Februar har ikke været en måned med voldsom aktivitet. Måneden startede med en uges afvænning fra ferien i Spanien. Christina og Maria foventede at "over-forkælelsen" fra bedsteforældre, mostre og onkler ville fortsætter i Asdal fra mors og fars side. Men ak og ve! - dagligdagen ventede. Dagligdagen er nu heller ikke det værste, så længe man kan komme i børnehave. Det er dejligt at Maria og Christina er helt vilde med børnehaven. Det er faktisk kommet så vidt, at de er over alle bjerge lige så snart madkassen er lagt i køleskabet. Og så må den stakkels far gå fra rum til rum for at finde "indianerne" for at sige farvel. Pædagogerne roser fortsat Christina og Maria, og kender slet ikke noget til det ellers voksende temperament. Trods- og "jeg-kan-selv"-alderen er ved at vise sig. Der er ikke den ting som damerne ikke kan selv, eller nærmere "vil-prøve-selv-først". Og det er jo kun godt, men det er ikke ligefrem noget der gør det hurtigere eller lettere at komme af sted om morgenen. "Far ka' selv" betyder som regel at det tager 20 minutter at komme i tøjet!! Og skal vi i bad om morgenen skal vi op klokken 6.30 for at nå i børnehaven til klokken 9.00. Men "ka'-selv" betyder også at Maria og Christina er begyndt at hjælpe til med at dække bord og sætte i opvaskemaskinen. Det koster selvfølgelig en tallerken og et glas i ny og næ!!
Fastelavnsmandag synes vi (læs mor og far) det ville være sødt, hvis pigerne blev klædt ud som "missekatter". Christina og Maria er jo helt vilde med katte; deres stemmer gåt helt i falset når de ser en kat: "missekatter søøøde". Men nej, det kunne vi godt glemme alt om! Næsten alle andre børn i børnehaven var klædt ud, - men det rørte ikke damerne.
Så var besøget i Aalborg Zoo en helt anden sag. Søndag den 20. ringede vi til bedsteforældrene for at spørge om de ville med. Farmor og farfar kunne desværre ikke, men mormor og bedstefar kunne heldigvis godt. Det var virkelig sjovt, at se de store "fanter" og giraffer. Og aberne var også sjove. Søløverne og sælerne kom dog lidt for tæt på og gederne var også for nærgående, og så spiste de bedstefars snørrebånd. Da en af Mortens seminarie-kammerater (Han hedder også Morten) er ansat i skoletjenesten, fik vi lov til at komme ind i Zoo's "skolestue" og røre ved en slange!! Mormor var ikke helt tryg: "Bider den ikke?". Morten: "Nej bare rolig, - det er en kvæler-slange!!". Jeg ved ikke om det gjorde mormor mere tryg, men der skete ikke noget. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal i Zoo i år.
... og så kom der endelig sne. Sne som kunne bruges til noget. Vi byggede en kæmpe snemand i haven og tog i skoven med slæden. Specielt Christina synes det var sjovt at køre stærkt ned ad bakkerne på slæden; "rusjebane sne'n"!
Sprogligt er pigerne ved at tilegne sig det nordjyske. Forleden spurgte Maria: "Hva' lauer du mor!" Andre vendinger der er kommet til er: "Ved´ va" (Ved du hvad!) og "Lufter dajli" (Lugter/dufter dejligt).
Motorisk går det ufatteligt stærkt nu. Christina og Maria kan selv gå både op og ned ad trapperne i huset. Og de er begyndt at løbe virkelig stærkt, og drikke af glas med én hånd!
