Morgenen begyndte som de forrige med morgenmad i restauranten, blot skulle vi noget tidligere op idag, da vi havde en aftale med Tolden i lufthavnen om at komme til at se billeder vedr. vores bagage.
Så allerede klokken halv otte var vi klar i restauranten og skulle så kørre med taxa til Lufthavnen kl 08:00, så vi kunne være 100% sikker på at være der til den aftalte tid, nemlig kl. 09:00.
Vores chauffør holdt og vendtede udenfor hotellet og vi ankom allerede kl. 08:30 til lufthavnen, da der stort set ikke var trafik på denne tid af dagen. Better safe than sorry.
Samme irriterende kvindemenneske som i fredags tog imod os i tolden og bad os vente til kl. 9 med at få besked vedr. de kameraoptagelser, som vi havde fået papir på at vi skulle se. OK så venter vi da bare...
Da vi kom op tilbage til skranken kl 9 var hendes eneste kommentar: "vi har ikke noget kamera som kan vise jer noget fra tolden" -"ARGGHHH&%%& - for ind i h..... nu må I da tage jer sammen" - havde jeg lyst til at skrige ud over det hele, - men heldigvis var vores chauffør med, som jo efterhånden kender mere til sagen end vi selv gør da han har fulgt os rundt i 3 timer i fredags fra kontor til kontor.
"Nå men hvad hulen skal vi så gøre", kunne vi aflæse på hans gestus, - vi fattede nada. Konklusionen blev at vi nu skulle op på 2. sal igen til SABSA (for nye læsere bør i nok lige tage fredagens dagbog først så I bedre kan sætter jer ind i stemningen).
Jamen så gør vi da bare det! Her går vi direkte ind på kontoret til den unge SABSA kvinde fra om fredagen og hun ringer igen flere steder hen og vi ender med at blive sendt direkte ind til chefen for SABSA (ham talte vi også med i fredags). Her forklarer vi endnu engang om det hele,- 9 kufferter ind i skanneren 8 ud! - Han kan tale engelsk og ganske godt, så han forstår mig.
Pludselig sender han os ind i et mødelokale med 6 meget store fladskærme på væggen. Han finder nu optagelserne frem fra vores ankomst i tolden og han ser nu med egne øjne at vi lægger 9 stk bagage ind i skanneren på den ene side og at vi forlader tolden med kun 8. Altså må vi gentage: "hvor hulen er den sidste håndbagage?"
Selvfølgelig er vi klar over at vi skulle have talt og sikret os at vi havde alle kufferter og håndbagagen med ud, men vi tog alt hvad der var på båndet og var sikker på at vi havde det hele med.
Hvad så nu chef? - Ja nu skulle vi så gå ned til BOA (flyselskabet) - "Nej det må være en joke det her, der har vi været sendt hen 5 gange før med samme resultat: "I skal gå til SABSA". Nå men vi fik chefen til at skrive et brev hvori der stod at han, sammen med os, havde set at der manglede en trolley da vi forlod tolden og at den derfor måtte være enten i tolden eller hos BOA.
Godt så til BOA igen, - samme resultat: "vi ved igenting om jeres bagage, det er jeres eget ansvar" - Vores ellers meget venlige og rolige chauffør, var nu ved at blive godt træt at det hele og løftede stemmen og armene og så endelig sendte de bud efter en BOA bagageman. Og gud hjælpe mig om ikke det var samme mand som vi mødte om fredagen, som ikke kunne tale engelsk og som var møgirriterende. Men, han må have taget et lyn kursus i weekenden, for efter at jeg flere gange havde afbrudt den alen lange samtale på spansk mellem flere BOA folk, svarede han pludselig på perfekt engelsk, at han skulle nok se om han kunne hjælpe!! - JAMEN!!!!
Så gik turen til den anden afdeling af Tolden (hvor vi også var i fredags), for at forklarer situationen for 117. gang. Her mødte vi igen en person fra om fredagen, som nu kunne fortælle at han havde fundet en sort trolley med bl.a. en laptop i (hvorfor h.... sagde du ikke det i fredags - eller torsdag aften hvor vi også talte med dig!!!!!!??????)
Nå men skide være med det, nu var der da håb, - troede vi...
Den nu meget flinke BOA mand ringede så til en eller anden, som havde med tabt eller ikke afhentet bagage at gøre (og det kunne du ikke have gjort torsdag aften??) - Der gik nu ca 15 minutter mere og han fik så besked om at der ikke var indleveret en trolley.
Men vi måtte gerne komme op til SABSA (!!) for at lede i deres papiere over ikke afhentet bagage for selv at tjekke (igen - det kunne vi have gjort allerede torsdag aften).
Tilbage til Tolden. Vi fik nu fat i manden som havde haft fat i trolleyen og spurgte hvor den så kunne være? - Ja han skulle lige tjekke op med den person han havde afleveret den til (skide god ide!). Han var ikke på arbejde!
4 timer efter, indgik vores chauffør en aftale med told-manden om at han skulle få fat i den han afleverede trolleyen til og finde ud af hvor den var blevet af og så skulle han ringe til vores chauffør, som så ville kontakte vores hotel, som så ....
Altså, vi ved stadig ikke en skid om den trolley. Til gengæld har vi brugt 12 timer sammenlagt på at løbe spidsrod mellem samtlige kontorer i en Lufthavn på størrelse med Aalborg lufthavn. Og desuden har vi brugt over 1000 kr. i taxa kørsel (inklusive rigtig gode drikkepenge til den flinke chauffør).
I morgen eller i overmorgen får vi besked. Men om ikke andet så har vi sort på hvidt at kufferten er forsvundet i tolden og vi dermed , forhåbentlig, kan få den erstattet af forsikringen.
Og nu lover jeg at jeg ikke skriver mere om hverken trolley, inkompetent personale eller ududelige toldere i denne dagbog.
Blot skal lige nævnes at vi fik gået over 3.6 km i lufthavnen i dag, - så lidt motion har vi fået, - specielt da vi løb op af trappen til 2. sal med puls 150!
Og så til resten af dagen:
Hjemme ved hotellet kl ca 13, besluttede vi at tage en gå tur til Plaza Estudiente (ca 1 km fra hotellet) for at finde en cafe hvor vi kunne få lidt at spise og derefter en tur op og ned ad hovedgaden i La Paz.
Sebastian var dog ikke helt frisk, han lider faktisk mere under den manglende ilt end os andre, og han gik med Rikke hjem efter frokosten og Maria, Christina og jeg tog en slendretur op ad og ned af strøget.
Vi fik talt en del om det at være fattig og hvorfor der var så mange tiggere og skopudsere på gaden. En rigtig god snak, som satte nogle ting på plads for de unge damer. Hyggeligt med en far / døtre tur. Jeg fik også indfanget lidt stemningsbilleder.
Aftensmaden indtog vi på værelset med roomservice.
Så dagen endte trods alt godt.
Og imorgen bliver helt klart bedre: VI SKAL BESØGE BØRNEHJEMMET KL 10! - og vi glæder os alle mand.
Godnat fra La Paz.
