Tiden fløj af sted da vi havde to børn, men med tre er der sat ekstra turbo på. Det er simplethen ufatteligt at der nu er gået 3 uger mere siden vi sidst opdaterede dagbogen! - og det bliver nok med længere intervaller fremover (vi har desværre ikke kunnet få tildelt ekstra timer i døgnet af kommunen!)
Efter godt 7 ugers fravær på jobbet er der nu virkelig kommet gang i "biksen", - det føles som om mange af kunderne har ventet til chefen var hjemme igen. Det er jo skønt, men mine intentioner om at holde tidligt fri har ikke kunnet efterleves. Så er det jo dejligt at man har en hustru som Rikke der kan holde styr på hjemmefronten og samtidig give vores børn en rigtig god start på livet med dybfølt interesse for deres ve og vel! - Ja hun er simplethen fantastisk min Rikke!!!!
Maria og Christina er nu også oppe på fuldtid (næsten) i børnehaven, hvilket de og Rikke synes er dejligt. Rikke henter dem som regel midt på eftermiddagen, så der kan hygges og leges med lillebror, inden det bliver alt for mørkt. Pigerne er enormt gode til at lege med Sebastian og tage hensyn til ham. Selv når han skal sove, er de gode til at være stille trods den trange plads i lejligheden. De er simplethen bare så dejlige!!
Sebastian udvikler sig i en rivende fart. Der tillæres nye færdigheder hver uge. I den forgangne uge har han fået (næsten) fuld kontrol over det at sidde. Han sidder nu flot og rank på sit legetæppe og "fortæller løs" om mange interessante ting!! Det betyder at vi nu kan færdes lidt mere frit og ikke mindst at vi nu har mere tid til at hellige os Christina og Maria og deres interesser. Vi kan sagtens sætte lillebror på gulvet ved siden af os mens vi bager eller spiller spil. Og det kan mærkes på pigernes adfærd. Der ikke så meget "rasmus-modsat" over dem som i de første uger efter hjemkomsten.
Den 17. november fik Rikke og Sebastian besøg af sundhedsplejersken. Det er jo fint med sådan et 5000 timers eftersyn af knægten. Og der var (naturligvis, - havde man lyst til at skrive) ingen problemer med sønnikes fysiske og psykiske tilstand. Kampvægten er nu oppe på 8,5 kg og højden på 68 cm, så det går rigtig godt! Han har fået sin første tand og har derfor haft nogle nætter hvor der ikke er blevet sovet igennem, men det hører heldigvis til undtagelserne at vi skal sidde oppe i flere timer for at få ham til at falde i søvn igen. Som regel er det nok at give ham sutten... Ja jeg ved det: vi er ufattelig heldige!
For nu at tjekke at Sebastian er en lige så stor vandhund som pigerne tog vi alle i Skallerup Klit badeland. Og det er helt sikkert at sønnike ikke er bange for vand! - 1,5 time blev det til hvor han pjaskede rundt i børnebassinnet. Pigerne nød det også meget og vi kørte mange ture på den store rutchebane, - "hurtigere far hurtigere... hvviiiiinnn" - Det er altså fedt at de elsker fart over feltet!!
Lørdag den 25. november var vi til stort juletræsfest med Adoption og Samfund. Vi havde inviteret farmor og farfar med så de også kunne møde Nissefar og Nissemor. Sebastian faldt hurtigt i søvn i farmors arme (hvilket begge nød!), mens pigerne så på nissemors tryllerier. Det var en rigtig god dag, ikke mindst fordi Christina og Maria overvandt deres skræk for julemanden, - ja han fik faktisk (til eller sidst) en knuser og besked om hvad deres højeste ønsker var. Så måske får julemanden lov til at besøge os juleaften, ellers må vi jo bede om at han sender en af hans nissepiger! Dagen efter fejrede vi farmors fødselsdag på Bones i Aalborg. En rigtig hyggelig aften, hvor vi alle fik hvad vi kunne spise og mere til! - Vi nærmest vraltede hjem. På restauranten er der et legerum som blev flittigt benyttet af de store børn (Fætter Nicolai, Fætter Thomas og Maria og Crhistina). Det er dejligt at se at fætre og kusiner leger så godt sammen.
Nu er vores største ønske blot at vi snart kommer videre med vores husplaner... Det er ved at være lidt frustrerende. De tilbud vi har fået er alt for dyre, og vi er i syv sind om hvad vi så skal gøre; købe et hus et andet sted, købe et typehus eller bare vente til tiderne ændre sig... Men så er det jo skønt at tænke på hvor heldig vi er med hensyn til vores børn og hinanden!
