Så var det tid til at komme på marked.
Mercado Uyustus, - det der tidligere blev kaldt Mercado Negra (det sorte marked), nok mest pga. at nogle af varerne var lidt "orange".
Nå men afsted det gik til Mercado Uyustus a part ariba (den øverste del), med taxa, så vi ikke skulle gå opad, men blot følge strømmen nedad.
Det blev til en vandring på godt 8 km gennem alt mellem himmel og jord, fra undertøj til USB stik og fra vaskemidler til spilkonsoller.
Markedet er ikke et marked i traditionelt forstand, med en stor plads hvor en helt masse boder er stillet op. Det er boder der står helt tæt i flere gader der støder op til hinanden over flere kilometer.
Sebastian synes ikke lige det var det fedeste han nogensinde havde været med til, og blev også lidt nervøs for om vi skulle blive berøvet eller fare vild. Men pigerne derimod synes det var et eldorado og var på udkig efter hoodies (hættetrøjer) med de rigtige mærker og Levis bukser med huller i (øhhh nå, - dem kan jeg da lave i de bukser i allerede har).
Trods uendelig mange stop (en pige ting, - noget med at ose, som jeg virkelig aldrig har forstået), for at se på varerne og diskutioner om det nu var den rigtige farve og det rigitge mærke, blev det kun til 3 hættetrøjer; en til hver af pigerne og en til den gamle her, som så desværre blev købt i en alt for lille størrelse; den passede faktisk Sebastian. Derudover fik Sebastian købt et sæt nye in-ear headset.
"Men vi skal helt klart afsted igen, far, for nu ved vi hvor varerne er!"
Efter godt 6,5 km nåede vi enden af markedet og gik derefter op i heksegaden, hvor Sebastian ved vores sidste besøg havde udset sig en "bamse lama", som han absolut ikke kunne undvære. Han samler på bamser og denne var et absolut must, som kunne pynte på Bolivia-hylden hjemme på hemsen.
Da bamsen var indkøbt havde vi brugt godt 4 timer i "kø" og hungrede efter noget at spise og drikke. Vi fandt en Cafe Alexander og fik lidt frokost, - ikke for meget for i aften skulle vi have steaks på La Tranquerra (den bedste steak restaurant i byen, og tilfældigvis også den restaurant som er placeret i stueetagen på vores hotel).
En kort eftermiddags pause på hotelværelset blev det til, hvor der blev kommanderet læsning, og så ned for at sætte tænderne i et stykke mørt kød.
En lige så god kulinarisk oplevelse som vi huskede fra 2009.
I morgen skal vi til Huayna Potosi i 5000 meters højde, sammen med Pamela fra børnehjemmet.
det glæder vi os mrigtig meget til.
God nat fra La Paz
