Endelig langt om længe (den 14. august) fik vi opringningen fra Tina (AC): "Dommer nr. 2 har matchet et barn til jer. Han hedder Jesus Vara Cid og er 4 mdr. gammel og vejer ca. 6 kg og er 59 cm"!!! Jaaamen en søn!!!! - hvor fedt! Første spørgsmål der melder sig ved en sådan besked er: "Hvornår skal vi rejse???". Tina: "Ja nu skal papirene jo først til Danmark og oversættes og derefter skal vice-ministeriet i Bolivia godkende matchet" ... ja ja - men hvornår??? Man bliver jo lidt som et barn der venter på gaverne juleaften.
Men hvor om alting er så sagde vi ja til "barn i forslag" (som det hedder i adoptions-sprog). Og vi venter altså stadig på en dato for udrejse (den 4. september). Men nu kan det ikke varer længe - vel AC?
Ellers har august været en måned med rigtig "godt gang i den". Første weekend var vi til Moster Lones og Onkel Thomas bryllup i Blokhus! Det var en fantastisk dag og aften ... og nat! - Maria og Christina var med i kirken og kommenterede alt hvad de så, - men på en sød og næsten stilfærdig måde, som ikke generede hverken menighed eller præst. Bruden var meget smuk, da hun kom op af gulvet med "Bedstefar", - som Christina udtalte højt og tydeligt! Efter kirken skulle Christina og Maria med farmor og farfar i sommerhus, - det tog lige et kvarter ekstra at sige farvel, da de helt bestemt mente at de også var inviteret med til festen, - hvilket vi havde lidt svært ved at ærindre!! En rigtig hyggelig aften og nat blev det, - med et kanon band som endda tillod at hr. nyborg fik lov at prøve trommesættet henaf kl. 04:30 ("hold kæft hvor det lød godt", - citat Morten Nyborg). Efter sådan en god lang dag er det dejligt at vide at man også dagen efter får alle timer med... (ja de kære små vækkede os kl. 07:00).
Weekenden efter var vi til Fætter Sørens (Mortens fætter) 30 års fødseldag, - en rigtig grisefest (vi fik helstegt pattegris og softice til dessert). Det var lige noget for "indianerne". Ja som vi har skrevet før er rigtig kød (og gerne med "knaser"), det bedste som findes når man hedder Christina og Maria. Endnu en rigtig god fest, dog ikke helt så sent vor vores vedkommende, da stemningen ikke var helt itop denne lørdag. Grunden var at vi om formiddagen havde været nød til at tage den meget tunge, men helt rigtige, beslutningen om at Stevie (vores hund) ikke skulle være her mere. Vi havde forberedet pigerne på at Stevie snart skulle op i "hunde-himmelen", men vi havde ikke forklaret dem mere om hvordan det skulle foregå. Da vi ringede til dyrelægen, spurgte vi om han havde erfaring med at tage små børn med, og han synes helt klart at det ville være en god idé, - så de ikke bagefter gik med nogle forfærdelige forestillinger om hvordan Stevie var "blevet væk"! Det blev en meget trist, men også meget flot afsked med vores "reserve barn" gennem 11 år. Morten sad med Stevie i skødet og pigerne og Rikke sad alle omkring Stevie og aede ham mens han sov stille ind. - Jeg må indrømme at vi græd som pisket, nok mest far Nyborg, og da så Christina sagde til dyrelægen: "Vil du godt følge ham den sidste vej op til hundehimlen" - så knækkede filmen... (ja nu sidder jeg faktisk og får tårer i øjnene igen...) - Nå men livet går heldigvis videre og vi er alle ved at komme os over tabet.
Heldigvis kom den glædelig opringning fra Tina om tirsdagen, så vi fik hurtigt noget at være glade over igen!
Men så kan ellers være at der kom gang i fru Nyborgs og fru Pedersens shopping-gen!! - Allerede inden Tina havde lagt røret på blev diverse kataloger med baby "accessories" nærlæst og der blev sat krydser ved "must-have" tingene. Fru Pedersen nåede heller ikke at høre hele historien om Jesus Vara Cid, før hun med bestemt stemme sagde: "Denne gang VIL jeg altså have lov til at købe en barnevogn!!" - og kære Conny, - det er vi meget glade for! - tak for det. Og her er det så at man virkelig kan mærke forskel på kønene, - selvfølgelig vil faren også gerne være med til det der med at købe ind osv., men med to døtre som slægter deres mor på, er det lidt svært at følge med... Rikke tog fri i tre dage sammen med Maria og Christina og så kan det ellers nok være at Dankortet blev slidt, - og hver dag far Nyborg kom hjem fra arbejde blev dagens "fangst" stolt vist frem af Christina og Maria, som synes det hele var "åhhh så sødt" - og helt ærligt: det er det også!
Ja Christina og Maria glæder sig helt vildt... Baby-stol og baby-lift er afprøvet på dukkerne for at være sikker på at det hele passer.
Månedens sproglige perler: Christina, efter vi havde leget med legetøjskøkkenet og forsøgt at ryde op ved at kaste tingene ned i kassen med alt køkkengrejet: "det er hamrende knaldende godt" var hendes kommentar når vi ramte plet! Maria, da vi en dag sad og talte om hvad lillebror skulle hedde: "Han skal da hedde Thostrup Nyborg li''som os!" (Ja hallo mor og far - hvad tænker I på!!)
