Den 11. august var Christina og Marias første skoledag i 1. klasse, hvor vi fik lov at deltage. De fik nye lærer, nyt lokale men ikke nye klassekammerater. Elsebeth og Thomas, de nye klasselærere, er rigtig gode og Christina og Maria var straks klar til de nye udfordringer med "rigitge" skolefag, bøger og lektier. Allerede nu har de lært en masse. De skriver smukke bogstaver og tal, lægger sammen og læser godt i læseøgerne. Og hver morgen og aften skal der lige staves og læses et par ord på mælkekartonen, Kellogs kassen eller youghurten. Alt skal staves og læses højt. Det er skønt at de er blevet "fanget". Så der går sikkert ikke længe før de bryder "læsekoden".
Første weekend efter skolestart tilbragte vi sammen med familien Nyborg/Jacobsen i "Myretuen" i Silkeborg til en skøn familie fødselsdag for Rasmus, Julie, Lise, Inger og Bent. Det var fantastisk vejr, så vi badede i Silkeborg søerne og fiskede (læs forsøgte) og havde det rigtig godt. Håber det kan blive en tradition!
Onsdag den 18. august skulle Morten endelig opereres i højre knæ. I flere år har jeg haft smerte ved løb og trappegang. Det viste sig at være en meniskskade der skulle "fixes". Og "fixet" blev den, men med en nyere metoder, hvor man istedet for at "raspe" af menisken lapper den sammen. Dette betød så også en noget (læs meeeeget) længere helnings- og genoptræningstid. 6 uger skulle jeg gå med krykker og måtte overhovedet ikke støtte på højre ben. Et rent helvede pludselig ikke at kunne deltage i de daglige gøremål; hente og bringe børn, gå tur med Zanto, lave mad, dække bord. Det er ufattelig så lidt man kan når man ikke har en hånd fri. Jeg følte det nærmest som at være fængslet i eget hjem. Stor var glæden da også efter de 6 uger, hvor jeg igen måtte køre bil!!! Men den man skal have mest ondt af under hele "fængslingen" er dog Rikke! - Hun har virkelig knoklet som alene mor med 3 børn, hund og en "mukken" mand. Det er dælme godt at jeg er så godt gift - Tak pusser! Der går endnu 8 uger inden jeg må cykle og løbe igen, det bliver en god julegave.
4 uger efter operationen havde vi bestilt en ferie til Canillas de Albaida, ned til Mormor og Bedstefars sommerhus nær Malaga. Det var måske ikke helt gennemtænkt, - men det blev en fantastisk uge, og vi fik i hvert fald slappet gevaldigt af. Det er dog begrænset hvor langt man når på et par krykker når stigningsprocenterne ligger på 15-20% i gaderne. Men det var nu også mest for at hygge os sammen, og ikke jage rundt som vi til daglig. Og hygget det fik.
I børnehaven stortrives Sebastian stadig, og her er man også så småt begyndt med "lektier". I øjeblikket kører de et projekt om "Rumpedumberne", som er nogle små undersøgende tegneseriefigurer som giver hjemmeopgaver for en gang om ugen. Det synes Sebastian er fedt, for så kan han jo lave lektier sammen med "mine piger".
Selvom efterårsferien står for døren, bliver det ikke til meget ferie for hverken Rikke eller jeg. Rikke og Esben har stadig (heldigvis) travlt på klinikken, of i NEWWWEB er der også fuld fart på. Men ungerne holder ferie, så det bliver jo nok ikke til fulde arbejdsdage for undertegnede. Måske vi napper en forlænget weekend til Sydney eller Sverige.
Og så er familien igen blevet forøget, ja altså ikke vores lille familie, men familien Pedersen. Ane (Rikkes lillesøster) og Rasmus har fået en skøn lille datter, Rosa Marie. Født den 10.10.2010, - lige på dagen! (Men de blev jo også forlovet den 09.09.2009, - så numerologien skulle jo gerne gå op i en højere enhed.) Hjertelig velkommen i familien.