6. oktober 2006

Publiceret: 07-10-2006 03:06

Dagen i dag havde vi bestemt skulle helliges Christina og Maria, - efter al den opmærsksomhed som lillebror havde/har fået... ja i hvert fald for et stykke tid. Derfor skulle vi til Kusillo, - som er La Paz svar på eksperimentariet i København, - dog skal tiden skrues ca 150 år tilbage. Desuden er vedligeholdelse af materiale og bygninger ikke noget der er gjort noget ved siden opførelsen. Det er synd!

Vi blev dog lidt ængstelige fra morgenstuden, da Maria gav udtryk for at hun ikke havde det så godt! - shit! tænkte jeg med det samme, - jeg har smittet hende!!!! Vi lavede derfor lidt om på planeren for dagen, og udskød turen til Kusillo til efter middag. Formiddagen tilbragte alle mine piger og min søn (!) på hotelværelset, mens jeg tog i byen for at hente vasketøj og lidt ekstra forsyninger af vand og cola til maven. Da jeg kom hjem havde Maria allerede fået det bedre, - heldigvis! (Det er ufatteligt hvad der kan kurreres med kiks!!) 5 kiks senere, for Maria's vedkommende, tog vi til Kusillo. Kusillo ligger centralt placeret i La Paz, - overfor Laikakota, - en kæmpe stor legepark (som helt klart er et besøg værd, hvis man har større børn). Vi tog derfor lidt video over byen, så I kan se hvor vores hotel ligger, samt hvor stor La Paz egentlig er ( se det under filmklip ). Desværre, for jer, tog vi ikke ret mange billeder af pigerne eller Sebastian, men til gengæld hyggede vi os rigtig meget, - og der findes også en lille hilsen fra Maria og Christina til jer alle under filmklipene for i dag.

Efter en rigtig god eftermiddag, tog vi hjem til hotellet og satte os for at se Chicken Little på DVD (vist nok for 4. gang i løbet af tre dage, for pigernes vedkommende). Så lidt aftensmad og på hovedet i seng.

Ja ok der skal vel skrives lidt om lillebror også!!!! I nat deltog jeg, for første gang efter "torpedo-røvens indtog", i de natlige sysler med Sebastian. Og det blev til en rigtig hyggelig Far-Søn nat... fra kl. ca. tre til 20 minutter over fire, med alle de shubidua sange jeg kunne uden ad, spadserende rundt i stuen med sønnike på armen. Han ville bare ikke sove, - men det kom han til!!!! Og det blev til stroferne "Jesus bli'r født på anden sal i Magasin du Nord". Ellers er der ikke så meget nyt om knægten: han spiser hvad vi servere, sover når det er tiltrængt, skriger sjældent og ikke mindst elsker han sine søstre som de elsker ham ( se filmklip ).

Altså alt i alt en rigtig god dag i La Paz. Godnat, over and out!

1635
1635
1635
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System