24. oktober 2006

Publiceret: 25-10-2006 01:44

Ja så kom dagen som vi har set frem til med både glæde og en hvis bedrøvelse. Det bliver den sværeste dagbog af dem alle, - da det har været en meget bevægende dag.

Efter gårsdagens afskedsmiddag, havde min mave det mildest talt elendigt her til morgen. Derudover var hudfarven i ansigtet også lidt grålig. Men den sidste morgenbuffet, kunne jeg ikke gå glip af, så efter indtagelse af pandekager og juice og frugt, hjalp det en smule.

Vi havde to ting som vi helt sikkert skulle nå i dag: Besøg på Carlos de Villegas (for at aflevere gaver og sige farvel) samt det længe ventede møde med viceministeren.

Efter at have pakket børnenes ting, og al vasketøjet, tog vi på Carlos de Villegas. Det blev en tårevæddet omgang. Da vi ankom til børnehjemmet, var der nærmest helt tomt. Vi gik ind på Sala Bebes, og her blev vi mødt af Beatrice, som straks kom hen til os, da vi fortalte at vi var kommet for at sige farvel. Det blev for meget for Beatrice, - tårene pressede sig på og hun vente sig straks for at lave et eller andet med et af børnene. Lidt efter kom de andre plejer, Aurelia, Veronica og Maria. Vi forklarede dem alle at vi nu var på vej hjem, og at vi derfor gerne ville give dem nogle gaver. Der var en underlig trykket stemning i lokalet. Maria gik straks hen til Sebastian, som jeg bar i bæreselen. Hun begyndte nu en længere "samtale" med Sebastian. Man kunne helt klart mærke at Jesus havde haft (og stadig har) en meget stor plads i hendes hjerte. Men det måtte jo komme til en afslutning og vi faldt Maria om halsen og takkede for den store gave vi havde fået, - tårene væltede frem fra os alle... Det var simpelthen så stort! At give slip på noget så dejligt... Hvordan klarer de det, så mange gange om året!!! Man ville ønske man kunne gøre mere! Vi sagde farvel til resten af plejerne med både kindkys og omfavnelser og gik så ud af børnehjemmet med en meget stor klumb i halsen... Nu forlod vi det børnehjem som har skænket os de tre bedste børn i verden! Et børnehjem som vi skylder alt! Vi forlod det velvidende at der vil gå mange år inden vi igen kommer tilbage, for at vise vore børn hvor de kommer fra!

Huuuuha, - det var nogle meget tunge skridt væk fra Carlos de Villegas. Vi besluttede, for Christina og Marias skyld, at tage en sidste tur i raketten i La Jungla og derefter kørte vi hurtigt hjem for at skifte til mødet med viceministeren...

Vi nåede akkurat frem til det aftalte tidspunkt, kl. 15:00. Men det blev noget af en skuffelse... Der var ingen viceminister, men kun nogle kontorfolk og en advokat og andet godt folk, som vi skulle vises frem for. Vi har majonetdukker i et skuespil som drejede sig om at vise hvor godt de danske adoptanter tog sig de bolivianske børn. Det var selvfølgelig helt fint, - men noget af en skuffelse, da vi helt klart havde fået den opfattelse, fra Ricci og Melvy, at det selve ministeren vi skulle møde. Nå men det blev til 20 minutter stående i et kontor der lignede et bombekrater og med en Ms. Melvy der på alle måder forklarede hvor godt de danske adoptivbørn har det. Så lidt godt kom der vel ud af det, selv om det var død-kedeligt!! Et stort farvel til Ricci og Ms. Melvy, som gør et rigtig godt stykke arbejde i La Paz, - men som denne gang har været lidt mere presset (og dermed forvirede) end sidste gang.

Efter denne seance tog vi hjem på hotellet og pakkede færdigt, og sagde pænt farvel til Nyhuus'erne, som virkelig har været nogle fantastiske mennesker at være sammen med. Regningen blev betalt; 2.404,50 $US (svarende til 19893 Bolivianos eller ca. 15.000 kr.). Det er ikke meget, når man tænker på at dette er inklusive alt, både morgenmad, telefon, room service, minibaren og flere restaurationsbesøg over 4½ uge for 4 personer og Sebastian.

Dette var ordene fra La Paz 2006, - nu glæder vi os til at skrive fra Hjørring næste gang...

God nat fra La Paz.

PS: Sebastian bruger størrelse 68 og er helt vild med blåt! ;-)

1652
1652
1652
1652
1652
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System