Vi havde aftalt at være mødes i restauranten allerede kl. 08:00 i dag, for at spise morgenmad, så vi kunne være 100% klar når Mrs. Melvy og Ricci ankom til hotellet, for at følge os på børnehjemmet kl. 10:00.
Stemningen var spændt ved morgenbordet og Rikke og jeg havde nok specielt mange sommerfugle i maven. Det der skulle ske i dag, var, for os, det vigtigste på hele turen; gensynet med børnehjemmet og ikke mindst at vise vores forældre hvor deres børnebørn havde levet før. Vi fyldte lommerne med lommetørklæder og slæbte derefter de tre store kufferter af gaver, som vi havde med hjemmefra, ned i receptionen. Mrs. Melvy var den første til at møde op og der var stort gensyn med kindkys til alle. Ricci kom lidt senere, men undlod heller ikke de store udbryd og kindkyssene.
Vi kørte i to taxa'er til Børnehjemmet, og blev mødt af de samme to piger, som for tre år siden, lige indenfor porten. Og igen (som sidst) kunne de genkende Maria og Christina, og ikke blot kunne de genkende dem de kunne også med usvigelig sikkerhed skelne pigerne fra hinanden (noget som mange i DK stadig ikke kan...) Så kom turen til at hilse på Forstanderinden, Lægen og Oversygeplejersken. Dette foregik også med mange knusere og kindkys og frembragte tårer i Rikkes og mine øjne. Det var dejligt at føle sig "hjemme"! Efter denne velkomst blev vi ført ind i forstanderindens kontor og blev bænket, mens de glædeligt fortalte at de var meget galde for at have besøg af os, og ikke mindst at se bedsteforældrene til Sebastian, Christina og Maria. Det var første gang at de fik besøg af en hel flok bedsteforældre, hvilket de gjorde meget ud af. Vi fik serveret Salteñas og Cola og havde en hyggelig halv time på kontoret hvor snakken gik.
Nu "brændte" indholdet i kufferterne, for at blive vist frem. Vi fortalte at vi havde en del gaver med fra bl.a. Ønskebørn i Hjørring, SparNord og Nørresundby Bank, samt en stor kuffert med jeans fra bedsteforældrene. Vi ville gerne overrække disse gaver i nærvær af nogle børn, så vore sponsorer kunne se at deres gaver blev vel modtaget.
Vi blev ført ind i en stor sal, som vi aldrig havde set i brug før med et stort bord som vi kunne lægge alle gaverne op på. Da vi havde tømt den første kuffert, kom resten af personalet fra Sala Bebes (afdelingen for de mindste børn), med samtlige børn som perler på en snor ind i salen og tog gaveorgiet i skue. Det var dejligt at se at personalet straks tog geverne i brug og delte ud til alle børnene og var meget glade. Farfar holdt en lille tale (på engelsk - oversat af Ricci) til personalet, om hvor glade de (bedsteforældrene) var for at få lov til at besøge børnehjemmet og ikke mindst hvor glade de var for deres børnebørn. De vagte stor jubel, og lederen fra børnehjemmet takkede og sagde at dette var som Juleaften! Der blev fototgraferet og filmet til den store guldmedalje og de blege danskere gik rundt og hilste på både personale og ikke mindst børnene. Det var rigtig hyggeligt og en mget stor oplevelse, som det nok tager et par dage at "kapere". Der var mange våde øjne i den times tid hvor denne seance stod på. Og ikke mindst Christina og Maria synes de små var dejlige og synes egentlig godt vi kunne tage et par stykker med hjem!
Fire liter tårer og 100 billeder senere blev vi vist rundt på børnehjemmet. Og dette blev en grundig rundvisning, hvor vi kom til at se meget mere end vi tidligere har haft adgang til. Vi fik bl.a. lov til at gå ind på sovesalene, i køkkenet, spisesalen, biblioteket og i det hele taget i alle afkroge af hjemmet. Alle steder var der pænt og rent og ikke mindst varme. Det er et rigtig godt børnehjem, - man mærker det på stemning blandt personalet.
Besøget sluttede kl. 13:30 og vi var alle mætte af indtryk og meget rørte over besøget. Vi tog afsked med personalet og aftalte med Mrs. Melvy og Ricci at vi skulle mødes igen onsdag for at besøge viceministeriet, for at blive vist frem. I håb om at dette kan sætte mere gang i den træge adoption fra Bolivia.
Med tre tomme kufferter og tre trætte børn tog vi på Cafe La Terreza for at få en gang pommes frites og en kop øl! Herefter gik turen hjem til hotellet.
Desværre er det nu mormor og bedstefars tur til være sløje. Mormor har pådraget sig en kraftig forkølelse og bedstefar har maveonde. Nu håber vi blot at dette er hurtigt overstået, for vi har stadig meget at opleve sammen.
