15. juli 2017

Publiceret: 15-07-2017 18:22

Så er vi nået til vejs ende på denne gensyns tur til Bolivia (og Brazil)

Dagen idag har været præget af at det er sidste dag, og derfor har vi heller ikke lavet det vilde; en tur til børnehjemmet for at overdrage de sidste donationer fra Lone, Ane og Mie (Rikkes søstre) og deres familier, samt for at sige farvel til Pamela og give hende en lille gave, for hendes hjælp på vore ture til Titicaca og Hayuna Potosi.

Pamela havde også købt en gave til os; fine små punge til pigerne, en ægte Boliviansk strikkehue til Sebastian og flotte vanter til Rikke og jeg.

Hasta luego Carlos de Villegas, - vi ses igen om ... nogle år!

Noget vemodige og med en hel dag uden program, andet end at pakke, gik vi op til el teleferico amourillo og tog banen herfra og til Zona Sur, for at besøge et shopping center og få lidt middagsmad. Se en lille video fra kabinen her (åbner i nyt vindue, - mp4 format)

De fleste af de butikker, som vi gerne ville besøge i centret var dog lukket, da der er La Paz dage fra i dag og fire dage frem. Byen holder fødselsdag, og derfor benytter flere forretninger sig af et par fridage, så vi måtte nøjes med lidt middagsmad i centret, hvor en hel etage på størrelse med et par fodboldbaner, var indrettet KUN med fastfood restauranter.
Det blev til 1,5 times middagspause, hvor vi talte om alt det vi havde oplevet og alle var enige om at det havde været en fantastisk tur, trods tænder og trolley. 
Vi havde i hvert fald fået opfyldt ønske nummer 1, nemlig at besøge Carlos de Villegas. Og sikke nogle besøg!

Nu står den på pakning af kufferter og et sidste måltid på La Tranquerra, og så er det godnat. Vi skal med en taxa allerede klokken 3 i nat (om ca 8 timer). Hotellet har sørget for morgenmadspakker til os, som vi får leveret på værelset kl 20. - Det er dælme da service! - Og apropos hotel; 18.600 DKK for 15 dage inkl. flittigt brugt roomservice og minibar, samt 6 restaurantbesøg.

Nu bliver jeg nød til at slutte, da min kuffert er den eneste som ikke er blevet pakket, - det gør den åbenbart ikke af sig selv.

Godnat fra La Paz og Hasta luego Bolivia.

Ingen billeder i galleriet i dag.

Gaver fra Pamela
Gaver fra Pamela
Cerificat for donation - af hjertet tak
Cerificat for donation - af hjertet tak
Teleferico - bliver aldrig træt af denne udsigt
Teleferico - bliver aldrig træt af denne udsigt
Shopping Center i Zona Sur
Shopping Center i Zona Sur
Find Sebastian
Find Sebastian
Vores hotel i 2004 da vi hentede M + C
Vores hotel i 2004 da vi hentede M + C
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System