Det blev til et rigitg dejligt afbræk fra den, efterhånden, daglige tummerum på Camino Real. Men at beskrive alt hvad vi har oplevet de sidste 2 døgn, vil være at gå for vidt. Så derfor får I et kort resume. Vi har taget 175 billeder på turen, men har altså valgt kun at lægge nogle enkelte på denne side!
Vi blev hentet på hotellet kl. 07:30 fredag morgen af en minibus, som kørte os til Turisbus, der var rejsearrangøren. Her skiftede vi over til en større og ældre bus, sammen med 6 andre turister og en guide. Familien Nyborg invaderede bagsædet, og så ventede der os 4 timers buskørsel over Alti Plano'et (højsletten). Rikke og jeg var meget spændt på hvordan dette nu skulle forløbe, med en "baby" og ikke mindst et par piger med meget krudt i. Og endnu engang viste vores dejlige piger, at de simpelthen er verdens bedste!!! - Der var ingen sure miner eller uendelige spøgsmål om "hvor langt er der nu? - er vi der snart?". Christina og Maria sad blot og fulgte med i hvad vi kørte forbi og var i det hele taget bare rigtig søde, - ja vi elsker dem simpelthen bare for deres altid positive indstilling til livet og de oplevelser dette bringer!!! Ja og "bettebror" var i særdeleshed også meget eksemplarisk; han sov det meste af tiden, og når han endelig var vågen, var der kun pludrende lyde og store smil i det lille ansigt!
Efter godt 3 timers kørsel, med ufattelige naturoplevelser, nåede vi frem til det smalleste sted på Titicaca søen, som vi skulle forcere i båd!! - Vi steg alle af bussen, hvorefter denne kørte ud på en pram!!! og blev fragtet over søen. Vi blev placeret i en motorbåd af ældre dato. Der var dog redningsveste ombord, - 6 stk til 15 personer!!! og man kunne næsten ikke se vandet gennem plankerne! - Men vi kom da helskindet og tørre over på den anden bred, hvor vi igen satte os i bussen. Efter endnu en times kørsel nåede vi Copacabana og Hotel Rosario, som vi skulle overnatte på.
Da vi, som de eneste i bussen, havde bestilt turen med overnatning, fik vi frokost på hotellet som det første inden vi skulle til Isla del Sol (Soløen). De 6 andre i bussen skulle først på en by-vandring med guiden fra bussen. Vi, til gengæld, fik vores egen private guide til at følge os begge dage. En fyr ved navn Juan Carlos (se billedet), - en rigtig hyggelig og altvidende Aymará indianer og særdels god til engelsk. Turen til Soløen tog godt 1 time (i en lidt bedre båd, end den sidste). Og så fulgte 2 timers fortællen om naturligvis Soløen, men også om selve Titicaca søen, som er ca. 9000 kvadratkilometer hvoraf 40% ligger i Bolivia og 60% i Peru. Den er 300 meter dyb på det dybeste sted. 230 km lang og 97 km bred (ikke så sært at det føltes som at sejle på et hav). På soløen, som i følge legenden er det sted hvor den første Inca blev sat på jorden af solen, valgte Juan Carlos en mindre besværet rute til vores lille familie, end til dem uden børn og var i det hele taget rigtig "børnevenlig". Det betød så også at vi ikke fik det hele med, - men vi fik da set Inca kongens slot og hans "trone".
Så en time i båd igen, for at komme hjem til hotellet og en gang aftensmad. Og så gik vi alle i seng, meget trætte og mætte af dagens indtryk. Jeg bliver nød til lige at understrege at Christina og Maria (og Sebastian) selvfølgelig var med til det hele og uden at brokke sig over det vi slæbte dem igennem af kulturelle oplevelser!! - Det er da fantastisk, ikk??
Morgenmad på hotellet kl. halv ni og derefter 1½ times byvandring med Juan Carlos. Her besøgte vi bl.a. Iglesia de Copacabana, som er byens velbesøgte Katedral. Den er bygget 1605 - 1670 oven på ruinen af et Inca-tempel, med en kæmpe "for plads" med mulighed for både at tilbede gud og ånderne. Indianerne fik først lov til at komme indenfor i kirken i 1950'erne. Inde i kirken er der en kæmpe altertavle i guld. Den centrale del af altertavlen er udført i sølv med "The Virgin of Copacabana" placeret i midten i et lille glasbur! Uden for kirken var der et leben uden lige! Her kan man købe miniature udgaver af ting man ønsker sig eller gerne vil arbejde på at få opfyldt i livet. Og her taler vi om alt mellem himmel jord; biler, dyr, restauranter, eksamensbeviser, rejser, børn ... Når så dette går i opfyldelse vender man naturligvis tilbage til Katedralen og får f.eks. bilen velsignet af en af Franciskaner munkene (dette ritual hedder Sha'lla), med hellig vand. Og for lige at sætte prikken over i'et så hælder man champagne eller øl udover køretøjet bagefter. En meget munter begivenhed! Vi købte en lille kuffert fyldt med penge, kreditkort, pas osv. som skal sikre os en fortsat god rejse!!!
Så var der godt 2 timer til shopping og middagsmad, inden vi igen skulle til La Paz! Vi købte bl.a. Bowler-hatte og dukker til pigerne. Sebastian syntes ikke rigtig han manglede noget, så han fik en sutteflaske med pulver-mælk! Turen hjem gik lige så smertefrit (mht. Maria, Christina og Sebastians vedkommende) som turen op. Bussen var dog ældre og noget mere larmende, men til gengæld fik vi de forreste pladser!
En rigtig god oplevelse, men ikke den "fedeste" tur for børn! Der er for meget transport i løbet af de 36 timer turen tager. Men hvis man påtænker at tage til Copacabana, så sørg for at få fat i Juan Carlos (man kan kontakte ham gennem Hotel Rosario i Copacabana)!!
Buenos Noches fra La Paz
