Alle mand er nu med hovedet oppe og er ved godt mod. Det lader til at alle "børnesygdommene" er overstået og at vi alle er kommet godt i gennem de sidste 1,5 uges dårligdomme, af forskellig art. Dejligt!
Vi skule have været i Viceministeriet i dag, men Ricci ringede over middag og aflyste mødet, da de personer som virkelig betød noget i viceministeriet var til møde hele eftermiddagen, og det derfor ikke var så interessant med et møde. Æv bæv, - nu havde vi ellers ladet op til dette hele formiddagen. et nyt møde blev mdlertidig aftalt til mandag i sedet.
For at dagene ikke lige pludselig skulle forsvinde, besluttede vi at lave en plan for den sidse tid i Bolivia; hvad skal vi se og hvornår. Programmet for den resterende tid af ferie blev planlagt:
fredag-lørdag i dene uge tager vi til Titicaca søen
Søndag tager mormor, bedstefar og jeg til fodboldkamp på La Paz Stadion - Landskamp mellem Bolivia og Brasilien!!!
Mandag m'øde i viceministeriet (hvis ellers det bliver til noget)
Tirsdag udflugt til Tiwanaku (Inka-runinerne)
Torsdag tur til Coronico (Lavlandet)
Fredag eften en City Tour by Night i La Paz (inklusiv sightseeing, mad og underholdning)
Så programmet er tæt pakket de næste dage.
Vi besluttede at tage på Plaza Murillo om eftermiddagen og efterfølgende skulle mændene besøge Tourisbus og bestille vore udflugter.
Besøget på Plaza Murillo blev en både sjov, men også skræmmende oplevelse. Sjov fordi der på denne plads er ufattelig mange duer, som vi kunne fodre med majskorn, hvilket børnene morede sig meget med. Og derudover var der rigtig mange skolebørn på pladsen, som var meget interessseret i at tale med os og specielt Sebastian var de meget forgabt i. Mormor talte meget med dem og forklarede hvor vi kom fra osv. Vi var meet ombejlet, på den venlige og gode måde. Skræmmende fordi vi blev antastet af op til flere som betvivlede at Sebastian, Christina og Maria var vores børn. Rikke havde heldigvis kopier af vores pas med i tasken og kunne dokumentere at de virkelig var vores børn og at de også var danske statsborgere! På trods blev mormor, da hun gik med Sebastian i hånden, nærmest jagtet ud af Katedralen, af en person som ikke ville tro på os. Meget uhyggeligt! Så til jer adoptanter der overvejer at tage tilbage for at besøge jeres børns hjemland: sørg for at papirene er i orden, også når I færdes på gaden i La Paz.
De to oplevelser med personenerne som ville tjekke os, gjorde at vi forduftede stille og roligt fra pladsen og vendte snuden hjemad. Pigerne og Sebastian tog til hotellet og mændene tog til Tourisbus, ved Hotel Rosario og bookede vore udflugter. Den samlede pris fik vi "pruttet" ned i den nette sum af 13.440 bs, svarende til kr. 10.750,- for alle 9 inkl. transport, mad og guider på samtlige ture. - Det kan man ikke sige er meget! Det tog over 2 timer at booke turene og der var derfor ved at udbrede sig lidt bekymring for os hjemme på hotellet. Kl. ca otte returnerede vi til CamioReal og vi gik derefter ned i La Traquera (hotellets restaurant) og spiste en rigtig god middag.
Aftenen endte kl. ca ti, hvor Maria og jeg lige skulle have et spil skak inden vi gik i seng. Dagbogen er derfor først skrevet her til morgen.
Kære 0.A I dag var vi på udflugt til en plads der hedder Plaza Murillo, hvor der var rigtig mange duer. Det var sjovt at fodre dem. Der sad duer på vores arme og der var også duer der sad på Marias ryg. Vi købte nok 15 poser med majskorn til duerne. Der var rigtig mange skolepiger (i uniform) som var meget vilde med os. De stod tæt omkring os og ville snakke med os. De var helt vilde med Sebastian. Da vi kom hjem spillede vi computer på hotellet. Knus Maria og Christina.
