Endnu en meget afslappet dag i La Paz for familien Nyborg. Vi havde set frem til Familien Nyhuus ankomst til Camino Real, - det at kunne snakke dansk, i stedet for (næsten) spansk, er virkelig en lettelse!!
Vi stod rimelig tidlig op for at være sikker på at møde Rosa, Silje, Pernille og Rune Nyhuus, samt Runes far, som er med i Bolivia (heldige asen tænker i nok bedsteforældre!!!), i restauranten til morgenbuffeten. Og det blev et lige så hyggeligt gensyn, som forventet. Nyhuus'erne havde en aftale med Ricci kl. halv ti for at besøge deres søn på børnehjemmet og vi ventede et stykke papir fra Ricci for at kunne få lov til at rejse udenfor La Paz bygrænse med Sebastian. Vi vil nemlig rigtig gerne se lidt mere af Bolivia denne gang end vi nåede sidst. Ricci kom til tiden (boliviansk tid, - ca 20 minutter forsinket), og vi fik papiret og Nyhuus'e tog afsted til børnehjemmet.
Vores dag har været præget af dovenskab, fra alles side. Pigerne har mest af alt haft lyst til at opholde sig på værelset og se fjernsyn, hvor imod vi voksne har haft lidt "værelses-kuller". Efter Nyhuus'erne var taget til børnehjemmet, besluttede vi at tage ned for at hente vores vasketøj og købe lidt ind. Til min store tilfredsstillelse var vasketøjet klar, - hvilket jo måtte betyde at "samtalen" i går handlede om hvor lang tid vi skulle være i La Paz og ikke, som jeg var bekymret for, hvornår jeg ville komme og hente vasketøjet igen. Vi købte en stor fin jordbærkage i supermarkedet, som skulle gøre det ud for fødselsdagskage for Sebastian. Om eftermiddagen tog vi alle til La Jungla, - for et eller andet skulle der ske!!! - Det blev til ca 30 minutter, hvor Sebastian nåede at falde i søvn og dermed "misse" aftensmaden. Da vi kom hjem lå der besked fra familien Nyhuus om at spise sammen. Vi tog straks op på deres værelse og takkede ja til invitationen og inviterede dem samtidig på fødselsdagskage. - Og så kan det ellers være at snakken gik...
Klokken halv otte tog vi ned i restauranten og spiste sammen. Det blev en rigtig hyggelig aften, - men Rosa, Maria, Christina og specielt Sebastian, kunne ikke holde hovedet oprejst og faldt i søvn midt i hovedretten.
Der har altså ikke været de store udlag på det følelsesmæssige barometer i dag, - andet end vi er utrolig glade for hvor godt det går med alle vores børn, og hvor heldige vi egentlig er! Ja det lyder måske lidt "plader romantisk", - men hvor føler vi os priviligeret!! - Sebastian har udvidet sit ordforråd og kan nu virkleig give udtryk for hans sindstilstande ( se filklip )
I morgen kommer Ricci klokken halv ti for at køre med til børnehjemmet, hvor Sebastian skal undersøges for sidste gang. Vi har fået fremkaldt nogle af de billeder vi har taget på børnhjemmet af de plejere som har haft mest med Sebastian at gøre. Dem vil vi overrække til de enkelte og sige tak for deres omsorg for vores søn!
... og så skal vi ellers ud at se noget af Bolivia. Vi regner med at tage på en to dages tur til Titicaca søen i slutningen af ugen, for det skal man altså opleve, - har vi fået at vide!
God nat fra de 5 i La Paz
