17 juni 2004

Publiceret: 18-06-2004 00:01

Der er et eller andet galt (eller godt!) ved Mortens hørelse om morgenen; det minder om genoplivning hvis det er klokradioen eller vækkeuret der kører for fuld drøn, men når pigerne står op i sengen kl. 06.30 og hvisker Papa Papa, så er han ude af fjerene som en mis! Det må være faderinstinkterne der spiller ham et pus!!! Ja sådan begyndte denne dag! Morten var den første af forældrene der stod op og skiftede de dejlige piger! Derefter puttede vi os alle i sengen og råhyggede i ca. 10 minutter, så blev det for kedeligt for Maria og Christina, - gang i legoklodser og blade og flasker!

Nå men vi måtte jo til det: Morgenmad! Efter morgenmad et hurtigt bad for Rikke og Morten og så skulle vi gøre os klar til mødet på ambassaden. Vi mødte på slaget 11 på den danske ambassade og kom direkte ind til Maja de Cordoba, - som taler DANSK!!!!! Hun førte os op i et mødelokale, med utrolig mange spændende bøger og papirer i børnehøjde, - så var det at man skulle koncentrere sig: svare på spørgsmål samtidig med at man havde et øje på hver finger!! Det kedelig ved dette besøg var at der stadig ikke var dukket en Bevilling fra statsamtet op i løbet af natten. Nu var gode dyr rådne (eller...). Hvem hulen skulle vi nu henvende os til for at få dette dokument herned. Det viste sig nu at det ikke var AC der var grunden til miseren, da vi talte med AC fra ambassaden. DET VAR STATSAMTET!!!! Derfor vil vi gerne hermed undskylde overfor AC, - hvis vi var lidt grov i gårsdagens beretning! Nu er det så man undre sig lidt: Kan det virkelig passe at man i en "banan-republik" som Bolivia kan haste en sag, som vores, igennem og så kan et "Bolche-land" som Danmark ikke en gang sørge for at de rette papirer kommer frem i tide!!!! Helt ærlig det er skuffende! Nå men vi måtte gå fra ambassaden med uforrettet sag, og møde igen i morgen kl. 14.00! Så kan vi kun håbe på at papirerne er kommet frem, for ellers (og hold nu fast!!), kommer vi ikke med flyet fra La Paz LØRDAG!!! - Ja I læste rigtigt!! Lars Smedgaard fra FDM Travel har knoklet med at få billetter til os, - og det er lykkedes ham at skaffe billetter fra La Paz lørdag den 19. kl. 07.00! Dette indebærer godt nok at vi skal betale lidt mere, og at vi får ca. 7 timers ophold i Sao Paulo (Brasilien), - men skidt pyt - NU VIL VI HJEM!!!!!!!!!!!

Forventet ankomst til Billund er stadig kl. 21.10 søndag den 20 juni 2004!!

Programmet om eftermiddagen var ikke det mest ophidsende, men vi havde jo inviteret Ms Melvy og Ricci ud at spise kl. 17.00, så derfor var der heller ikke så meget tid! (Vi kom først fra ambassaden kl. 13.00 og derfor var middagsmaden og -luren rykket et par timer).

Klokken kvart i fem tog vi en taxi til den restaurant som Ms Melvy havde udvalgt! Da vi kom frem sprang der en portier ud til taxien og åbnede døren for os og tog al vores baggage (pusletaske og to handysitt) og guidede os ind i et meget fint lokale. Lidt efter kom Ms Melvy og Ricci. Nu viste det sig at de ikke serverede varmt mad her før efter kl. 19.00!! Nå men så kendte Ms Melvy da heldigvis et andet sted. Restauranten hed det samme, men vi skulle lige køre ca. 10 minutter i taxi. Og så kan det ellers være at vi fik serveret en super god bøf på en stentallerken, - det er absolut det bedste carne vi har fået i vore 3 uger i La Paz. Vi havde en rigtig hyggelig aften med Ricci og Ms Melvy og vi "talte" om meget og fik en del at vide om deres familier osv. Det er virkelig nogle kapaciteter AC har fået fat i her. Vi er, som vi tidligere har skrevet, dybt taknemmelige for deres store indsats. Man får klart indtrykket af at de begge har hjertet med i deres arbejde! Pris for en fantastisk middag med søde mennesker 280 Bolivianos!! - ja det er altså kun 250,- kr. Og vi tror at det var et af de bedste spisesteder i La Paz vi var inde på.

Måske skulle vi lige nævne at de var meget begejstret for faren og hans kærlige omgang med pigerne (morens ditto tog de åbenbart som en selvfølge!! - hvilket de har god grundt til!). Men det er da vidundeligt at høre fra to mennesker som ser mange adoptivpar hvert år!! Jeg (Morten) blev i hvert tilfælde meget stolt og rørt! Efter godt 2 timers behagelig selskab tog vi en taxi hjem og puttede pigerne med hver deres flaske, - og lyset blev slukket i deres søde øjne!! (Man er vel håbløs romantiker)

Nu sidder vi og nyder et enkelt glas rødvin, til tonerne af diverse bilalarmer og tyverialamer i området, og glæder os til snart at skulle rejse hjem.

Dette bliver den sidste beretning fra La Paz for denne gang, da vi skal have styr på en del imorgen og derfor ikke kan afse tid til også at skrive dagbog, - beklager! Hvis uheldet er ude og vi ikke kommer afsted lørdag, bliver det ikke den sidste beretning, og kære familie og venner så skal I nok få nærmere besked!!

GODNAT FRA LA PAZ

1605
1605
1605
1605
1605
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System