April til maj 2009

Publiceret: 04-06-2009 22:16

April var, som alle andre aprilmåneder, en måned fyldt med fødselsdage, hvor det er svært at få lørdage nok til at afholde dem. Men da Farfar Bent fyldte 70 måtte hans dag trods sættes før alle de andre.

Farfars fødselsdag blev holdt på Søparken i Åbybro, og det belv en super hyggelig dag, lige i mandens ånd: god mad, masser af vin, mange taler og festlige indslag og ikke mindst en masse sang! Højdepunktet, for børn og børnebørn var en sang som både farmor og farfar havde skrevet til deres børnebørn og som de selv fremførte. Ikke et øje var tørt. ... og så var der swimmingpool på hotellet, som børn og barnlige sjæle hoppede i under festlighederne.

Den største dag (specielt for Sebastian) oprandt den 10. april, - "jeg er tre år og skal have madpakke med i børnehaven!" Han er nu optaget i "Myretuen" og har derfor ikke øje for de "små" i vuggestuen længere.

Den største dag for Zanto (og ikke mindst undertegnede) oprandt den 26. april, hvor vi var til havlpetest med 40 andre hvalpe. Jeg var ligeså nervøs for denne dag, som jeg normalt er før en eksamen, og sov derfor heller ikke til vækkeuret ringede, men vågnede af mig selv!!! - før det ringede!!! Så vi var klar. Uheldigvis havde jeg (dum og hoven som man er) til en træningsaften inden fortalt de andre på holdet at jeg bestemt ikke tog denne test for sjov: "jeg stiller ikke op til noget uden at å efter guldet"... det lægger liesom et pres på en selv, ikk? Nå men kl. 9 begyndte testen og vi skulle op som nummer 15. Der var nerver på, - lige til vi kom på banen. Zanto var perfekt og helt i top og lystrede alle kommandoer. Så jeg havde en god mavefornemmelse da vi sluttede af med et spring over forhindring. Kl. 13 var der præmieroverrækkelser og samtlige hundefører fik deres point og placering læst højt. Da man nåede til præmiepladserne (3., 2. og 1 pladsen) hviskede jeg til Rikke: "jeg tror de har glemt mig!" - MEN NEJ! VI VANDT! 97,4 point ud af 100 mulige, - det er dælme godt gået (hvis jeg selv skal sige det).

Maj var måneden med rigtig mange fridage/helligedage. Og også måneden hvor Fårup Sommerland åbnede sæsonen. Vi købte naturligvis sæsonkort på den allerførste åbningsdag og har allerede benyttet det 4 gange. Og i år kunne vi (Rikke og jeg) ikke trække den længere: Christina og Maria er nu blevet høje nok til at prøve Falken (en hidsig ruchebane). Det blev en rigtig fed oplevelse at suse afsted med over 70 kilometer i timen sammen med pigerne. Og nej hvor de nød det; "igen far, igen mor!"

Den første forældre samtale med Sebastian i Myretuen, var en meget positiv oplevelse. Vi havde regnet med at skulle høre noget om hvor fræk han var og at han en gang imellem slår og bider de andre børn. Men det var unødige bekymringer. "Han er en sød og charmerede og velig dreng, som alle godt kan li' at lege med, og som er god til at spise og sidde pænt og ikke mindst sige tak!" - Hvor blev vi glade og stolte. Vores lille søn kan begå sig og er høflig, - hvad mere kan man ønske sig! Han har udover at sige NEJ til mange ting også en rigtig dejlig sætning som vi hører ofte: "Jeg elsker jer alle sammen helt op til stjernerne og tilbage igen, i lige måde"- Det luner jo altid, selvom han kan være en bestemt herre med sydlandsj temperament!

Den 31. maj er i vores familie Christina-Maria-Dag: den dag hvor vi officielt fik overdraget forældremyndigheden for pigerne. Den dag fejrer vi hvert år og i år var naturligvis ingen undtagelse. Vi spiste morgenmad på tagterrassen hvor Maria og Christina havde dækket flot op, med dug og servietter og de fik gaver (som man jo giver på en mærkedag!). I år er det faktisk 5 år siden vi oplevede den største dag i vores liv! Om eftermiddagen tog vi på en voksentur der er værd at nævne: EAGLES koncert den på Århus Stadion. Billetterne blev allerede købt i december og campinghytten bestilt i januar. Så forventningerne var store. Og de blev indfriet så rigeligt. Vi havde en rigtig dejlig tur med vore rigtig gode venner Henrik og Mette.

1680
1680
1680
1680
1680
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System