August = skolestart! Så oprandt den store dag endelig... men inden den rigtige skole begyndte, skulle Maria og Christina "snuse" til det at gå i skole, - de begyndte nemlig i SFO godt en uge før skole start. Der var glæde at spore fra morgenstunden, men jo nærmer vi kom skolen jo mere trygget blev stemningen, - særligt Christinas glædesrus var på retræten. Vi havde aftalt at det nok var bedst at det var faren der afleverede, - og det viste sig at være sandt! - Da vi ankom blev vi modtaget med åbne arme af Karin (en af personalet i SFO'en). Hun var (og er stadig) et meget dejlig menneske, som hurgit fik afværget den truende bekymring, og det tog ikke mere end godt 20 minutter såa var jeg på vej ud af skolen igen.
Vi havde aftalt at pigerne i de første dage ikke skulle være i "skolen" mere end 4 timer. Så det var til at se ende på dagen... men det gik selvfølgelig godt og det var et rigtig godt valg vi havde gjort, skulle det senere vise sig.
Den 8. august havde vi, som vanen tro, sommerfest hos os. I år ahvde vi heldigvis vejret med os og kunne sidde ude fra om eftermiddagen til sent hen på aftenen med grillmad og hygge i stor stil. Men vi må erkende at vi bliver nød til at flytte arrangementet da afbudene blev for mange på grund af ferien.
Den 12. august 2009 - første skoledag i 0.A! Nu var det spændende, - hvem skulle være klasselære og hvilke andre lærer skulle have klassen? - Hvem var de andre børn? - Hvem skulle man sidde ved siden af? - Fik man lektier for allerde den første dag?... Tove Sejersen, klasselæreren, bød velkommen og fortalte en hel masse om hvordan det var at gå skole. Hun virkede meget flink og sød og rar (hvilket også senere skulle vise sig at være sandt, - om end en smule distræt til tider), og til alt held var det Karin som også skulle hjælpe til i klassen (YES en kendt person). Selvfølgelig kendte Christina og Maria nogle af de andre børn, da Børnehuset ved Kilden havde 27 børn der alle skulle videre i skole efter sommerferien. De 22 børn som begyndte i 0.A viste sig at have baggrund i hele syv forskellige nationaliteter, - hvilken lykke for en klasselærer; det bliver aldrig svært at finde et emne som ikke kan relateres til bare én elev i klassen og dermed skabe bred interesse.
Det var en stor dag, - og resten af dagene i august glædede pigerne sig hver morgen til at skulle i skole. Med Sebastian var det straks en anden sag; "jeg savner mine piger!!!" , - sagde han næsten hver dag. Og han var ikke helt på toppen i flere uger, - hvilket alle i børnehaven bemærkede. Hans utrolige ordforråd gjorde ham også i stand til at sætte ord på dette savn og det gjorde det meget lettere for ham at komme igennem, fordi pædagogerne forstod ham meget bedre, end hvis han blot havde været ulykkelig og afreageret på de andre børn med afmagt. Han jo vores lille professor!!
Uheldigvis sluttede august måned med at Sebastian fik fingeren i klemme i en cykelkæde i børnehaven og dermed skulle have fingeren bundet ind i. Typisk for Sebastian græd han ikke synderligt da det sketem så pædagogerne havde kun givet ham et plaster på, - men det viste sig senere da Læge Rikke Nyborg undersøgte sønnike, at fingeren faktisk var brækket! - Han overlevede og fik en hel del opmærksomhed...
