan vist lige nå 6 timer, inklusibe morgenmad, inden vi skal møde den det hele drejer sig om: lille Jesus Vara Cid!

Godnat fra La Paz

1622
1622
1622
1622
1622
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System