DAGEN!!!

Så skete det! - han er blevet vores i dag den 2. oktober 2006

Alle alarmer var sat til kl. 06:00, for denne dag er ikke en dag man sover over på. Denne dag er man bare klar fra start til slut!! - Og det var vi. Vi nærmest sprang ud af sengen kl. 6, og dette gjaldt faktsik også hr. Nyborg, vis normale morgenvækninger kan sammenlignes med genoplivning! Vi besluttede os for at spise morgenmad på hotelværelset, så vi kunne sparer lidt minutter med elevatoren, - ja ja alle minutter tæller om morgenen. Vi havde fået at vide at vi skulle møde på børnehjemmet kl. 08:30, hvorefter Ricci ville indfinde sig kl 09:00 og følge os til audiensen hos dommeren. Vi var der præscis kl. 08:30 og der var glæde og en lidt trykket stemning, da vi kom for at hente Sebastian. Han var rigtig sød i det sæt Peter Plys tøj som vi havde haft med hjemmefra. Men hva', - alt klær' jo en rose!! Vi fik taget billeder af Sebastian og personalet, hvilket de de var meget glade for. Vi lovede dem også at vi nok skulle komme med kopier til dem, inden vi tager hjem. Men noget der virkelig vagte jubel, var den mappe vi havde lavet med billeder af Christina og Maria, til børnehjemmet. Den blev de meget glade for.

Nå men vi skal vel også til det I alle har ventet på, - vandfaldet hos dommeren!! Vi ankom kl. ja det ved jeg faktisk ikke, men det var til tiden, for dommeren var igen lidt forsinket. Efter lidt venten blev vi kaldt ind. Socialmedarbejderen fra Børnehjemmet tog Sebastian på armen og gik ind i lokalet med os bagefter. Det slog Christina helt ud: "skal vi ikke have ham alligevel,- tager de ham fra os??" og så græd hun!! - Det var en hård start, men også noget der tog kegler hos dommeren, - "her var virkelig tale om en hel familie der skulle adoptere". Så blev der ringet med klokken og så kan det ellers være at der blev læst og fortalt om os, om Jesus og vores møde med Jesus på børnehjemmet, om pigerne og en helt masse formaliteter vedr. sagen. Ricci oversatte så godt hun kunne, det gik ufattelig stærkt. Men dette fik vi dog fat i: "der var tale om kærlighed ved første blik for familien og Jesus", "en kærlig familie, med en meget vellykket adoption bag sig", derudover havde de også observeret at Christina og Maria var meget kærlige storesøstre. Vi knep begge et par tårer under denne oplæsning og opremsning, og Sebastian pludrede løs og charmerede dommeren totalt, - hun var et stort smil og pludrede tilbage, upåagtet at der blev oplæst samtidig.

Efter denne forelæsning, skulle vi alle rejse os. Dommeren fik Sebastian i armene og knugede ham en del og kyssede ham (vi blev faktisk lidt nervøse for om hun selv ville adoptere ham eller...). Så sagde hun en del på spansk, som Ricci oversatte kort til: "håber I vil tage jer godt af dette barn, - han kræver al den kærlighed I kan give ham..." - så stortudede jeg simpelthen, og Rikke med, og så gav hun Sebastian til mig, som symbol på at nu tilhørte han os, familien Nyborg. Det var altså helt vildt stort! Og alle havde våde øjne og gav efterfølgende knusere og kindkys og lykønskninger. - Ja og så tog vi hjem til hotellet!!!

Resten af dager er gået med at kramme, pludre og kæle for lillebror, og så har vi været ude at promenere med Sebastian i bæreselen. Det er bare fedt! Alle børn (ja det hedder jo ikke begge børn mere!!! - men alle!!!), er nu blevet lagt i seng, og vi trænger også til at se dyner, - for selvom det er dejlig, - ja meget dejlig dag, så tager det på kræfterne at blive forældre til endnu et barn!!!

Godnat fra La Paz