9. juli 2017

Publiceret: 09-07-2017 03:14

Endnu en rigtig god udflugt med en af hotellets chauffører, Juostos og Pamela som tolk, - selv om det faktisk går bedre og bedre med at forstå det spanske og ligeldes at give svar igen. 
Jo mere man hører og jo mere man siger, jo bedre bliver man, sjovt ikk (en lille hentydning til vore tre indianere om at kaste sig ud i det)

Kl. 09:15 tog vi af sted mod Huayna Potosi, som er et af de mest berømte bjerge at klatre på i Bolivia. Det var nu ikke lige det vi havde tænkt os, - men blot gå det første af turen op mod basecamp i 5300 meters højde.

Pamela havde købt salteñas til frokost til os alle, og vi havde medbragt vand og sodavand.

Efter godt 1 times kørsel, i et betagende landskab og af nogle ufattelig dårlige veje, nåede vi foden af Huayna Potosi. Og sikke en udsigt og hvilket bjerg at betragte i 4.800 meters højde. Og ja man kan sagtens mærke at der er lidt mindre ilt her, end i La Paz, som jo kun er i 3.800 meter.

Vi spiste de medbragte salteñas og så begyndte Pamela, Maria, Christina og jeg at gå mod toppen. Min idé var at vi selvfølgelig skulle op til Basekamp i 5.300 meter, der hvor den evige sne starter. Men efter godt en halv times gang op, op, op, og en stiging på omkring 200 - 300 meter, mødte vi nogle "proffer" som var på vej ned. Adspurgt efter hvor langt der var til basecamp, svarede de knap 2 timer! - Okaaayy, - "nå men så nøjes vi med at gå op til næste sving, så vi lige kan få nogle fede billeder."

Og det blev til rigtig mange fede billeder af et helt fantastisk landskab. Det bliver nok lidt svært at finde en anden udflugt, som tager vejret fra en i en sådan grad som denne gjorde.

Der er egentlig ikke så meget mere at sige om denne tur, - men nyd billederne, også i galleriet.

Godaften fra La Paz

På vej fra La Paz
På vej fra La Paz
Dårlige veje - kræver god undervogn
Dårlige veje - kræver god undervogn
Huayna Potosi - set fra en nedlagt kirkegård
Huayna Potosi - set fra en nedlagt kirkegård
Første station inden det går op
Første station inden det går op
Familien Nyborg og Pam inden vi gik op
Familien Nyborg og Pam inden vi gik op
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System