1. oktober 2006

Publiceret: 02-10-2006 02:38

Spændingen stiger for hver dag der går, - og vi er nu alle på bristepunktet... Godt vi kun skal sove en nat mere!!!

Rikke har været syg næsten hele dagen, - det har vist været den samme omgang som jeg havde i torsdags. Men hun er heldigvis ovenpå her til aften. Efter morgenmaden gik Rikke i seng igen, og Christina blev hjemme og passede på hende, mens Maria og jeg tog ned til Sebastian. Da vi kom lå samtlige børn på en stor madras på gulvet og fik massage, med baby-olie og det hele. Jeg forsøgte på mit meget sparsomme spansk, - tembien Jesus! (også Jesus), at spørge om lillebror også skulle have en "omgang". Si Si, - og så hev Maria og jeg sko, strømper, bukser og ble af Sebastian og gned ham ind i Babyolie. Det nød han, der var smil fra øre til øre. Maria tog nogle billeder af det, ja faktisk har Maria taget næsten alle billederne i dag, - da jeg havde hænderne fulde af guld! Efter massagen gav Maria lillebror både bukser og sko på! Desværre faldt den kære lille i søvn igen under middagsmaden. Han kan simplethen ikke holde sig vågen, når jeg sidder med ham! - Måske skulle Maria prøve næste gang!!?? Det var en rigtig hyggelig formiddag vi havde. Før vi kørte hjem til Christina og mor, tog vi lige omkring, La Jungla og en tur i "raketten", og derefter ned i Zat Supermercado for at købe Solbeskyttelse med faktor "regnfrakke"; jeg kunne mærke min pande og næsen i morges, efter vores lille tur til Zoo. Der er altså mærkbar forskel på solens stråler i 3700 meters højde og så ved vesterhavets overflade!

Middagsmaden bestod af hjemmebragt brød med ost, tomater, løg og ikke mindst Hellmanns mayonaise og dertil ca 3 liter vand! Efter bespisningen, tog jeg alene på Mercado Uyustus for at købe et par ordentlige sko til Sønnike. Vi havde ikke kunnet opdrive sko i så små størrelser i Danmark, og de futter vi havde med, synes jeg bestemt ikke var min søn værdig!! - ja og så sviger det jo til en selv! - Men jeg fandt da et par små nuttede sko i størrelse "perfecto", efter sælgerens bedste overbevisning (jeg havde forklaret at Sebastian var 6 måneder). Det viste sig at de var 2 numre for store!!! - Nå men det er jo godt at have plads til tærerne og ikke mindst at have noget man kan vokse i!!!

Kl. 16 tog Maria og jeg igen afsted til børnehjemmet. Denne gang kom vi til "eftermiddagsflasken". Og Sebastian holdt sig vågen!!!! Kort efter blev der serveret aftensmad. Ja det lyder vildt, men de spiser altså tit og meget på det børnehjem. Ikke så sært at det er nogle dejlige små buttede bolivianere der kommer ud af det. Og YES det lykkedes at holde Sebastian vågen under hele måltidet! - Jublen er ved at forstumme fra personalet, når dette lykkedes. Måske har de det lige som os; "hvornår tager I ham med, - I kommer jo og forstyrrer hele tiden". Vi afleverede tøjet som Sebastian skal have på i retten i morgen. Der blev grinet lidt af skostørrelsen, og derefter tog vi direkte hjem til hotellet og bestilte hamburgere med fritter og det hele fra restauranten til levering på værelset. Fedt med room service!!!

Lyset blev slukket kl. ca halv ni i vore to smukke prinsessers øjne, og vi sidder nu og tæller sekunder til retsmødet i morgen. Det bliver bare så fedt at få en "normal hverdag", uden al den taxa kørsel.

Tårerne er der sparet på i dag, da vi forventer en del i morgen!

Godnat fra La Paz

1630
1630
1630
1630
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System