Ja, ja jeg ved det... det er lang tid siden vi sidst skrev, - men hverdagen er blevet en anelse mere hektisk på det sidste, - og vi (eller mest jeg) er blevet ældre, så aftenerne er helliget aktiviteter hvor hjernen er slået fra = TV. Nok dårlige undskyldninger, - her kommer referatet fra september og oktober 2007:
Det aller første der skete i septmber var at moster Lone kom på besøg i Skalborg, med sin store mave. Meget interessant for alle og specielt Maria og Christina der gerne ville føle og mærke og spørge til hvordan det nu lige var med hende "lille-kusinen" og det at være inde i Moster Lones mave og så lige pludselig være udenfor??? - Hva' Moster Lone??. "Lille-kusinen" kom ud af maven, dog ikke på den planlagt dag, men den 22. oktober kom gludklumpen til verden på Riget i Kbh. Sund og rask og nu med navnet Emilie.
Midt i september ringede Nyhuuserne og spurgte om vi ikke ville med dem en tur i Legoland! - Yes det ville vi gerne, der skulle bare lige arrangeres lidt på jobbet. Den 24. - 25. oktober drog vi afsted til Hotel Legoland og havde 2 fantastiske døgn med børnene og ikke mindst Nyhuuserne og deres børn; Julius (på alder med Sebastian) og Rosa (3 år). Det var et eldorado for børn og barnlige sjæle. Og Rosa, Maria og Christina blev meget gode venner med Høvding Langøre, som lod dem fotografere sammen med sig og prøve hans træheste, flere gange.
Vi (Rikke og jeg) har i september/oktober været på hele to udflugter med Lægeklinikken; en "sommer-udflugt" til Skagen samt en 2 dages tur til Læsø. To rigtig dejlige ture. Specielt den sidste hvor vi overnattede i en dobbeltseng alene!!! - Hele natten!!! - nej hvor var vi udhvilede dagen efter selvom det blev sent.
I oktober var pigerne og Sebastian til Rosa's fødselsdag og havde en rigtig hyggelig dag hvor der blev gynget og leget i haven, - nej hvor vi savner en have!! Og endnu en fødselsdag i oktober hos Maria Victoria (også fra Bolivia) og hendes forældre Line og Mauro, som bor i Hjørring. Det var også en rigtig hyggelig dag. Dog havde vi lidt problemer med den gave som Rikke havde købt til Maria Victoria; Maria og Christina ville simplethen ikke slippe den, "det er snyd at hun får sådan en gave" - "vi vil også have en, og hvis vi ikke får en skal hun heller ikke..." - Og hvad er det så der kan være så svært at give slip på, spørger du nu dig selv (ja Sebastian og jeg kunne ikke lige se det svære i det): "DE 12 DANSENDE PRINSESSERS SLOT"!!! Nå men pigerne kom over det og Maria Victoria blev meget glad for gaven. Slottet er så stort at 6 piger sagtens kan lege med det på samme tid uden at komme til at genere hinanden (godt vi ikke har fået sådan et installeret i lejligheden). Alle pigerne til fødselsdagen legede utrolig godt sammen og endte med at holde disko på værelset med disko-kugle og det hele... Sebastian og Julius nøjedes med at futte lidt rundt og tage legetøj fra hinanden.
Efter nu i flere år at have øsnket at komme igang med at lære spansk har vi nu endelig fået taget os sammen. Den 15. oktober begyndte vi hos en Ecuadorianer vi har lært at kende gennem JCI. Maria Tatiane Crespo hedder hun, men kaldes Tati, og er en lille energisk pige som er helt vild for at lære os, ikke bare sproget, men også kulturen i og omkring Bolivia. Det er jo helt fantastisk. Og det bedste er at vi kun er Rikke og jeg, - det er altså intensiv undervisning, ikke noget med at skjule sig. Men hold fast hvor er det også svært. Vi har desværre måttet melde afbud flere gange, så det er ikke blevet til mere end 3 lektioner. Men Tati er meget fortrøstningsfuld og hun synes vi har gjort store fremskridt! - En lille detalje er at Tati ikke taler meget dansk og derfor foregår undervisningen, når der ikke tales spansk på engelsk. Dvs. fra dansk til engelsk til spansk og tilbage igen i hovedet hele tiden...
Maria og Christina har været på deres første FDF-lejr alene (næsten). Jeg afleverede dem lørdag formiddag og blev der i en times tid og tog derefter hjem. Og da jeg kom for at sove med dem (som jeg havde lovet), ja da sov de allerede... Så det er stort! Vi er så stolte af dem. De havde en fed tur, hvor de bl.a. fik besøg af en fra Bjørne-Banden som kunne blæse ballondyr til den helt store guldmedalje.
Det er som om rollerne er byttet på det sidste mht. Christina og Maria. Maria er nu den udadvendte og den der prøver til, hvorimod Christina er meget tilbageholdende og gerne vil kunne se sin mor hele tiden, i nye situationer. Men sådan er det med tvillinger,- de udvikles i forskellige tempi.
Efter sidste dagbogs kæmpe nyhed om at Sebastian var begyndt at gå bliver det lidt svært at nå samme højde, men Sebastian er blevet meget dygtig til selv at spise (synes han selv...) og han behersker til fulde at drikke af et glas. Nogen gange er det dog sjovere at kaste lidt med det hele og afslutte med at tørre tallerkenen af i håret. Men alt i alt tror vi at hans IQ er over debil-grænsen på 50! - Han trives ufattelig godt i vuggestuen og elsker at omgås alle de større børn. Og de elsker også ham, - han bliver ført rundt i børnehaven af mange forskellige som gerne vil holde ham i hånden. Men kun til en hvis grænse, man har vel Sydlandsk temperament... og sjovt nok så forstår alle når han ikke synes det er sjovt længere (arggghhhhiiiiii...). Han er også blevet en rigtg bisse, - han kommer over alt nu og med fuld fart. Det irriterer søstrene en del, - men de må jo bare lære det: det er en pestilens at have yngre søskende (det har vi andre jo lært). Og hvad man kommer levende ud af gør jo kun en stærkere ;-)
