I tror det er løgn men pigerne sov faktisk fra kl. 18.30 til kl. 08.00 næste morgen uden at vågne en eneste gang! - Hvor heldig kan man være? - vi tager det som et udtryk for at de virkelig er ved at føle sig trygge ved os. Efter den sædvanlige morgenmad med most banan og yoghurt var det tid til det første bad på Apart Hotel (ja altså for Christina og Maria, - Rikke og jeg har været i bad indtil flere gange!). Receptionen havde været så flinke at sætte et badekar op på vores badeværelse uden at vi havde spurgt om det, - fantastisk service, men de er også allerede forelskede i vores to guldklumper. Pigerne så ikke ud som om de havde været i sidde-badekar før og i hvert tilfælde ikke sammen, men de nød det og det gjorde vi også ( se videoklippet under FILM ). Grunden til at vi skulle i bad var selvfølgelig at de trængte, men også at vi I dag skulle have vores andet interview med Socialrådgiveren og Psykologen (mere herom senere). Her bør jeg (Morten) nok lige nævne at før badet skiftede jeg min første lorteble, - endelig efter tre dage lavede Maria en ordentlig kage i bleen og den stolte far var nød til at tage affære, - og det var faktisk ikke så forfærdeligt som først antaget. Rikke grinte godt nok gevaldigt af mig, men Maria nød det. Så YES - jeg har også lært noget i dag.
Nå men efter det dejlige bad og en gang leg med lego og bøger og flasker med skruelåg, var det tid til middagsmad (her er der nok nogen der tænker: laver de ikke andet end at spise, skifte ble og sove?? - og svaret er NEJ, - men det er rigtig dejligt!). Dagens ret var som dagen før kartoffelmos med grønsager, og denne gang fik vi også samme menu. Så var det tid til middagsluren. Kl. 11.30 lagde vi os i sengen og kl. 11.45 var lyset slukket. SÅ skulle det gå stærkt for vi skulle i bad, have ryddet op og hentet lidt kage og kaffe og the til vi fik besøg af Socialrådgiveren og Psykologen samt Ricci (udtales Riksi). Kl. 13.45 hev vi pigerne op af deres dejlige prinsessesøvn og fik dem klædt på i de medbragte joggingsæt, som passede perfekt! Og til dem der efterspørge størrelsen på tøj kan vi oplyse at størrelsen er 90 og sko er størrelse 19/20. Pigerne vejer nu 12 kg og er ca. 80 cm høje (dvs. at de har taget ca. 3 kg og 10 cm på siden rapporterne blev udarbejdet i februar).
Efter et noget hektisk kvarter ringede det på døren og de tre damer ankom for at interviewe os. Det var et, som sidst meget spøjst interview: er I glade for pigerne (nej vi sidder kun med dem for jeres skyld og kysser dem - HALLO!!!!), Hvad kan I sige om jeres ægtefælle i forhold til det at være forældre (her vil vi sige: meget relevant spørgsmål), Hvordan er dagene gået med tvillingerne, har I haft problemer, har det været hårdt, hvad spiser pigerne, hvor meget sover de, hvad laver I sammen med pigerne, leger de alene eller sammen og en hel del mere. Nu kommer det mest mystiske ved interviewet: Læg disse 7 farvede kort op efter hinanden, startende med den farve du synes bedst om.... (øøhhh hvad er det lige man kan se ud af det????) og endnu en spøjs ting: Tegn et hus, et træ og en person på tre forskellige stykker papir????????? Mens Rikke lavede disse meget velovervejde øvelser viste Morten Socialrådgiveren rundt i "vores hjem", soveværelset skulle tjekkes og pigernes garderobe og toilettet?? Nå men alt foløb i en meget dejlig og varm atmosfære og vi er sikre på at de syntes veldig godt om os, specielt da vi spurgte om vi måtte tage et billede af dem med pigerne (JUBIII kunne man næsten høre dem tænke det er billede nr 2). Vi gav dem også et af de familieportræter vi havde fået taget dagen i forvejen, - signeret! Ricci (billede 3) var ikke så forvirret/nervøs denne gang og oversatte det hele (efter vores overbevisning) så vi fremstod som eksemplariske forældre. Stor ros til Ricci, - hun er både sød, rar og meget hjælpsom.
Efter dette ufattelige interview pakkede vi en lille rygsæk med lidt bleer og andet godt (læs kiks og kiks og kiks) og tog en taxi ned til vores stam-internet-cafe ved Plaza Avaroa, for at Rikke kunne læse alle de dejlige mails vi har fået fra alle vore læsere, - endnu engang TAK,- det er dejligt at vide at I følger med i vores største eventyr!
Det tog lidt tid at læse alle mails, så pigerne blev, for en gangs skyld, lidt urolige. Der skulle ske noget, så vi besluttede at tage op på Plaza Avroa for at se på Tutu (fugle - eller nærmere duer og nogle meget fede nogle af slagsen). Det gjorde lykke og de morede sig kongeligt. Nu var klokken ved at være 17.00 og det var tid for lidt aftensmad (ja vi spiser ca. 3-4 timer tidligere end da vi kun var to). Vi havde fået rekomenderet La Mia Pasta af receptionen, men ak den var lukket. Hvad så???,- tja vi kunne enten vade rudt i flere kvarter for at finde et egnet sted, eller vi kunne vælge den nemme løsning at spise oven på Zatt (Supermercado´en) hvor Rikke og jeg også indtog vores sidte måltid uden børn (virkelig romantisk). Og ja... vi valgte den nemme løsning, hvilket var en succes, da personalet var meget "børnevenlige" og straks fandt to børnestole og papir og farver, - hvilken service. Forældrene fik (gæt en gang...) Spaghetti Bolognese og pigerne fik lasagne. Det var en ufattelig god og hjemmelavet spaghetti, - kan varmt anbefales, hvis man lige skulle komme forbi.
I skrivende stund føler vi os meget lykkelige og glade. Vi sidder i øjeblikket på hotellet og drikker en øl og lidt anis-the (ja der skal jo lidt variation til) og nyder stilheden efter at pigerne er blevet puttet, - men vi glæder os allerede til i morgen igen. Nu er KL. 20.45 og alt ånder fred og ro.
En ting som egentlig er vigtig og få med er at Christina er begyndt at acceptere Morten mere og Maria er helt klart også begyndt at acceptere Rikke mere, så det bliver bedre og bedre dag for dag. I dag har vi hørt hjertelig grin fra dem begge, - de er vikelig begyndt at tø op. MEN fremmede er stadig "farlige menesker" som man absolut ikke overgiver sig til uden kamp.
