Efter at jeg havde slukket PC'en i nat kl. 03:00, vågnede Maria og Christina og mente helt bestemt at det nu måtte være morgen, - selv om der var mørkt udenfor. Det mente vi bestemt ikke, - men vi havde ingen held med at overbevise dem om dette. Rikke tog derfor pigerne med ind i stue for at se lidt TV, så den hårdt arbejdene fader kunne får sig et par timer mere åp øjet. Det var dejligt! - Ja jeg er godt gift!!
Og nu til begivendhederne: Lad os starte med den mindre begivenhed, som kun er midre set i lyset af den store: vores bagage ankom til hotellet kl. 06:00 i morges! - Yes, - det betød nye rene underbukser og ikke mindst strømper og en barbermaskine (far du stikker!!!). Efter et let morgenmåltid i restauranten gik vi ud foran hotellet og ventede på Ricci. Hun ankom kl. 09:00 præcis som aftalt, og vi fik kindkys og Christina og Maria blev krammet og kysset og tiltalt på spansk (meget hurtig spansk). Men vi forstod da så meget som at hun syntes de var smukke og søde og ....
... Og så til den store: Da taxien stoppede udenfor Carlos de Villages, var der ved at være en hel sommerfugle farm i både Rikkes og min mave. Maria og Christina blev også lidt mundlamme. Vi ringede på og døren gik op og så kan det ellers være at der blev kaldt sammen fra alle hjørne af børnehjemmet: Margarita y Guadalupe esta aki! (oversat: Margarita og Guadalupe er her!). Og her blev vi virkelig overrasket: de kunne genkende dem og ikke blot som de to tvillinger, men også hvem der var hvem, - og det var ikke gætteri! Alle fik kindkys og varme knus af næsten hele personalet. Vi følte os virkleig velkommen. - Nå men vamos vamos, - vi skulle jo ind på kontoret hvor den store begivenhed skulle finde sted. Vi nåede lige at pakke al fotogrejet ud og instruere Ricci i hvordan kameraet virkede, - så gik døren op!!! - og ind kom Sebastian Cid (ja han gik jo ikke selv) med to blomster i hånden til sine storesøstre, og farmand fik lov at holde sønnike først. Det er stort!! - og denne gang fik jeg tårer i øjnene med det samme (modsat med Maria og Christina, hvor vi slet ikke nåede at lande før vi besøgte dem første gang). Han er virkelig en glad, smuk og helt igennem sund og rask dreng med det samme sydlandske temperament som Maria og Christina (dette opdagede vi senere på dagen). Nå men der blev pludret og hoppet og Storesøstreme tøede mere og mere op, - men der var tydeligt jalousi at spore. Og de synes heller ikke det var særlig skægt at alle de damer stod og kiggede på os. Dem opdagede jeg overhovedet ikke, - jeg var helt væk i sønnike og Rikke fortalte bagefter at alle damerne faktisk stod med tårer i øjnene da jeg kneb den første (man er vel en lige så stor mand som Kronprinsen!). Efter at Ricci havde taget 50 billeder og vi selv havde taget 20 billeder, blev det for meget for Sebastian, og han faldt i søvn i sin fars arme... og vi gik ind på sovesalen og lagde ham i hans seng og tog lige 12-15 billeder mere. Christina og Maria var nu tøet meget mere op og turde tage ham i hånden og nusse ham på kinden, - "han er søøøød" - JA det er han! MEN vi får ham altså ikke i morgen!!!!! - Mødet hos dommeren i morgen er kun et "formalitetsmøde", som Ricci fortalte, - altså et møde hvor vi får lov til at besøge ham??? Retsmødet hvor vi får ham overdraget bliver først på fredag den 29. september. Men ovenpå skuffelsen tror vi egentlig det er meget godt, - for så når Maria og Christina at venne sig til tanken om en lille ny der tager meget tid.
Efter besøget på børnehjemmet tog vi, helt udmattet, til Supermercado Zatt (Ja man er vel lokal kendt), og op i La Jungla, som er et spise sted med flere restauranter under samme tag. Men det var nu ikke for at spise, men for at Christina og Maria kunne får brændt lidt indespærret krudt af i legerummet som findes sammen hermed. Og det skal jeg love for at de fik... vi fatter ikke hvor de får den energi fra, - de har i hvert tilfælde ikke højdesyge eller dårlige lunger... Så var det tid til den store Banana Split vi havde lovet. Og for lige at repetere fra sidste dagbog fra Bolivia, så fåes denne på La Terreza, skrådt over for Carlos de Villegas. Og vi kan kun sige at de er ikke blevet mindre siden sidst, - med skam må vi sige at vi måtte levne!
Så gik turen hjem til Camino Real og en lur, for vi havde fået lov til at besøge Sebastian igen om eftermiddagen. Vi kunne ikke blive færdig i ordentlig tid, så vi ankom først til børnehjemmet kl. 16:00, og da var Sebastian allerede ved at være lidt træt. Men heldigvis lyste hele femøren da han så at vi kom!!! - Nu var pigerne helt trykke og ville både nysse og kramme og holde ham. Og det er de (selvfølgelig) meget gode til. Vi fik en god time med ham hvor vi også fik lov at made ham, - men dette var ikke en succes, - det er her temperamenten kommer ind. Det var kun en af plejerne der kunne få mad i ham. Men Rikke, Christina og Maria fik lov at skifte ham og komme ham i nattøjet. Han blev puttet med sin flaske og vi kyssede ham godnat alle fire og gik igen helt opstemte.
Resten af dagen er sådan set ligegyldig: aftensmad, godnat til pigerne og dagbogsskriveri. Men tjek lige de nye filmklip og billedgalleriet .
Godnat fra La Paz
