Ja man kan jo ikke forvente at det hele er bare går efter en "dagbog" fra 2004. Og det er dagen i dag nok det sande bevis på.
Efter en god nats søvn, vågnede vi parate til en ny dag, - og Rikke og jeg synes bestemt at det ville være rigtig hyggeligt at tage på Mercado Uyustus, for at købe sko til alle børnene og ellers se hvad kræmmermarkedet kunne friste med. DET GØR MAN ALTSÅ IKKE PÅ EN SØNDAG, - skulle vi lige hilse og sige. Hold nu k... hvor var der mange mennesker. Hvor er det altså ikke særlig skægt når man er fire et halvt, og kun kan se benene på alle dem man går forbi, eller 39 og hedder Morten Nyborg, og er en af dem der bliver stresset af bare 5 minutter i Bilka. Allerede efter 5 minutter var Maria både sulten og tørstig og skulle tisse og ... Jeg havde mest af alt lyst til blot at hive hele familien ud til den nærmeste sidevej og preje en taxi, - men man er vel voksen og fortæller en lille løgn om at vi snart er igennem og (med meget lys og positiv stemme) "vi skal jo også købe et par sko til jer, - er det ikke spændende...???" - og her kun et at sige: NEEEEJJJJ! Nå men vi fik da købt kasket til Sebastina, Christina og Maria og prøvet ca. 20 par sko på pigerne, men heldigvis købt et par rigtige søde af slagsen til Sebastian (det er han sikkert helt vild glad for!!) "Lad os komme videre", - hørte jeg pludselig mig selv sige, og prejede en taxi og nærmest smed familien ind på bagsædet og kommanderede "Plaza Avaroa", til chaufføren (der hvor stamlegepladsen ligger, - Zat Super Mercado, La Jungla).
Anden dårlige disposition (i hvert fald for os voksne) Vi ankom til La Jungla på nok den travleste dag hele året. Der var sort af mennesker og en helt uigennemtrængelig larm. Men vi gjorde det jo for børnenes skyld! Og Maria og Christina synes også at det var helt vildt fedt (nu er støjniveauet i Børnehuset Bjergby jo sikkert også tæt på det vi sad i nu). De smed skoene med det samme og gik direkte i krig med de 2000 andre børn i legerummet, for at erobre "raketten" og de andre legeredskaber. Vi sad blot tilbage med en meget træt Sebastian, som vi lagde op på bordet, hvor han sov(!!!) fra det hele. En gang kylling og lidt indkøb og så hjem til et dejligt roligt hotelværelse....
Ahhhhhh hvor var det skønt, - stille, fredeligt, roligt og med 3 smilende "picoloer" og en storsmilende receptionist, der er efterhånden kender os og begynder enhver hilsen med: "Ohh Mr. Nyborg, how are You to day" (han kender til tarminfektionen). Ja så stiger humøret jo en del igen. Sebastian trængte til en ny ble, og det ville Christina og Maria gerne hjælpe med ( se filmklip ). Godt vi har pigerne med, for sammen med Sebastian gør de virkelig hele denne tur til en kanon oplevelse, hvor tiden flyder afsted. - Fantastisk dejlige børn, - men det ved I jo!!
Aftensmaden, - en rigtig positiv oplevelse: hjemmelavet fadkoteletter og ris, med brocolli, blomkål og gulerødder - så falder man ligesom helt ned igen. Godnat til vore dejlige børn og så lidt dagbogsskriveri og en kop rigtig stærk kaffe. Det bliver sikkert en kanon dag i morgen...
Epilog: Alle kom uskadt gennem dagen, dog har Sebastian stadig øjeninfektion, men heldigvis ikke feber længere, - han er tilbage i topform. Dvs. fuld fart i begge ender... og med en utrættelig appetit på livet!
Godnat fra de 5 i La Paz
