Oktober - November

Publiceret: 08-01-2009 20:00

Oktober og november har været forholdsvis stille i familien Nyborg.

Flere weekender har været ledige, så endelig har vi kunnet hellige os familien i det (stadig) nye hus. Vi har fået tømt de sidste flyttekasser og ryddet lidt mere op i alt det vi har gemt, men ikke haft brug for...

Den 2. november var hele familien Nyborg ude at bowle, for at fejre Onkel Jesper og Tante Anettes bryllupsdag. En hyggelig aften med fætrene.

Et af højdepunkterne i november var Bedstefar Teddys "pensionist fest". Den 15 november valgte Teddy at fejre at han nu var indtrådt i pensionisternes række. Vi har alle set frem til denne dag, da vi regnede med at dete ville betyde mere tid sammen med mormor og bedstefar... Men nej, nej - dette har kun betyder yderligere rejseaktivitet for deres vedkommende. Í 2008 var de to rejseglade bedsteforældre ude at rejse i 28 uger!! - Og vi er selt ikke misundelige ;-) Vi er dog blevet lidt nervøse for om de snart flytter permanent til sommerhuset i Canillas (Malaga), da Teddy har investeret i en bil!

Og så har Farmor og Bedstefar også haft fødselsdag i november. Og de er naturligvis blevet fejret på behørig vis.

Sidst i november var vi alle til Rune Nyhuus fødselsdag, som vi plejer. Det er utroligt som vore børn (Julius, Rosa, Sebastian, Christina og Maria) har det godt sammen. Det bliver mere og mere tydeligt at de har noget til fælles, og at de spejler sig i hinanden. Så selvom de har rigtig gode veninder i børnehaven, så er der et eller andet der gør at de har det godt i hinandens selvskab.

Pigerne har haft er kommet ind i en periode hvor de på en eller anden måde søger vores nærhed mere end det har været tilfældet i lang tid. De har bl.a. ikke haft lyst til at gå til FDF mere, - hvilket vi i første omgang slog lidt hen og pressede dem til at fortsætte. Men vi kunne mærke at de havde det rigtig skidt med det. Så derfor har vi besluttet at holde pause fra FDF indtil efter sommer. Det med fritidsaktiviteter er ikke noget som Christina og Maria er klar til endnu. Det største der er sket i lang tid for pigerne var nok at de begge blev klippet at Fars kusines datter, Julie, - som er i lærer som frisør. Maria, som havde de længste hår, fik klippet over 25 cm af. - Nej hvor er de blevet kønne, - nu fremtræder deres kønne ansigter endnu mere og de er faktisk blevet mere "piget" at se på.

Sebastian derimod er stadig "lige til", men er dog blevet lidt mere reserveret overfor fremmede og skal lige se "girafferne" an inden han slipper mors og fars skørter. Han er blevet meget mere selvstændig (hvis det skal siges på den pæne måde), - han ved hvad han vil og specielt ikke vil. Men han kan stadig charmere sig ud af enhver presset situation.

1677
1677
1677
1677
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System