Stor var vores forventninger til turen til Coroico. Specielt var vi glade for at vi skulle have vores guide fra Titicaca-turen med på denne tur. Så, specielt undertegnede, var i godt humør fra morgenstunden. Skuffelsen blev dog det større, da George dukkede op i recepetionen på hotellet. - Nå men jeg kunne ikke nære mig og spurgte om chauffren havde fået sin andel af de drikke penge vi gave ham efter turen til Tiwanaku?? - ååhhh - sorry, - did not understand... - Ja ja okay, - nu skulle turen jo ikke helt gå itu fordi mit temperanet, ikke var til at styre. Jeg satte mig bagest i bussen, som iøvrigt var meget bedre end den tidligere bus (den til Tiwanaku), og surmulede lidt og blev i meget bedre humør. Allerede da vi kom ud af La Paz og passerede passet, La Cumbra, i Cordelliera Real (De kongelige bjerge), og så udsigten, var det utrolig svært at blive ved med at være negativ, - hold nu k... en fantastisk udsigt, og det blev bedre og bedre jo længere vi kørte ned mod det subtropiske klima i Coroico.
Buschafføren var en meget kompetent "driver" og vi fik en rigtig god bus tur. Guiden Gerorge, ja han var faktisk mere end ok på denne tur. Det var somom han vidste meget mere om denne tur og kunne tale meget mere frit om det vi så. Og han fik chaufføren til at lave mange stop på nedturen til Coroico, så jeg fik mulighed for at tage op mod 250 billeder bare på nedturen! Så George, - alt forladt!
Besøget i Coroico blev en kort vandring i gaderne (minder meget om gaderne i Copacabana), afsuttedne med en god kop kaffe på en cafe ejet af en hollander!! Herefter skulle vi lige køre 20 minutter mere i bussen for at komme til det hotel hvor vi skulle spise middgsmad. Et jotel placeret på en bjergside, med en utrolig udsigt fra restaurantens terrase. Maden var ikke noget at skrive hjem om, men ok. Til gengæld kunne børn og barnlige sjæle komme en tur i hotellets uddørs pool. Og hvem siger nej til det, - selvom man ikke har badebukser med, - ja jeg gjorde ikke. Vi fik ca. 20 minutter i poolen, inden turen fortsatte til de legale Coca-plantager, som findes i området omkring Coroico. George fortalte, at disse balde kun kan dyrkes i 1500 til 2500 meters højde. I øvrigt foregår høstningen af bladene med håndkraft og et blad ad gangen. Men indtængterne må være rimelig gode, da ca. 2 kg blade bliver til 1 kg kokain (iflg. George). Men disse marker vi besøgte var altså kun til legal brug; coca-te, energibarer (specielt til Japan) og flere forskelige formål, som jeg desværre har glemt nu. 20% af coca-produktionen i Bolivia går til legale formål, og de resterende 80% går altså til illegale formål; kokain-produktion.
Efter besøget ved coca-plantagerne gik turen hjem over det fantastiske bjergområde. Vi var ikke så trætte som vi plejede efter en tur bus hele dagen. Det skyldtes sikkert at der i Coroico var meget mere ilt og en meget større luftfugtighed.
Altså endnu en fantastisk tur, og en en guide der dennegang vidste hvad han talte om og gjorde sig meget umage for at please os.
Billeder fra turen kommer senere, da jeg lige skal have dem sorteret.
