Først vil vi godt beklage at vi ikke har fået leveret dgbogen for maj måned, - men tiden har været knap og lidt hektisk de sidste par måneder. Men den helt klare topscore for perioden var mødet med Ms. Melvy og Ricci fra Bolivia den 4. maj. AC havde besøg af damerne i Danmark og arrangerede et "bilivia-træf" for alle interesserede med børn fra Bolivia. Maria var desværre ikke på toppen, hun sov faktisk det meste af eftermiddagen. Hvorimod Christina slæbte Morten med rundt i det omkringliggende "terræn" og se på den spændende natur med vandfald og en lille bæk, og ikke mindst alle de andre børn. Det var en kæmpe succes og alle var glade for at gense "damerne" og hinanden. Dernæst havde vi 2 besøg på Hjørring Sygehus, ingen af dem dog med noget alvorligt. Først faldt Maria ned af sengen og ville efterfølgende ikke bruge sin pegefinger i flere timer, og med vores viden om at hun er en super sej pige med en meget høj smertetærskel, måtte vi på skadestuen. Derinde fik Maria fingeren fotograferet og heldigvis var der ikke brækket noget. Maria og Christina charmerede alle i røntgenafdelingen og igen i skadestuen og vi kom hjem med diverse dimser af mærket "ragelse". Næste store oplevelse var da mor en morgen, lige efter hun var kørt hjemme fra, pludselig ringede og fortalte at hun var kørt galt. Hun var kørt ind i et hushjørne og bilen så ikke for godt ud. Og som den store doktor hun er, mente hun ikke at det var alvorligt (Man ringer jo ikke til 112 for sjov!!). Men da Falck-manden, Leif - en anden adoptant til barn fra Bolivia, kom, mente han at det ikke ville skade at kigge forbi skadestuen. Nå, - okay så!! Endnu en tur til skadestuen i Hjørring. Det blev lidt af en oplevelse, - specielt for far Nyborg!! - ja okay det var jo selvfølgelig også lidt slemt for mor Nyborg, - men hun blev undersøgt i hoved og r.. af en medicin-studerende. Imens de første undersøgelser blev gennemført, sad Maria og Christina sammen med far ude i venteværelset og spiste morgenmad. Det helt store drama udspillede sig efter at vi blev inviteret ind for at se at mor havde det godt!!! Da pigerne så mor i en hospitalseng med nål i armen og i sygehustøj, slog det totalt klik for dem. De blev bund ulykkelige og ville slet ikke slippe mor. Men det var vi nød til da der skulle tages røntgenbilleder. Mens mor var inde i røntgenafdelingen for Maria og Christina i hver sin retning i ren afmagt og skreg og var helt utrøstelige. Og den oprørte far viste ikke sine levende råd, - og bedre blev det ikke af alle de ældre damer, der sad i ventesalen, da de kom med gode råd og rigtig kunne sidde og blive enige om at det var fordi den ene opilnede den anden. Men far besindede sig og lod næsten alle kommentarer passere. Vi mener helt sikkert at denne stærke reaktion kan føres tilbage til deres sidste oplevelse i Bolivia med deres biologiske mor (hun forlod dem på sygehuset i La Paz, efter hun blev udskrevet). Der ligger åbenbart noget under den kærlige og glade overflade!!!
Maj måned har været mindernes måned; den 26. maj var det 1 år siden vi græd første gang, da vi så Christina og Maria på billeder for første gang, den 28. maj var det 1 år siden vi rejste ud på vores livs rejse til Bolivia, den 29. maj var det 1 år siden vi sad nsæten stumme og så på vore 2 dejlige guldklumper i La Paz på Carlos de Villegas, den 31. maj var det 1 år siden vi fik pigerne overrakt og de første gang sov hos os... Ja, vi sidder faktisk med tårer i øjenkrogene nu igen!!!! - Det har været et fantastisk år!!!! - Tak Mama Louisa!!!
Den største begivenhed i juni var vores ferie på Jesperhus camping! Vi tilbragte næsten halvdelen af tiden i svømmelandet, - det var bare fedt!!!!! Og så så vi aber, papegøjer, krokediller og andre eksotikse dyr (også en del fra Bolivia) i Jesperhus Blomsterpark. En rigtig dejlig mini-ferie i fantastisk vejr, - det var den weekend vor sommeren kom til Danmark. En anden, og lige så stor begivenhed, var at vi blev godkendt til endnu en "rejse til Bolivia". Og igen blev vi godkendt til et barn eller tvillinger mellem 0 og 36 mdr. Nu "håber" vi så bare at der går lidt mere end 14 dage til vi skal rejse derover igen. Der står mindste 37 på ventelisten før os, - så hvis alt går efter planen vil der gå ca. 2 år. Og det vil passe fint. Christina og Maria er allerede ved at glæde sig til at blive storesøstre, og de er også fuldstændig enige om at lillesøster (de vil nemlig helst have en lillesøster) skal komme fra Bolivia. Det er jo sådan set meget heldigt!!!
Der er igen sket en del med Maria og Christina. Christina har allerede fået to kærester; Jonathan fra børnehaven og FAR!!! (Ham Jonathan skal vi lige have set efter i sømmene!!). Sprogligt går det stadig stærkt og der er ved at komme rigtige bøjninger af ordene og sammensatte sætning (... ja så melder læreren sig igen!). Et eksempel var da Maria havde slået sig og Christina sagde: Hun er ked af det, - græd på kinden! Derudover går de meget op i flyuver (fluer) og andre insekter og kryb. Det underlige ved sådan nogle små dyr er, at de ikke kan holde til at man tager dem op og klemmer dem "lidt" mellem tommel- og pegefinger!!! Vi har fået en udtalelse fra Børnehuset (den skulle bruges til vores nye godkendelse), som er meget positiv, når man tager i betragtning at Christina og Maria kun har været i Danmark i 1 år og at deres motoriske færdigheder var på niveau med en på 1½ år da vi mødte dem i Bolivia. Motorisk er de næsten på højde med deres jævnaldrende, sprogligt er de, naturligt, lidt bagefter, men det går stærkt og de leger meget med ordene og gentager stadig alt hvad man siger til dem, og så synger de meget (se videoklippene ).
