Igen i dag skulle vi tidligt op, da vi skulle med bus fra hotellet kl. 08:00 og på udflugt til Tiwanaku-ruinerne og Månedalen.
Udflugten var en del af den pakke vi havde købt hos Turistbus. Rikke og jeg havde set frem til denne tur, da Tiwanaku var en af de seværdigheder vi ikke havde været forbi på de tidligere ture til La Paz. Månedalen havde vi besøgt for tre år siden, sammen med Nyhuuserne. Turen i bus fra La Paz og til Tiwanaku var en stor oplevelese, med storslået natur og kontraster til livet i La Paz. Det er som at se Danmark gennem en dokumentar film om livet i år 1900. Men omgivelserne kan der ikke sættes en finger på, med Andesbjergene i baggrunden bag de store vidder.
Men lad os slå fast med det samme; det var ikke guiden eller selve ruinerne der gjorde indtryk (dette kan også læses mellem linierne under galleriet fra denne tur ). Maden vi fik serveret i Tiwanaku var der ikke noget at sætte en finger på, - men guiden begyndte godt; meget venlig og forstående, men endte som et oplæsningsbånd uden improvisation. Besøget begyndte på et museum, med alle mulige slags arkæologiske fund, som guiden hurtgit ledte os igennem (eller det vil sige han ledte os i gennem de 5 montre som han kunne udenad og sprang let og elegant over resten). Børnene synes selvfølgelig at dette var lidt (læs meget) kedeligt, og vi andre fik ikke voldsomt meget ud af det. Derefter blev vi skubbet gennem ruinerne, med samme monotone og uinteresserede oplæsning. Selve udgravningen af ruinerne er en "on-goving-process" og der var derfor meget som ikke måtte fotografere, men det var dog utroligt at se at Tiwanaku-kulturen havde formået at bygge så store bygningsværker, - ala pyramiderne. Det skuffende var dog at se at det der var tilbage af ruinerne var nogle få kæmpe sten-søjler som var blevet fyldt ud med sten i 1950 og som dermed skulle vise hvordan man regnede met at det så ud dengang, og derfor gik man hele tiden med en følelse af at det ikke var helt ægte! - At restaurere noget så minutiøst med sten der var skåret til ved maskinkraft, og ikke den ægte varer, føles ikke rigtigt. Så til alle jer der går med tanker om et besøg i Tiwanaku, skal sørge for at få en rigtig god guide, for ellers falder turen fra hinanden.
Turen fra Tiwanaku og til Valle de la Luna, var tilgengæld endnu en flot køretur over Alto Plano'et og ned til Zona Sur, og videre mod Mallas, hvor Månedalen ligger. Her blev der kun tid til ca. 20 minutters rundtur i "biksen" med souvenir og Bedstefar og jeg tog derfor en tur rundt, på egen hånd, i dette meget specielle landskab. Da jeg allerede havde besøgt dalen (for tre år siden) kunne jeg fortælle bedstefar lidt om området og vi tog en masse billeder og video.
Herefter gik turen til Camino Real (hotellet) og vi aftalte på turen hjem at vi ville give chauffør og guide 100 BS til deling. Og her "kvajede" guiden sig så igen; han stak alle pengene i lomme og sagde hurtigt farvel. Til skræk o advarsel: han hedder George og mener selv han er guds gave til alverdens rejsebureauer. Hvis I får ham som guide, så nægt at tage turen!
Nå men vi fik da dagen til at gå og blev endnu en gang bekræftet i at vi har verdens bedste børn; så lidt brok, efter så meget ævl er simpelthen fantastisk!
Godnat fra La Paz. I morgen står den på shoppetur for Rikke og jeg og børnepasning for bedsteforældrene, - det bliver fedt!
