1. maj tog vi første spadestik til vores nye hus ( følg byggeriet her på siden ). - Endelig er det til at se en ende på opholdet i lejligheden. Det er ved at gå os begge lidt på nerverne mht. pladsen, specielt i køkkenet og børnenes værelse. Der er rod overalt og vi er begyndt at "miste" ting fordi alt bliver pakket kompakt sammen for at få plads hvilket bevirker at vi aldrig kan huske bag hvilke kasser eller møbler vi har gemt tingene.
Maj måned bød ikke på så mange arangementer, bortset fra at Kredsleder Nyborg var til Væbnermesterskabet i Hovedstaden. Vi kørte alle mand til København, - over til Moster Lone og Onkelt Thomas (som forøvrigt venter sig.. og det bliver en kusine!!! - Christina og Maria synes det er så fedt). Mens jeg tog på FDF tur hyggede resten af familien sig med Moster og Onkel. Lørdag aften/nat var der Natløb og det ville Maria meget gerne deltage i, - så vi "reggede" klapvognen til og så gik det ellers derudaf hele natten - uden brok. - Dejlig pige! Og vi overnattede også sammen i det lille to-mands telt, - det var rigtig hyggeligt at være sammen alene. Man får så meget mere når man er alene med en af pigerne ad gangen.
Derudover har vi erhvervet os et årskort til Fårup Sommerland, - vi trænger til at komme ud i weekenderne, væk fra byens larm og den trange lejlighed. I maj måned benyttede vi det 4 gange! Og det er noget som både Maria, Christina og Sebastian er vilde med. I pinsen startede vi en tradition med Rikkes Familie om at mødes hvert år i Fårup og hygge og spise frokost. Det var en rigtig dejlig dag.
5. juni var der Åh Abe koncert i Nørresundby. Det skulle vi bare med til. Vi inviterede Maria og Christinas bedste veninde, Victoria, med. Vi havde fået fat i en VIP billet som gjorde at Christina og jeg kunne komme bag ved og hilse på de optrædende... Spændende, men også lidt farligt når man er genert.
Efter 5-års-børneundersøgelsen stod det klart at Maria skulle have briller. Det kneb lidt med at se "skriften på væggen". Den 13. juni fik vi en tid hos Elmeros i Aalborg. Og så kan det ellers være at vi fik lidt af en overraskelse, - godt nok var hendes syn ikke så godt som Christinas, men -5 og -3 med en bygningsfejl på begge øjne på -2... - Det giver ca. -5 og -7 i styrke... Nu fik travlt med at finde en optikker der kunne lave et par briller i en fart så Maria kunne se noget når vi skulle til Disney, 4 dage senere. Thiele var de hurtigste, - torsdag eftermiddag fik vi taget mål til briller til både Maria og Christina (hun havde en lille bygningsfejl og skulle selvfølgelig også have briller) og Lørdag fomiddag afhentede vi 2 stk lyserøde Jacob Jensen briller... Og pludselig åbnede der sig en helt anden verden for Maria - hun var helt stum i flere minutter. Tænk sig at gå fra "gult-armbind-og-hvid-stok"-stadiet og til at kunne se!
Endelig oprandt dagen hvor vi skulle til Disney - Paris ( se billeder fra Disney her ). Jeg havde glædet mig mere end ungerne til turen; møde Mickey, Minnie, Anders, Fedtmule og alle de andre store idoler... Vi kørte fra Hjørring søndag middag og tog et lille "pitstop" hos Mormor og Bedstefar for at fylde depoterne op, og for at "køre" Sebastian træt så han kunne sove i bilen. Pigerne var vi ikke nervøse for, da vi havde fyldt bilen op med DVD'er. Og lad mig sige med det samme, - det gik som en drøm. Sebastian lagde sig til at sove næsten med det samme, og vågnede ikke før vi kom til den tyske grænse hvor vi spiste Mormors madpakke og foretog et par enkelte indkøb. Nu havde vi kun 1.100 km igen. Efter pausen og ca. 2 timers kørsel sov Sebastian igen og pigerne hyggede sig med filmene. Farmand sad bag rattet og GPS'en fulgte rimeligt med, - lige indtil det blev mørkt og regnen væltede ned og motorvejs-krydsene blev "hæftige", så begyndte GPS'en at falde ud og vi fik derfor kørt lidt i ring et par gange. Rikke overtog rattet da vi nåede den Hollandske grænse og jeg fik mig en lille lur. Da vi nåede den franske grænse overtog jeg igen og fik frit afløb for alle mine frustrationer, - hold nu k... hvor køre de franskmænd dog rådent og deres skiltning er helt hen i vejret. Og midt i forvirringen ringede Entreprenøren (ham der var igang med at støbe soklen til vores hus) for at få lidt oplysninger om hvor afløbet i bryggerset skulle placeres... ikke lige nu do! - jeg kan simplethen ikke koncentrere mig om det nu. - Fire omkørsler og 1 time senere var jeg klar til entreprenøren. Godt Rikke sad ved siden af og sagde roooolig nu...
Kl. 08:30 ankom vi til David Crocket Ranch og indlogerede os. Og så gik turen til DISNEY parken. Og bare lige for igen at prale af vores børn, de havde igen opført sig eksemplariske,; ingen brok overhovedet efter 14 timer i bil! - vi elsker dem simpelthen.
Jeg vel ikke gennemgå alle dage i parken, men blot nævne at det er STORT og imponerende og helt igennem gennemført. Vi befandt os i parkerne (DISNEY og DISNEY STUDIO) hver dag fra kl. ca. 10:00 til de lukkede kl. 20:00. En stor (nok lidt for stor) oplevelse var den aften hvor vi spiste på Mickeys Café. Det er et sted hvor alle figurene kommer og underholder med dans og autografer hver aften. Sebastian, Rikke og jeg synes det var helt enormt sjovt, hvorimod Maria og Christina ikke var helt trygge ved de store tegneserie figurer. Christina fik dog en "krammer" af Æsel (fra Peter Plys).
Efter 4 dage med utrolig mange indtryk var der udsolgt fradag morgen. Da vi spurgte pigerne om de havde lyst til lige at besøge Disney for sidste gang, var svaret et klart NEJ! - nu havde de fået nok. Set i bakspejlet burde vi nok have "overruled" denne beslutning , da det betød at vi kom til at køre i myldre-trafikken hele vejen gennem Frankrig og Holland. Hjemturen kom til at tage næsten 20 timer (inkl. pauser og 6 timers kø ved Brussels). Men det kan kun anbefales...
Vores "lille" familie har det godt, - og Sebastian stortrives: han er blevet meget frækkere og så er hans Sydlanske temperament rigtig slået igennem nu. Hold ferie hvor kan han råbe højt og brokke sig hvis ikke lige det går som han kunne tænke sig. Aftensmaden er den mest larmede periode... Han er begyndt at gå ved ting og holder næsten ikke ved, når man giver ham en hånd. Men er ikke 100% sikker endnu til at kunne stå selv. Men han er mobil nok til at komme hurtigt omkring og tage alt ud af skuffer og skabe... Pigerne er begyndt at glæde sig til at skulle i ny Børnehave. Vi har fået plads til dem i Skt. Knuds Parkens børnehave, - lige bag ved vores nye hus. Så det er perfekt. Men selvom man glæder sig, kan det nogen gange være lidt hårdt at tænke på at de så ikke skal gå sammen med Victoria længere. Sebastian har også fået plads i den integrerede Vuggestue. Det bliver jo en leg om morgenen: vi kyler bare ungerne over hegnet til børnehaven/vuggestuen; ikke noget med at bruge 1 time på kørsel.
