December blev, som sædvanlig, en meget travl måned. Det begyndte egentlig meget godt; vi fik planlagt hvordan julegave-indkøbende og juledagene skulle afvikles. Jeg havde besluttet at firmaet, for første gang i 9 år, skulle holde lukket mellem jul og nytår, så vi rigtig kunne hygge os, hele familien. Men det skulle vise sig at det blev så som så med familiehyggen for hele familien, - men dispositionen med at holde lukket skulle vise sig at være perfekt...
Programmet for december bød bl.a. på: Lægebesøg med junior: 69,5 cm, 9 kg og bemærkningen fra lægen: "en dejlig dreng i trivsel" (ja det kan man vist rogligt sige...) Fotografering af hele familien til bogen "Adoptionsforældre", som jeg har skrevet et indlæg til. En fotoseance som tog godt og vel 1½ time og resulterede i ca. 500 billeder. (det bliver spændende og se resultatet, - bogen udgives den 14. marts) Bedsteforældredag i børnehaven. Et godt arrangement hvor børn og bedsteforældre mødes i kirken og derefter hygge i børnehaven. Godt at der er en pige til hvert hold bedsteforældre. Den 9. december var mor og far til julefrokost ved Lægerne i Saltum (Rikkes arbejde). En rigitg hyggelig og ganske våd aften! Sebastian, Christina og Maria blev passet hos Mormor og Bedstefar. Det var rigtig hyggeligt: småkage-bagning og hygge i sengen. Endnu en fotografering, denne gang kun af børnene, til julegaver, hos Annemete og Bo i Brønderslev. Så en gang juleafslutning hos FDF Hjørring. Vi fik taget en hel del billeder af Maria og Christina sidende på julemandens skød, - men desværre blev vores kamera væk efter denne aften. Så antallet af billeder fra hele december er meget minimalt. Ærgerligt!!!! - ja faktisk er det rigtig godt trals! Endnu en julefrokost den 16. december ved Lis. Endnu en hyggelig og våd aften. Heldigvis uden program dagen efter. Farmor og Farfar passede de tre indianerer i Hjørring, og hyggede sig rigtig meget med at spille og synge og danse.
Og så skete det der ikke måtte ske i en travl juletid (eller på andre tidspunkter for den sags skyld): Rikke følte sig sløj og utilpas... - Torsdag fik hun diagnosen: Kysse-syge! (det eneste positive man kan sige om det er at det er en teenage-sygdom... - jeg er altså gift med en meget ungdommelig kone!)
Rikke havde besluttet at sidste uge før jul skulle være en rigtig hyggelig juleuge med julgaveindkøb osv. sammen med pigerne. Men ak og ve! Rikke måtte blive i sengen. Og så kan det ellers være at hr. Nyborg fik travlt. Onsdag tog jeg fri fra arbejde. Maria og Christina blev kørt i børnehave og Sebastian afleveret hos Farmor og Farfar. Derefter gik turen til Aalborg og Salling og det store "julegave-raid" begyndte. 20 julegaver og 2 fødselsdagsgaver senere, blev Mondeo'en presset til det yderste for at nå tilbage til Vodskov efter Sebastian og Bjergby Børnehave inden lukketid kl. 17:00. Jeg nåede det... Men hvad nu med juleaften? - Vi havde heldigvis lovet at holde jul for Mormor og Bedstefar samt mostrene og deres kærester. Heldigvis, fordi Rikke derved kunne blive liggende i sengen længst muligt og vi ikke skulle flytte gaver og børn og tilhørende "accessories". Men hvad gør man så, når man som enlig far til tre med en syg kone er ved at få stres? Ja så beklager man sin nød til svigermor! Og vupti er der styr på and, steg, kartofler, rødkål, ris-alamande og alt det andet til juleaftensmiddagen... Tak!!!
Det blev, trods Rikkes sygdom, en rigtig hyggelig juleaften med ufattelig mange gaver og hygge i familiens skød. De efterfølgende dage har vi tradition for julefrokoster hos henholdsvis Onkel Jesper og Tante Anettet samt Familien Pedersen. Men i år valgte vi, eller nærmere jeg, at melde afbud. Dagene mellem jul og nytår gik med at passe Sebatian og Rikke og ind imellem lave noget sjovt med Christina og Maria... Ja jeg synes faktisk det var lidt synd for pigerne, - men jeg tror nu de hyggede sig. Heldigvis kiggede Mormor forbi et par gange med middagsmad, så Maria, Christina og jeg kunne få lidt "storesøster-tid" udenfor, med drageflyveri og udflugt til grunden.
Nytårsaften holdt vi hos gode venner i Hjørring, Per og Karina, samt Pers kusine og mand, og ialt 5 børn. En rigtig hyggelig aften og nat på børnenes premisser indtil kl. 24:00! - Så tog jeg mig en stor cigar og fyrede de store raketter og fontæner af... Yes! - det er skønt at være dreng!
Sebastian har nu lært at sidde selv, og han vil derfor ikke ligge på hverken ryggen eller maven længere. Han vinker ala de kongelige, med håndledet. Og han stortrives. Han spiser som en 4 årig pige og er altid i gang, - selv når han spiser går både arme og ben på ham. Han reagere nu også på hans navn og griner frækt når han får et "nej-nej - det må man ikke". Maria og Christina er stadig meget glad for lillebror og vil meget hellere være hjemme sammen med mor og Sebastian end i børnehave. I hvert fald om morgenen inden vi skal afsted, - men når vi henter dem om eftermiddagen så har det været rigtig fedt at være i børnehave.
Månedens sprogperle: Spiser han (Sebastian) vinbrød? - nej det hedder Øllebrød! (Ja der er vel procenter i begge dele...)
