16. - 17. oktober 2009

Publiceret: 17-10-2009 13:35

Dagen begyndte med at Rikke og Christina tog bedsteforældrene med på Cementario General, hvor Sebastian blev fundet for godt 3,5 år siden. I mens legede og spillede Maria, Sebastian og jeg hjemme på hotellet.

I går kom vi endelig på viceministereiet med Ricci og blev vist frem. Ricci var utrolig glad for at vi gjorde dette, da hun så samtidig fik lejlighed til at spørge til nogle sager, som lå på skrivebordet hos mydighederne.

Det lader til at det så småt er ved at gå femad, men der er lang vej til tidligere kvoter.

Besøget tog ikke mere end godt en halv time og var overstået kl. halv fire. Herefter tog vi på cafe, på Plaza Estudiente, og fik endelig en ordentlig Bananasplit!

Om aftenen var vi på Restaurent Peña Huari, den sidste af de bookede arrangementer fra Turisbus. Vi blev hentet på hotellet kl. 19:30 og blev derefter kørt til restaurenten i Calle Sarganaga. Det var egentlig meningen at vi skulle have været afsted allerede kl. 17:00, med en rundtur i La Paz, men vi følte at vi havde været på rigeligt med busture de seneste dage, så vi koretede altså arrangementet af, til stor glæde for vores guide, da dermed fik eftermiddagen fri.

Det var en rigtig hyggelig aften med god mad (Specielt deres ostebord var helt fantastisk) og Boliviansk optræden med musik og dans i en hyggelig cafe. Og undertegnede fik lov at danse med en af de pigerne...!! Kl ca. 22:00 blev vi igen hentet og kørt tilbage til hotellet og gik i seng.

I dag er så den sidste dag i La Paz. Programmet for i dag er kun  at få pakket, og så vil vi (Chritna, Maria, Sebastian, Rikke og jeg) lave et kort visit på Carlos de Villegas, for at sige farvel og vi ses! Men altså uden bedsteforældre.

Håber I alle har nydt vores dagbog, for det har været dejligt at dele vore fantastiske oplevelser med jer alle. Endnu engang tak for alle mails.

Vi ses i Danmark.

PS: For jer der har været venlige at passe på vores biler, lander vi i Aalborg kl. 23:40 mandag. Det kunne være rart om vi havde noget at køre hjem i ;-)

1700
1700
1700
1700
1700
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System