3. oktober 2009

Publiceret: 03-10-2009 00:00

Farmor er stadig nedlagt, men det går langsomt fremad. Vi er håber meget på at hun er klar til at besøge børnehjemmet i morgen. Alle andre har det, efter omstændighederne, rigtig godt. Der er hverken tegn på højdesyge eller alderdom ved nogen af os!

Efter morgenmaden tog mormor, bedstefar, farfar og jeg en taxa til Mercado Negra (det sorte marked = meget billige mærkevarer fra Argentina). Bedsteforældrenes mission var at købe jeans til de større børn på børnehjemmet (der findes 60 børn i alderen 5 - 18 år). Vi havde jo fået en meget stor og flot sponsorgave fra Ønskebørn i Hjørring, til de mindre børn. Og bedsteforældrene havde talt om at de gerne ville give en stor gave til børnehjemmet også.

Efter god 10 minutters hæsblæsende kørsel fra Camino Real til "Mercado Negra - el parte arriba" (Det sorte marked - den øvre del) - det sidste er meget vigtigt, for ellers komme man til at gå opad i meget lang tid! Det sorte marked er et område omkring Calle Max Paredes og hvis man følger vejen(e) ned ad (hvilket tilrådeligt, da det går meget stejlt ned ad) kommer man igennem en del andre "specialiserede" markeder, med bl.a. elektronic og husholdningsartikler o.m.m.

Vi blev sat af i toppen og gik derefter ind af en smal sti som viste sig at være en vej der var dækket af meget små boder på mellem 2 og 4 kvadratmeter i tre spor. Det var meget overvældende for mormor, bedstefar og farfar, og shoppergenet hos mormor slog straks til. Nu skulle der handles jeans, - vi besøgte et par boder og besluttede os derefter for to hvor der skulle handles: én havde bukser til små piger og en anden havde bukser til piger over 16 år. Det blev til i alt 20 par jeans til den nette som af 1300 BS (kr. 1.040). Dvs 52 kr. for hvert par bukser!!! Så mente bedstefar og farfar også det var tid til en cerveza. Det var starks en større opgave at finde et sted hvor de udskænkede dette. Men endelig fandt vi en lille bar/cafe hvor indehaven med skam i stemmen kunne fortælle at han kun havde dos cervezas tilbage. Nå a hva skidt, så må vi jo nøjes. Det viste sig dog at være nok, da der var 620 ml. øl i hver. En rigtig herreflaske! Mormor holdt sig til vandet, så der var rigeligt til os andre.

Efter indtagelse af denne, den første øl på turen siden vi landenede i La Paz (øl smager elendigt, når man er på højdesyge medicin), traskede vi videre ned mod San Francisco kirken. Jeg forsøgte at tage en del billeder af befolkningen, men da de fleste bolivianere ikke har lyst til at blive fotograferet måtte jeg ty til "skud fra hoften" - eller nærmere maven. Hvilket, grundet min manglende uddannelse i Papparazi-fotografering ,ikke blev lige vellykket hver gang.

Mens vi var på marked opholdt Rikke sig i lejligheden med Christina, Maria og Sebastian. De havde brug for en "off-day". De hyggede sig med spil og højtlæsning og DVD'er. Da "jeans-holdet" kom hjem trængte alle til lidt middagsmad og Rikke havde lavet dejlig suppe, som vi indtog på vores værelse. Nu trængte Rikke til at komme lidt ud, - så vi samlede tropperne og tog en tur ned til Plaza Avaroa for at lege lidt på legepladsen mens mormor og bedstefar handlede ind til en gang let aftensmad.

Klokken godt ni var alle mand totalt udkørt og mættet af dagens indtryk og vi gik derfor tidligt i seng (dette er også gunden til at dagbogen først kommer på nu). Det har være en rigtig god dag i dag, bortset fra at farmor stadig lider.

Kære 0.A I dag har vi hygget på vores værelse med vores mor, men far har vist mormor, edstefra og farfar det sorte marked. Det er et sted hvor alting er meget billigt. Hvis I har nogle spørgsmål til os, må I meget gerne skrive til nyborg@frabolivia.dk . Så vil vi skrive til jer her på siden. I morgen søndag skal vi på den store legeplads, Laikakota! Håber I alle har det godt, - det har vi! Knus Maria og Christina

1689
1689
1689
1689
1689
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System