2. oktober 2009

Publiceret: 02-10-2009 00:53

Efter gårsdagens lidt kedelige program, var der mere fart over feltet i dag, mht. oplevelser.

Farmor er desværre stadig nedlagt med diare og opkast og er i det hele taget meget svækket. Hvilket der ikke er noget at sige til. Hun har ikke sovet så meget de seneste dage, men har dog endelig i dag fået sovet lidt, - men er altså stadig sløj. Her til aften er Rikke kørt med farmor og farfar til en lokal læge for at få farmor grundigt undersøgt. Vi forventer dem hjemme om en halv times tid. - Hvis vi har nyt, vender vi naturligvis tilbage her på siden. Farfar har dog fået det meget bedre og ser ud til at være igennem hans maveonde. Cola'en, kiksene og coca-teen har gjort deres.

Dagen er gået med en tur til Zoologica i Mallas, som ligger ca 3-400 meter længere nede en La Paz, og dermed i et bedre "luftlag". Desværre kunne farmor og farfar, naturligvis, ikke deltage. Men vi andre havde en rigtig god tur. Vi tog en taxa (grande - hvor alle 7 kunne sidde behageligt) fra hotellet og kørte de godt 25 minutter til Zoologica. På vejen dertil kom vi forbi Månedalen, som er et område med klipper der er eroderet af tidenstand og derfor ligner et månelandskab, med meget dybe huller. Et sted som Rikke absolut ikke har lyst til at besøge igen med børnene, da der ikke er rækværk nogen steder på stierne. Men flot ser det ud, - så vi tog nogle billeder i stedet.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi havde en fantastisk tur, med mormor og bedstefar. Vi opholdt os i ZOO i næsten tre timer og havde fået vores taxi til at vente på os (godt både for os, men vist også for ham,- for prisen fra de tidligere gange vi har været på denne tur var steget med 100% - men det er stadig billigt 200 BS tur/retur).

Zoologiskhave i Mallas er ikke som man kender det fra Danmark. Dyrene har ikke helt de samme vilkår som hjemme, men det er belevet bedre de sidste 3 år. Der findes ikke sa mange eksotiske dyr (elefanter, giraffer, bøfler, næsehorn o.lign) som i en dansk ZOO, men så har man fx. store burer med Condoer og dyr fra det bolivianske dyreliv. Tilgengæld er omgivelserne noget som man ikke finder flottere andre steder; haven er omgivet af bjerge og det skaber en fantastisk baggrund, som hæver oplevelsen en del.

Haven var også besøgt af rigtig mange bolivianere og vi forsøgte også at tage billeder af dem, men gjorde det i skjul så de ikke fremstod som dyrene vi så på. Se billeder fra turen her

Efter tre timer tog vi taxa'en tilbage til La Paz og svingede omkring La Terraza (en cafe som ligger lige overfor børnehjemmet), som vi tiligere har besøgt mange gange p.g.a. deres helt fantastiske Bananasplit. Der var dog gået lidt finanskrise i disse: de blev serveret i et glas og var slet ikke af samme størrelse som før. Men vi (Christina, Maria, Sebastian og jeg) blev da mætte af de fire kurve Pommes Frites som vi efterfølgende fortærede. Rikke, mormor og bedstefar bestilte noget sundere fra menukortet ;-)

Turen hjem fra La Terraza foregik på "gå-ben". Da vi ankom til hotellet var første stop på farmors og farfars væresle for se hvordan det gik. Og da der ikke var synlig bedring ringede farfar til SOS International for at finde ud af hvilke muligheder vi havde for lægebesøg. Og nu sidder vi altså og venter på nyt vedr. farmor, og håber det bedste. For hun SKAL blive klar til mandag, hvor vi skal besøge børnehjemmet - turens clu!

Kl. 20.30 (efter 2,5 time hos lægen) Farmor er nu kommet tilbage og har fået en grudig undersøgelse, eller hvad man nu kan kalde det i en lægepraksis fra 1587!! - Men summasumarum så var blodtrykket for højt og det ser ud til at farmor har fået en maveinfektion. Farmor er nu sat på en stræng diæt af cola, brød/kiks og suppe. Og vi forventer nu at det bliver meget bedre i løbet af de næste par dage.

Kære 0.A I dag har vi været i Zoologisk have. Det var sjovt, men også meget anderledes end i Danmark. Der er ikke så mange forskellige dyr, og man skal gå meget langt. Vi kørte også forbi Månedalen, som er et meget underligt sted, med mærkelige klipper og meget dybe huller. Vi har også været på cafe, hvor vi har fået bananasplit og pommes frites, - lækkert! Vi har en stuepige på vores hotel, som kommer hver dag og ryder op efter os og vasker op. Det er fedt. Hver aften kommer hun også med chokolade! Knus Christina og Maria

1688
1688
1688
1688
1688
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System