Rikke og jeg føler os stadig utrolig trætte, - det er som om vi ikke rigtig kan komme ordentlig op i gear. Tøserne har ikke noget problem i denne retning, - de er nogen gange ved at tage livet af os, med det tempo de ligger for dagen. Til gengæld går de ud som et lys efter kl. 20. Måske er grunden til at vi voksne trænger til en genopladning at vi de sidste 8 døgn kun har sovet 4 timer i gennemsnit, - eller også er det bare den manglende ilt ?? ;-) Mærkeligt nok så forsvinder trætheden som dug for solen når vi holder Sebastian i vores arme!
Men dagen i dag har ikke budt på de vilde udflugter eller de store udskejelser. Vi stod op kl. 7 og tog den med ro. Rikke og jeg gik i bad og Christina og Maria hyggede sig med at tegne og se lidt DVD. Klokken 9 gik vi ned for at indtage morgenmaden og kørte derefter over til lillebror. Han smiler meget når han ser sine storesøstre, - og heldigvis også når de store hvide underlige mennesker kigger ned til ham i sengen. I dag tog vi ham med ud på børnehjemmets legeplads som kaldes for Parken. Inden havde vi lige et stop i det store legerum, hvor Sebastian fik sin første tur på rutchebane ( se videoklip ). Det var noget der tog kegler, - han smilte og pludrede. I parken kunne Maria og Christina gynge og køre på en meget høj rutchebane og vippe og ... Mens vi gav Sebastian vores fulde opmærksomhed. Han er altså en rigtig dejlig og nem dreng. Rikke fik æren af at made og skifte ham til middag, hvilket gik over al forventning. Vi sagde alle godnat til lillebror og tog, som sædvalig kunne man næsten sige, på La Jungla (der hvor legepladsen er!). En halv times leg og 3 pizza'er senere drog vi hjem for lige at tage en lille lur. Christina, Maria og Morten lagde sig, mens Rikke tog en tur i Ketal (et meget velassorteret supermarked).
Klokken 16 tog vi igen ned til Sebastian. Samme velkomst som de foregående gange. Lidt pludren, kyssen og krammen og "holden om" og så var det tid til aftensmad. Denne gang var det min tur. Og det blev noget af en prøvelse. Ikke at få ham til at sidde stille, men at holde ham vågen!!! - Han faldt i søvn for hver 10. skefuld og jeg måtte hoppe og danse og nærmest smide ham rundt i luften for at holde ham vågen. Men ned kom hele portionen. De rare damer der plejede at rose det mandlige køn for deres evne til at kunne efterligne kvinderne, var desværre ikke tilstede. Jeg synes virkelig at denne præstation overgik de andre. De manglende rare damer resulterede også i at jeg blev snydt for at skifte Sebastian, da man åbenbart mente "at det kunne jeg da slet ikke finde ud af". Til gengæld nappede jeg nærmest nattøjet ud af hænder på plejeren, for det ville jeg altså ikke give fra mig! Vi sagde godnat til Sebastian og tog hjem på hotellet, for at lege lidt med det lego vi har med til børnehjemmet (man giver gaver til børnehjemmet den sidste dag man er her, - men man kan jo godt lege lidt med dem inden!).
Aftensmaden indtog vi i hotellets restaurant, med nogle meget trætte børn, som næsten faldt i søvn hen over bordet. Nu håber vi blot at de sover lidt længere end de forgående dage.
Altså alt i alt en stille og rolig dag uden de store udsalg på barometeret, men en dejlig dag!
God nat fra La Paz
