uge 1 + 2 efter

Publiceret: 14-11-2006 22:12

Intentionerne var der, vi ville skrive dagbog hver uge efter hjemkomsten. Men vi blev klogere, tiden flyver afsted når man vender hjem. Det er gået utroligt nemt med at få Sebastian på danske tid. Han sover nu hele natten, skal kun have sutten et par gange - LUXUS - "peace of cake" at få små børn... Den danske kost er lige sagen, han svælger fornøjet i havregrød og kartofler med sovs! Søstrene skal også nok sørge for at han smager på alle lækkerierne, se billederne af hvordan vi alle nød at lave kage til børnehaven. Christina og Maria fremstillede en perfekt chokoladekage, og var utroligt stolte da vi med kage og lillebror tog til Fælleshuset i Bjergby (Børnehaven) for at præsentere Sebastian. At børnehaven havde været savnet så vi straks. Maria og Christina faldt lige ind og alle veninderne blev krammet og der blev fniset. Skønt at være hjemme... Ja det ér skønt at være hjemme, - hjemme ved den danske mad: forleden fik vi "gule hjerter og minister pølse" skøn og velsmagende gammel dansk ret, der nydes i familien på linie med "nissen grød".

De første dage efter hjemkomsten gik med at finde vores plads i den lille lejlighed, som familie på 5. Der er trangt i børnesoveværelset, men det fungerer perfekt. Hvis vi (Morten og jeg) sover fra Sebastians pludren, skal Christina nok hente os. Og så kan man jo lige så godt ligge sig i mors og fars seng alle sammen! - Ja der har været flere nætter hvor vi har været fem i dobbeltsengen, og det er trangt!

Ret hurtigt gik det op for os at julen nærmer sig , så hvis vi skulle nå at holde vores planlagte storesøster fest skulle det være snart. Grunden til en storesøsterfest var at vi ved af erfaring at mange vil rette opmærksomheden helt og aldeles mod den seneste guldklump i familien, så for at undgå for meget opmærksomhed til lillebror og for lidt til storesøstrene, valgte vi at invitere familien og nogle få venner til Storesøster fest. Vi havde en skøn eftermiddag, hvor Sebastian charmerede alle gæsterne og hvor Christina og Maria nød at vise lillebror frem. De fik alle tre en masse skønne gaver, TUSIND TAK.

Christina og Maria er i det hele taget nogle skønne søstre der nyder at pusle om Sebastian, tager ham med i det store badekar, giver ham sutteflaske mm. Vi kan dog i korte perioder mærke på pigerne, at den megen opmærksomheden omkring Sebastian, ikke altid er lige velset, - "man er meget stor og vil selv..." eller "man vil overhovedet ikke..." Dette sker heldigvis ikke hele tiden, men vi sørger også for lidt kvalitetstid når lillebror sover for at råde bod på dette.

Fredag aften kom mormor (mor til fire deriblandt tvillinger) på den store "mormor-prøve". Vi skulle til fødselsdags- og kobberbryllupsfest hos nogle venner. Mormor fik derfor ansvaret for vores guld, - alle tre klumper! - Vi havde en rigtig god og hyggelig aften/nat. Da vi kom hjem klokken halv fire (om natten), sad mormor i sofaen med øjne så store thekpper og et rigtig flot "morgenhår" og med en glad og tilfreds og meget hoppende Sebastian, samt en meget vågen Christina. "Jamen svigermor, hvorfor sidder du der? ..." - havde man næsten lyst til at sige! (men det gjorde "man" ikke!!!). Istedet lød spørgsmålet: "Jamen har du siddet oppe hele natten?? - kunne de ikke sove??". Jo de var blevet lagt i seng, men mormor ville lige se til Sebastian...

Ellers er hverdagen ved at melde sig, - Mortens orlov er overstået og Maria og Christina er begyndt fuldtid i børnehaven. Og med hverdagen kommer også hverdagens sygdomme... Maria begyndte at "snotte" og hoste og havde det rigtig skidt. Derefter overtog Christina "baksillen" i weekenden og Morten har nu sikret at den ikke forsvinder lige med det samme... Nu håber vi bare at Sebastian og Rikke kan gå fri.

Men hvor er det fedt at være mor og far til tre!

1654
1654
1654
1654
1654
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System