|
 |
 |
 |
Familien Nyborgs Tips og Idéer til hverdagen |
| |
Indkøb |
|
Zat supermercado ved Plaza Abaroa Har næsten alt til husholdningen, - derudover er der på 1. sal et restaurationsområde med flere forskellige restauranter og en lege plads.
Ketal Hipermercado ved Plaza Isabella Catolica Næsten samme udvalg som Zat, - men måske en tand dyrere...
Panaderia Arco Iris, overfor Mercado Sopocachi på Calle Fernando Guachalla Her fåes rigtig godt brød, - og endda noget der kommer meget tæt på rugbrød. |
| |
Legepladser og andet for børn |
|
Laikakota - den store legeplads i centrum Denne legeplads er af meget høj standard, efter Bolivianske forhold. Mange rutchebaner og gynger og klatretårne. Helt klart et must hvis man har børn eller andre barnlige sjæle med. Pris: 3,5 Bolivianos pr. person. Børn under 6 er gratis
Kusillo - eksperimentarium overfor Laikakota Et eksperimentarium med flere aktiviter. Dog ikke på højde med det i København, men godt for børn mellem 4 og 8 år. En hel etage kun om mennesket; hvordan det bliver til, blive født og hvordan man helt undgår at få børn! Pris: 5 Bolivianos pr. person. Børn under 6 gratis |
| |
Spisesteder |
|
Dem er der rigtig mange af, og alle er billige.
La Tranquera - Camino Real Aparthotel, på Capitan Ravelo Er helt klart et besøg hver. Vi fik at vide at det var her man tog hen for at spise godt i La Paz.
La Terreza En rigtig god café kæde som findes flere steder i La Paz og Zona Sur. I La Paz ligger der en lige skråt overfor Carlos de Villegas på Avenida 20 de Octobre
Alexander Coffe Shop En anden kæde af caféer som ligeledes findes flere forskellige steder i La Paz. Har nogle formidable Milkshakes samt Fruitshakes. Desuden er de kendt for deres Cookies. Findes ved Plaza Abaroa samt i begydelse af Pradaen ved Plaza Estudiente |
| |
Udflugtssteder |
|
Titicaca Søen og Copacabana Dette er en fantastisk oplevelse. Naturen er storslået og man får, hvis man som vi bestiller turen gennem fx. Turisbus, en masse at vide om Inca kulturen samt de forskellige "stammer" i Bolivia. Desuden er turen til Soløen en stor oplevelse, men man skal være forberedt på nogle gode traveture hvis man vil have det hele med. Copacabana er den næstmest besøgte by efter La Paz i Bolivia, trods sine kun 3000 indbyggere. Om lørdagen og søndagen kommer mange troende til Copacabana for at få velsignet deres "drømme" af materialistisk art. Specilet er velsignelsen af biler og busser en speciel oplevelse. Pris: 80 $US pr. voksen (halv pris for børn) for en 2 dages tur med overnatning på hotel Rosario i Copacabana inkl. alle måltider.
Månedalen - i Mallasa uden for Zona Sur Igen en storslået naturoplevelse. Få en guide med rundt til at forklarer om hvordan det hele er opstået og igen lidt kultur og tro/overtro. Pris: 15 Bolivianos pr. voksen (børn gratis)
Zoologico - i Mallasa En meget stor Zoologisk have, hvor der er langt mellem dyrene. Man skal altså gå langt for at se de interessante dyr. Et meget stort og flot bur med Kondoer. Pris: 3,5 Bolivianos pr voksen og 1,5 Bolivianos pr. barn.
Cementerio General - La Paz største kirkegård Måske ikke det mest oplevende sted at tage hen, - men udsigten her fra er formidabel. Og derudover er den kæmpestor!! | |
|
| Copyright © 2004 - 2012 Familien Nyborg, Hjørring |
|
 |
|
 |
 |
 |