Farmor har det nu meget bedre. Blodtrykket er faldet og er faktisk bedre end det har været længe! Farmor har dog stadig diare, men udsigten til at skulle besøge børnehjemmet i morgen sætter nok ekstra gang i "healing-processen".
Vi (Christina, Maria, Sebastian, Rikke og jeg) kom for en gang skyld tidligt ud af fjerne. Vi har ellers fået for vane at snue i sengen, hvilket vi normalt ikke har til hverdag. Så den luksus tager vi os. Men vi nåede altså at spise morgenmad på samme tidspunkt som resten af familien. Ikke at vi plejer at spise alene, men vi er normalt, dem de andre sidder og venter på...
Vi besluttede t gøre som alle andre familier i La Paz gør om søndagen, slappe af og tage en tur på legepladsen med vore tre dejlige børn. Og denne gang, modsat sidst v besøgte legepladsen, var der "over booket". Det er er rigtig god tradition, som vi i den vestlige verden burde dyrke noget mere: slap af om søndagen - leg med jeres børn!
Vi kørte mange ture på den store rutchebane og alle de andre rutchebaner (dem er der nemlig rigtig mange af). Men desværre kunne vi ikke komme tl at spille skak (der findes et skakspil med brikker så store som Maria og Christina), for det var konstant optaget, hvilket Christina og Mara ikke var helt tilfredse med. Desuden oplevede vi, for første gang, en salgs "race-diskrimination", da vi besøgte den intermistiske restaurant på legepladsen. Straks vi satte os, fik vi besked på at vi ikke kunne sidde her medmindre vi købte noget at spise, og vi kunne ikke få noget at drikke medmindre vi købte noget at spise... Da vi forsøgte at forklare at vi lige skulle sætte os og se deres menukort, blev vi mødt med samme kommetar endnu engang. Det resulterede i at jeg resulut rejste mig og gik med farfar og Maria og de andre fulgte med. Bedstefar og mormor blev dog siddende lidt, da bedstefar var sikker på at han allerede havde bestilt en sandwich, - men det var personalet åbenbart ikke, for de serverede for de seneste ankomne bolivianere som om han ikke eksisterede. Set på afstand har de vel haft deres grunde, og det har måske været udemærket for bedstefars mave at han ikke fik en sandwich fra dette spisested, hvor de ikke ligefrem skiltede med deres Smiley...
Efter godt 2,5 times ophold på legepladsen, vendte vi retur til Camino Real Aparthotel, og fik lidt yoghurt og brød på værelset. Der var dømt middagslur for alle, efterfølgende. Hvilket var hårdt titrængt; vi "nappede" 1,5 time alle mand og følte os straks bedre tilpas. Klokken halv fem tog vi en taxa op til Plaza Español (en Plaza med en anden legeplads, som vi besøgte meget i 2004) for at vise mormor og bedstefar (farfar blev hjemme ved farmor, der gennem hlele dagen har haft en stignede "helbredskurve"). Paza Español ligger i en anden bydel af La Paz og tæt på det hotel som vi boede på i 2004. Vi gik stille og roligt fra Paza'en og ned til Plaza Abaroa, hvor Rikke og jeg legede med børnene, mens mormor og bedstefra købte ind til spaghetti med kødsovs. For første gang i 4 dage spiste hele "ekspeditionen" sammen, da farmor følte sig frisk nok til dette. Og vi fik rødvin!!! - ej heller noget vi har været for gode til at indtage.
Der blev sagt godnat ved hakv ti tiden og alle forlod selvskabet, med lidt "kriller" i maven for havd dagen i morgen ville bringe: den store bønehjems-besøgsdag.
Kære 0.A Det har været en rigtig god dag i dag, hvor vi har været på en kæmpe stor legeplads der hedder Laikakota. Det var sjovt at køre på rutchebanerne, men det var ikke så sjovt at skulle gå hjem, for vi var meget trætte. Men mor og far har lovet at vi nok skal tage taxa næste gang. I morgen skal vi besøge Carlos de Villegas, det børnehjem som vi alle tre har boet på. Det glæder vi os meget til. Vi skal nok tage en masse billeder. Knus Chirstina og Maria
