Endnu en dejlig dag i skønne Bolivia. Vi havde overvejet at tage endnu en tur til Titicaca søen, ala den vi har været på 2 gange før (bus til Cobacabana, tur til Soløen, overnatning på hotel, guidet tur i byen og i kirken og hjem), men ombestemte os og fandt istedet en kortere udgave, som dog kun gik til den sydlige del af Titicaca søen, men til gengæld havde vi ikke prøvet dette før.
Hotelles faste taxachauffører tilbød denne tur for 70$, i en minibus for ALLE, modsat 174$ pr. person for den store tur som vi altså før har været på. Så det var egentlig ikke så svært at beslutte sig :-)
Da vi var på børnehjemmet i tirsdags, havde Pam (en af plejerne so bor på Carlos) tilbudt at tage med os på tur, som tolk, hvis vi ønskede det. Og desuden kunne hun godt tænke sig at blive bedre til engelsk, så det tilbud tog vi selvfølgelig imod med kyshånd.
Klokken 9:00 steg vi alle i taxaen/minibussen med Pam og vores chauffør Juosto, - en flik mand forøvrigt. Det var en lille minibus med plads til 7 pasagere: en stolerække bagerst med plads til tre børn, tre sæder i midten af bussen, og passager og chauffør forrest. Pam fik pladsen ved siden af chafføren, så hun kunne holde samtalen igang, og fortælle os lidt om hvad vi så.
Turen til Titicaca søen tog godt 2 timer, hvor vi fik talt en del med Pam og hørt hendes historie.
Pam er næstældste barn ud af en børneflok på 4, og er 27 år gammel, og en rigtig sød pige.
Hun kom på børnehjemmet Carlos, da hun var 6 år gammel og hendes mor døde på et hospital af cancer. Og har været på Carlos lige siden, nu som ansat plejer. Hendes storesøster har hun aldrig kendt da hun blev givet væk før moren døde, og faren forsvandt da hun var helt lille og før moren blev syg. De to andre søstre har hun kontakt med og de er begge gift og den ene har fået barn. Men Pam har altså fundet sin plads på børnehjemmet og har boet der i nu 21 år! - Det rør en dybt ind i det inderste at få sådan en historie.
Men hun er en stærk pige/kvinde som har læst både psykologi og "noget-fysion-et-eller-andet", så hun har virkelig gjort det godt og brudt den sociale arv (som det så flot hedder i vesten).
Det var rigtig dejligt at hun ville med os, - og hun var rigtig glad for at hun måtte.
Vi ankom til denne her lille "restaurant", som også havde lidt bådsejlads som side-geshæft, og efter at have bestilt frokost (til vi kom retur fra bådturen), kom en lille turbåde tøffende hen og lagde til og vi gik ud af den intermistiske bådebro og steg ombord.
Skipper på båden var en 27 årig bolivianske kvinde, med en lille datter på godt 1 år i en slynge på ryggen og en datter på ca 7 år ved sin side (og forøvrigt 2 børn mere på land).
Inden vi begav os ud på den store sø, skulle vi lige "tanke", - dvs. skipper sejlede rundt om hjørnet og hentede en dunk benzin, og så hjalp den 7 årige med at holde en tragt mens mor, med barn på ryggen, hældte benzin i tanken.
Inden vi begav os ud på det rolige vand, overdrog hun sin sovende datter på 1 år til Pam, så hun kunne holde hende mens vi sejlede over til den ø som skulle være en seværdighed.
Det var en virkelig flot tur på det stille vand, og med Andes bjergene i baggrunden (jeg tog vel 70 billeder på vej over).
Ca 50 minutter senere ankom vi til øen Pariti, og det var godt nok fattigdom i stor stil der mødte os her! - 200 indbyggere fordelt på 45 familier, boede og levede på øen, uden rindende vand, men dog med elektricitet. Hytter lavet af ler-tegl og stråtag, og ganske vist også nogle lavet ef "rigtige" mursten og med bliktag. Det var svært at forstå hvordan man overhovedet kunne leve her i år 2017.
Og vi tænkte hvad er det lige vi skal se her? - Men vores skipper viste vej og lige pludselig stod vi foran et "museum"!. Godt nok med en trædør der gabte både foroven og forneden og var vind og skæv, men med hængelås på. Så det så desværre ud til at vi ikke kunne komme ind.
Men efter godt 2 minutter kom en "buskmand", med hat og skæg, samt en nøgle, så han kunne låse os ind. Og vi tænkte med det samme hvad hulen kan de have som er værd at se på. Her kan vi virkelig tale om "udkants Bolivia"!
Men Evo Morales (præsidenten) havde skænket penge til opførelse af dette museum, som stod i fuld kontrast til resten af øen og dens huse. Flotte pudsede vægge og en solid trædør, samt montre i glas med diverse udgravninger fra 1000 år før vor tidsregning.
Museums-busk-manden var rigtig stolt, - og med god grund. Det er dælme ufatteligt hvad forfædrene til disse mennesker kunne lave i keramik og i farver, som man ikke engang kan efterligne den dag i dag.
Museumsbesøget tog godt 15 minutter, ja museet var ikke på mere end 40 kvm. Så det var ikke fordi vi skydte os igennem, der var bare ikke mere at se.
Hjemturen fra Pariti var ligeså flot som turen ud, men skipper havde indlagt et lille spændigsmoment; ca 3-400 meter fra kysten løb vi tør for benzin! - Det var begyndt at blæse lidt op, så hun havde nok forregnet sig med kun en dunk brændstof, i sidevinden.
Hun blev ikke sådan helt vild urolig over dette (måske er det sket før), så vi tog den også med ro. Hun tog sin mobiltelefon op og begyndte at ringe til indtil flere personer. Og lige pludselig kom en lille jolle, som vi havde sejlet forbi ude midt på søen, tøffende hen til os og han havde tilfældigvis lige en ekstra dunk bezin med.
Der blev hældt nogle litter på tanken og så gav skipper den fuld gas, og vi kom sikkert i havn.
På land ventede vores chauffør, og "kro-mutter", som havde lavet det mad vi havde bestilt inden vi tog på togt.
De voksne (Rikke, Pam, Juosto og jeg), fik en lækker fisk med ris, og Christina, Maria og Sebastian fik kylling med ris. Rigtig lækker mad, og til 340 BOL for alle 7 inkl. drikkevarer! - En noget anden pris end i La Paz downtown.
Turen hjem til La Paz, foregik næsten i stilhed, da både Pam, Rikke, Sebastian og Maria sov. Christina agerede sovepude på bagsæddet, og jeg sad med kameraet i hånden for at være sikker på at jeg ikke gik glip af årets pressefoto.
Sikkert tilbage på hotellet trængte alle til lige at hvile hovedet inden aftensmaden, og så kunne jeg også lige få tid til at skrive denne opdatering.
God nat fra La Paz.
Se dagens billeder i galleriet
