Sommeren 2010

Publiceret: 08-08-2010 21:12

For første gang i 6 år har vi haft mulighed for at holde sommerferie i skolernes sommerferie. Dette år var selvfølgelig også anderledes, da det var første år hvor vi har skolebørn!

Men fedt det var det! - Vi satsede "all-in" og besluttede at tage på camping i uge 26 - 27. Og det viste sig at være en fantastisk god satsning. Vejret var fantastisk og vi fik to rigtige gode uger.

Første uge holdt vi på Hedebo Camping ved Sæby i telt. Der var nærmest hedebølge i denne uge, så vi havde ingen problemer med at holde varmen i teltet, - tværtimod. Efter de sædvanlige to døgn hvor farmand lige skulle ned i tempo får at kunne slappe helt af, tog vi hul på to ugers total afslapning i familiens skød. Dagene i Sæby gik med dasen i poolen og hygge udenfor teltet med spil og leg, samt flittige besøg på legepladsen. Og hver aften stod den på grill-mad på "Smokey-Joe". Et hit og en kæmpe smagsoplevelse fik ungerne da vi tog på Jensens Fiskerestaurant i Sæby. Frokosten stod på fiske-tag-selv-bord med et "hav" af forskellige fiks og skaldyr. Det var fedt at se at vore dejlige børn tog for sig af retterne og prøvede en masse forskelligt. Ingen kræsne unger i familien Nyborg. Der røg både fiskesuppe, stegte sild, krabbeklør, rejer, hummer osv. over tallerkenen.

Efter 7 rigitg gode dage på Hedebo, besluttede vi at pakke lørdag aften inden "det store regnvejr" (det havde vi fået at vide af lejrchefen). Og heldigvis nåede vi lige ud af Sæby inden det stod ned i lårfede stråler...

Al bagagen blev hevet ud af bilen og vi gik i seng lige over midnat. Søndag morgen pakkede vi bilen igen, men denne gang uden teltet. Næste uge skulle vi tilbringe i en luksushytte påHasmark Camping ved Otterup på Nordfyn. Det var ikke noget dårligt valg! Hytten var perfekt og pladsen havde desuden det fedeste indendørs og udendørs pool område. Så der ventede endnu 6 dages slappe-af ferie.

Foruden poolen besøgte vi også Egeskovslot, hvor vi klatrede i trætoppene og prøvede tre labyrinter inkl den store Piet Hein Labyrint, - den var svær! Pigerne besøgte også "Fyrtøjet" (H.C. Andersens hus) i Odense. "Fyrtøjet" var ikke lige noget for drengene så vi tog på shoppetur i IKEA og spiste på restaurant. Pigerne havde en rigtig god tur i H.C. Andersens hus hvor de fik styret deres udklædningstrang og fik tegnet og malet en masse flotte malerier og lavet sokkedyr. Drengene havde en rigtig god far-søn-tur.

Udover besøgene på Egeskov og Fyrtøjet, besøgte vi også Ebba og Mogens i Kerteminde ("reserve-bedsterne"). Det blev, som sædvanlig, en rigtig hyggelig og meeeeget lang aften hvor alle minderne fra skole-tiden skulle vendes. Derudover fik vi besøg på campingpladsen af Bente og Jan. Også denne aften blev rigtig hyggelig, dog ikke så lang.

2 rigtig gode ferieuger sluttede med fødselsdagsfest hos Fætter Nikolaj og Thomas og Tante Anette og Onkel Jesper, med lækker grill-mad og endnu en tur i poolen. Lørdag aften, da vi kom hjem, var vi alle meget trætte men også ærgelige over at ferie allerede var slut.

Nu venter den store skolestart i 1.A, den 11. august! - Pigerne ser virkelig frem til at skulle begynde rigtig i skole, med lektier og hvad der ellers høre sig til. Sebastian er også "rykket" op i børnehaven; han er blevet Brumbasse! og er nu i den ældste gruppe i børnehaven. Så nu er der kun 2 år til at han skal begynde i Børnehaveklasse.

Sommeren er også gået med at få Sebatian til at kunne sige "vr". Han har haft lidt problemer med "røvl", "ride" og "rikke" (vrøvl, vride og vrikke). Men nu er der tjek på det. Christina og Maria har haft en rigtig god periode i sommer, men har dog haft meget svært ved at tage på "Lille Lundergård", - fritidsordningen i sommerferien, fordi der ikke var nogle voksne de kendte i forvejen. De er stadig meget tryghedsnarkomaner, og der skal helst ikke laves for meget om på hverdagen. Men på trods af det har de været meget "oven på" specielt Christina har vist overskud, så længe hun kunne blive hjemme hos "farmand".

Næste dagbog kommer forhåbentlig inden efterårsferien.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System