Vækkeuret og receptionen ringede kl. 03:30 lokal tid (09:30 dansk tid). Vi var ikke just friske, men dog spændte på hvordan de næste 31 timer ville komme til at forløbe, med tre børn og fire hænder!!! Vi havde dagen i forvejen forhørt om vi kunne bestille en taxa til kl. 04:30, - men det var ikke nødvendigt, for Camino Real har taxa'er til at holde og vente udenfor hotellet hele døgnet rundt! - ja det er vist også i klassen perfekt service!
Turen med taxa til La Paz Airport tog 20 minutter og vi ankom altså til tiden og fik betalt de 120 $US i lufthavnsafgift og satte os til at vente. Dvs. Christina og Maria skulle lige have brændt lidt krudt af, inden den første tur med Aerosur fra La Paz til Santa Cruz, med mellemlanding i Cocahamba. Hvor de lige fik den energi fra er der ingen der ved! Sebastian var mere rolig...
Modsat sidst, skulle vi denne gang først fremvise den stak dokumenter der skulle bevise at vi var blevet forældre til Sebsatian, i Santa Cruz. Efter ankomsten stilte vi os i kø, for at komme gennem Migracion. En mere eller mindre andetstedsnærværende kvinde mødte os ved skranken og vi langede passene over disken i håbet om at det burde være nok, da Sebastian jo allerede var dansk statsborger (han havde jo et dansk pas!). Det var ikke nok for damen! Nå men ok, vi lagde den 1,5 cm tykke stak dokumenter på disken og så begyndte der en pladren og søgen... Efter godt 10 minutter med hovedrysten og himmelvendte øjne, fandt konen ud af at Sebastian ikke havde udfyldt en indrejseseddel lige som os andre!!!! - HALLO - han er jo født i dette land!!! - Ja det kunne sådan set være lige meget, - sådan en skulle vi udfylde, for ellers kunne hun jo ikke stemple denne seddel når han forlod landet??? - Ja Ja da... 2 minutter efter lå sedlen på hendes lille disk! - Fedt nu kunne hun stemple noget! Hele misæren endte med at hun i fortvivlelse sendte alle papirer retur til os og nærmest råbte "passé passé"... Det blev simplethen for meget for hende. Ja hun glemte helt at opkræve de 161 Bolivianos pr. person som vi skulle betale i lufthavnsafgift, samt de 80 Bolivianos som vi skulle have betalt for vores visum-forlængelse, - stakkels kone!! (Hvis der er nogle af jer andre adoptanter der gerne vil veksle lidt Bolivianos inden I skal afsted, - så har vi ca 900). Vi nåede næste fly og landene i Sao Paulo kl. 13:45 og havde nu 5 timers venten. Christina og Maria brugte (selvfølgelig) tiden på at løbe rundt og lege... De var/er simplethen bare ufattelige (dejlige) de to tøser, - ingen brok og igen sure miner og ingen evindelige spørgsmål om: "Hvornår er vi der?", "Er der lang tid tilbage?".
Afgang fra Sao Paulo planmæssigt kl. 18:45 med Lufthansa. Der var rod i "seatingen", så vi fik 3 sæder ved siden af hinanden og et en række skråt bagved (Ikke for heldigt Lufthansa!!) - Nå men der var heldigvis et ekstra sæde ved siden af dette. Basket (en salgs lille seng som bliver hængt op på vægen til spædbørn, som de kan sove i) havde man heldigvis sørget for. Nu begyndte det længste stræk, 11 timer og 10 minutter! Rikke og jeg var meget spændte på hvordan dette skulle gå!! - Og igen (ja, jeg ved det er trivielt at læse, og at I nok tror at jeg lyver...) blev vores frygt gjort til skamme. Christina og Maria var så ufattelig trætte efter al motionen i Santa Cruz, at de faldt i søvn næsten inden vi lettede. Og så sov de i ca. 9 timer!! - Vi måtte faktisk vække dem for give dem morgenmaden!! - Sebastian tog sig også en ordentlig "skraber", - han sov næsten lige så længe, kun afbrudt af en enkelt flaske!!! Turen gik altså rigtig godt, - selv om der var en del turbulens over atlanten. På et tidspunkt forsvandt sæderne faktisk under os...
Vi landede i Frankfurt lufthavn kl. 10:45, - "Ordnung must Sein!!" og alle var glade og meget spændte, - for nu ville vi se familien og vennerne om kun 5 timer!!!!!
Præcis 2 timer efter, kl. 12:45, sad vi i LH 6222 med kurs mod København! Denne gang med dansktalende personale, som straks gav os en sele til Sebastian, som skulle anvedes ved start og landing!!! - Nå ja, - det havde vi da godt nok hørt og læst at man skulle have. MEN denne var vi ikke blevet tilbudt før!!! - Godt Danmark - sikkerhed sikkerhed sikkerhed!!! Dette blev en lille sviptur på 1,5 time og kl. 14:10 landende vi i København DANMARK!! Så skulle der spurtes, - for vi havde på fornemmelsen at Moster Lone og måske Onkel Thomas ville tage i mod inden vi skulle videre til Aalborg. Det gik over stok og sten, for selvfølgelig ankom vi til terminal 1 og skulle flyve videre fra "den sidste gate" i terminal 3. En sprint over 1500 meter!! Moster Lone tog i mod, men desværre havde vi ikke mere end 10 minutter, før vi skulle tjekke ind... Og så kom problemerne!!!!!
Efter godt 25 timers rejse fra den anden side af kloden, skulle en "praktisk-begavet" security mand lave total kuk i dette fantastiske svejtsiske urværk af en rejse! - "Den billet er ikke til idag, - det er først til den 1. novemeber - I kan ikke komme med!!!" - Nej nu må du den underlynemig da lige... - Nå men rolig nu Nyborg, - af sted til SAS servicecentret! - Og nu har jeg ikke noget imod midaldrene damer i supermarkedet, der tager lidt længere tid om at slå varerne ind i kasseapparatet... Men midaldrene damer der sidder et sted hvor det kan blive hektisk og ikke kan tage selvstændige beslutninger i pressede situationer, - de får simpelthen "pisset til at koge" i hr. Nyborg!! - Og specielt når konen så heller ikke kunne finde ud af at taste vores baggage ind manuelt, fordi stregkodelæseren ikke ville læse "slippen"... Efter jeg havde givet udtryk for at "det ikke var hende der skulle ryste, men mig" og at "jeg forventede at hun bevarede roen, så vi ikke var to der var nervøse for om vi kom videre", - så begyndte hun virkelig at ryste og stemmen fløj op i falset!!! - Jaaamen!!! Alt gik i sort for konen og lige pludselig meddelte hun at der var noget helt galt: (ja!!!! - dig, tænkte jeg) Maria og Christina var allerede tjekket ind!! - "Nej nu må du da lige tage dig sammen!!!, - jeg står jo her med alle fem billetter!!" - Jamen det var de i følge hendes skærm. "Ja jeg bliver nød til at re-booke jer til det næste fly kl. 16:10" - "Jamen så gør da det!!!#"%$!#" Midt i udskriften af nye boardingkort ringer telefonen! - "Hvor fanden bliver familien Nyborg af!!" JA JEG STÅR JO VED SKRANKEN OG KAN IKKE KOMME VIDERE!!!
Nå men af sted kom vi med det rigtige fly til aftalt tid og kl. 15:45 sluttede rejsen i Aalborg Lufthavn!!! - For lige at skabe størst mulig spænding, for alle de dejlige mennesker som var kommet for at ønske os velkommen og se Lillebror, blev vi siddende og forlod flyet som de sidste!!! Det blev et kæmpe stort øjeblik og der var rigtig mange våde øjne!!! Tak fordi I kom, alle sammen!!! - Og tak for alle gaverne til Sebastian og Christina og Maria.
Rejsen sluttede i Hjørring, med flæskesteg, brune kartofler, rødkål og brun sovs! - En middag som vi indtog sammen med farmor, farfar, mormor, bedstefar og oldemor Hilda. Det blev et rigtig deligt punktum for vores andet eventyr!
