Selvom hverken Rikke eller jeg kunne holde ferie i skolernes efterårsferie, skulle vore dejlige unger ikke snydes for "ferie". Derfor holdt både Sebastian, Christina og Maria fri fra heldholdsvis børnehave og skole/SFO hele ugen. Det er jo det "fede" ved at have arbejdspladsen i privaten. Det gik ualmindelig godt med at have tre børn i hjemmet samtidig med at NEWWWEB holdt åben. Vi lagde stort set ikke mærke til dem. Der blev spillet Playstation, Wii og PC, samt set en del TV.
Men helt fri holdt vi dog ikke. Som en overraskelse havde Rikke bestilt en tur til i Astrid Lingrens Verden i Sverige, de sidste tre dage af ferien (fredag til søndag). Pigerne havde allerede besøgt parken med Mormor og bedste far for 2 år siden om sommeren, men Sebastian, Rikke og jeg havde aldrig været der før. Det havde været en stor oplevelse for pigerne. Svenskerne havde virkelig "banket" dette op til den helt store dansker-attraktion i uge 42, - meeeen... Turen til parken gik rigtig fint, selvom der var lidt regn, - men det holdt vel op igen?? - Nej det gjorde det ikke! Det blev til tre døgn med konstant regn og en park hvor kun Pipi og hendes far, samt Kling og Klang og Fru Prucelius var tilstede, - alt andet havde lukket (øv). Til gengæld var der kun 50 besøgende den første dag og 30 den sidste, - så vi havde det jo nærmest for os selv, sammen med de andre danskere. Det skal dog siges at Pipi og hends slæng gjorde det ualmindelig godt trods vejret. De lod sig overhovedet ikke mærke af den silende regn, men ofrede sig fuldt ud. Så det blev en oplevelse; en våd én, men ok. Og vi hyggede os i den lejede hytte.
Den sidste weekend i oktober var Rikke og jeg til afslutningsfest i HCH (Hjørring Cevile Hundeføreforening). Om formiddagen deltog Zanto og jeg i den afsluttende lokalkonkurrencen. Og det blev til sæssonens bedste resultat: en tredje plads og 137 point (ud af 150 mulige). Så vi har fået en medalje.
Og ellers har vi knoklet som "gale" (nogen gange tænker man: det må da snart blive bedre...).
Maria og Christina er stadig rigtig glade for skolen, og det går fantastisk godt med at lave lektier og holde styr på "skolesagerne". Og det er ikke kun vi forældre der mener det. Vi har været til den første skole-hjem-samtale i første klasse. Og hold da op hvor blev vi glade og stolte af vores piger. Inden mødet havde vi fået tilsendt en elevplan hvor lærernes vurdering af Maria og Christinas faglige og sociale færdigheder var beskrevet, med vægten lagt på det sociale, da 2 måneders skolegang ikke er særlig lang tid at vurdere noget fagligt på. Og hold da op hvor var det dejlig læsning; søde, flittige, modne og hjælpsomme piger, der følger godt med og forstår at modtage beskeder og hjælpe andre. Og til mødet blev dette gentaget flere gange af både klasselærer-teamet og SFO-personalet. Hvad kan man ønsker sig mere.
Sebastian er også inde i en positiv "bølge" i øjeblikket. Han er stadig rigtig glad for børnehaven. Han er aldrig ked af at skulle afsted og han er altid rigtig glad når man henter ham, selvom han tit er den sidste. Han styrer børnehavens PC med hård hånd (fars dreng) og kan let fortælle de andre hvad de skal klikke og trykke på for at fuldfører en bane i Pixeline-spillene. På tomandshånd herhjemme går det rigtig godt, men så snart pigerne indfinder sig på matriklen er dt som om der skal kæmpes lidt om vores gunst. Han bliver i hvert fald meget "Sebastian-på-tværs" når vi alle skal hygge os sammen. Men man skal jo også lærer at kæmpe fr sin ret, - og det kan han! - Hvis han bliver alt for ivrig (hvilket sker tit), så er han begyndt med en form for stammen hvor hver sætning indledes med: "ved-u-hva..." indtil flere gange, som om ordene ikke kan komme hurtigt nok ud. Akkurat som Christina havde det da hun var 5 år.
