Uge 8

Publiceret: 23-08-2004 00:01

Denne var ugen uden den store aktivitet i Asdal. Der var simpelt hen for varmt. 29,5 grader i skyggen py-ha !!! Christina og Maria klarede varmen bedre end deres forældre, der ofte måtte søge ind i skyggen. Heldigvis er der kun 4 km til Kjul strand der er blevet besøgt flittigt i denne uge. Maria og Christina er utrolig glade for vand, vi har tilbragt flere timer i "tisserenden" (Den lave varme indsø på stranden), med at plaske med vandet og flytte bunker af sand. Nogle aftener var vi endda så heldige at Far kunne komme ned og køle af med tøserne på stranden, så skulle der rigtigt svømmes i de store bølger. Der er i denne uge tilføjet er meget vigtigt ord til Maria og Christinas ordforråd nemlig fømme,fømme(svømme,svømme) dette ord er blevet brugt flittigt i denne uge. Der er kommet en del andre ord til og de er begyndt at sætte få ord sammen, FLOT TØSER.

Ugen har været rigtig rolig og god. Maria har dog haft et par meget urolige nætter da hun var plaget af mareridt. Hun var helt utrøstelig indtil hendes forældre fandt ud af at det var Christina hun manglede. Men det var ikke nok at se søster, hun skulle vækkes så Maria kunne se at hendes elskede søster var i live. Så kunne de begge sove igen. Hyggeligt nok blev det til en nat i Mors og Fars seng.

Lørdag skule Rikke og Morten til Bryllup. Mormor og Morfar næsten fløj hjem fra Spanien for at passe Christina og Maria. De havde en rigtig skøn dag med en del fømme,fømme i "poolen" i haven (se billede). Forældrene nød brylluppet og kom hjem til de skønne sovende tøser over midnat, så kunne vi næsten ikke undvære dem længere, det er utroligt så meget man kommer til at savne sine guldklumper på så få timer.

Dette blev ugen hvor Christina og Maria fik nye flotte øre ringe af Mormor og Morfar. Nu har vi en lille stjerne-pige og en hjerte-pige. Maria har fået guldstjernerne med en fin blå sten og Christina kendes nu på guldhjerterne med rød sten. De gamle er gemt til et godt minde om pigernes første ørenringe.

Søndag skulle der rigtig slappes af. Vi nød det lidt mere tempererede vejr og gik en god tur i skoven. Trætte efter en god uge kan vi sige ...

... Godnat fra Asdal

1615
1615
1615
1615
1615
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System