Nu havde vi ellers lige regnet med at alt klappede... Men ak, - så er det igen, lige som sidste gang, de danske myndigheder der sætter en stopper for den videre proces. Alt personalet på den danske ambassade var på kursus hele dagen, og ville først være tilbage mandag morgen klokken ni. Heldigvis var der svar fra Lars Smedegaard, FDM Travel i Viborg (fantastisk mand), om at han ville gøre alt for at finde en rejse hjem onsdag den 25. oktober. Han skrev lidt senere at det var lidt svært, om vi måske kunne rejse tidligere, - det mente vi nok vi kunne, - vi satsede... Han informerede os desuden om at vi var på venteposition og at han ikke var på kontoret igen før onsdag, men at en anden ville holde øje.
Nå men ved morgenmaden mødte vi, som sædvanlig, Nyhuus'erne og vi aftalte at vi alle ville drage til Valle de la Luna (Måne dalen), uden for Zona Sur, da vi alligevel ikke kunne gøre hverken fra eller til... Det blev en fantastisk dejlig tur, - Månedalen er helt klar en tur værd. Dalen er dannet af klippe/lava/sandformationer og det ligner virkelig et goldt og øde månelandskab, med meget høje tinder og meget dybe huller. Lidt for dybe efter Rikkes smag. Vi blev guidet rundt i området af en fyr ved navn Linnu, som "rent tilfældigt" stod ved indgangen til området. Han var en rigtig flink fyr, som vidste en del om området, men også kunne fortælle om Aymara og Quechua stammerne. Meget interessant. Han mente at Sebatsian klart var Aymara og at Maria og Christina var Quechau (eller en blanding). Efter rundturen viste han nogle souvenir som han naturligvis selv havde lavet. Bl.a. en fløjte lavet at træ. Da både Nyhuus'erne og vi ønskede fløjten, endte det med at Rune fik lov at købe den, med lovning om at Lunni ville komme forbi vores hotel ved seks-tiden om aftenen, med en fløjte til os. - God service må man sige, - og det mest utrolige han kom! og han solgte os 2 fløjter!!!
Efter rundtur i månedalen tog vi til café La Terressa på Avenida 20 de octobre (lige overfor Carlos de Villegas), for at spise frokost. Vi var 9 personer der sammenlgt spiste for 330 bolivianos (altså lige godt 280 kr.). Herefter gik turen til Plaza Abaroa for at pigerne, Rosa, Christina og Maria, kunne få brændt noget krudt af på legepladsen. Sebastian og Julius hang på deres mødre (ja altså i bæreseler) og sov lidt, - men havde ellers opført sig meget eksemplarisk på hele månedals turen.
1 time senere tog vi på café Alexander lige ved siden af Plaza Abaroa for at å den is vi havde lovet børnene smat Rune og jeg, allerede da vi tog fra Månedalen. Og derefter gik turen hjem til hotellet på gå ben, med et enkelt stop i supermarkedet for lige at tanke op med vand osv. Der var ingen brok fra nogle af børnene, - godt gået unger!!
Da vi kom hjem på hotellet tændte jeg for pc'en med det samme for lige at tjekke om der skulle være en mail fra Lars Smedegaard, - og min sandten... kl. 15:49 (dansk tid), havde han skrevet en mail om at alt var OK, - der var nu booket billetter til os onsdag den 25. oktober kl. 07:00 fra La Paz og til Aalborg - Halleluja!! - så lykkedes det alligevel! Nu er det springende punkt så blot om den danske ambassade kan udstede et provisorisk pas til bettebror i løbet af 1 døgn!! - det må da kunne lade sig gøre!
Lidt aftensmad og så i seng, for Sebastian, Christina og Marias vedkommende. Og derefter lidt forældrehygge med dagbogsskriveri og cola og karameller. Konklusionen på denne dag må være: en helt utrolig dejlig dag med familien Nyhuus og en rigtig god afslutning med mailen fra Lars Smedegaard.
God nat fra La Paz