18. oktober 2006

Publiceret: 19-10-2006 02:42

Sebastian er de sidste dage vågnet omkring kl. fem med en sikker forvisning om at "nu skal der ske noget". Det er vi ikke helt enige i, men knægten er lidt svær at overtale. Derfor har han og jeg haft nogle "hyggelige" morgenstunder sammen indtil vores menneskelige vækkeur, Christina, har fået liv i resten af familien. Dagen i dag var ikke anderledes og alt tegnede sådan set også godt. Vi gjorde os klar til morgenmaden, men så fik jeg pludselig et tilbagefald, og måtte på "tønden" igen. Efter morgenmaden måtte jeg ned til tælling på sofaen, og det satte ligesom stemningen for resten af dagen. Heldigvis havde vi aftalen på Identification at se frem til. Klokken ti talte vi med Ricci, der kunne oplyse at det ikke helt gik efter planen... Hun havde endnu ikke haft mulighed for at fremskaffe fødselsattesten på Sebastian, som var nødvendig for at der kunne udstedes et ID-kort til ham. Men hun var fortrøstningsfuld og ville ringe til os igen mellem halv to og to. Klokken var tre da hun ringede og sagde at det ikke var lykkedes at få fat i attesten og vi derfor ikke kunne få lavet ID-kortet i dag, - men i morgen!! (måske!). Dette sammenholdt med at jeg har haft fast rutefart mellem seng og toilet hele dagen, og at Sebastian ikke har villet hverken sove eller spise i dag (han er ved at få den første tand) samt Rikkes forståelige "kuller" over at sidde på hotelværeslet uden at kunne gøre noget, har gjort dagen til noget af et antiklimaks oven på den positive stemning fra i går.

Maria og Christina har ikke haft så meget i mod at skulle lege på værelset med deres dukker og malebøger, men vi synes godt vi kunne have brugt denne dag lidt bedre. Vi ville jo gerne ud og se de steder vores børn kommer fra og tage lidt billeder, men vi har hele dagen gået og ventet på den opringning fra Ricci... Øv, Øv, Øv!!

Her til aften lykkedes det Rikke at få noget mad i Sebastian og endelig gav han op og faldt i søvn i mine arme... Nu håber vi så blot han vil sove igennem, så vi kan vågne friske og klar til en ny dag, uden maveproblemer og med udsigt til en afslutning på vores ophold i Bolivia. Ja det er faktisk lidt af en mærkelig følelse vi sidder med; selvfølgelig vil vi helt vild gerne hjem, men på den anden side så er det også lidt sørgeligt at skulle rejse fra Bolivia, det land vores børn kommer fra, og som vi er kommet til at holde af på godt og ondt! Vi ved jo at vi ikke kommer tilbage hertil før om flere år når/hvis vores børn engang får lyst til at se deres fødeland. Desuden bliver det trist at skulle sige farvel til Nyhuuserne som vi har haft utrolig megen glæde af at være sammen med. Vi har haft rigtig mange gode timer sammen, både voksne og børn, og vi håber at denne tætte kontakt varer ved når vi alle er kommet hjem til lille dannevang.

Men for at summere op: Det med at sagen er afsluttet på fredag er ikke særlig sandsynligt længere, da ID-kortet til Sebastian normalt tager et  til to døgn at få lavet og vi derfor ikke kan forvente at have alle papirer klar til besøget på ambassaden fredag. Derfor er chancen for at rejse hjem allerede mandag heller ikke særlig sandsynlig. Forhåbentlig ved vi meget mere i morgen...

(et trist) God nat fra La Paz

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System