Det har været en anderledes nat, - jeg har været i seng med 3 piger på engang, - det har jeg lige godt aldrig prøvet før. Det var faktisk en rar fornemmelse!!. Selv om det blev til et par slag i hovedet og et par spark i maven, så forløb natten efter omstændighederne godt. Christina havde dog feber og Rikke gav hende en sutteflaske med mælk som hun tømte i løbet af nul komma fem, ja hun nærmest sugede bunden ud af flasken. Det var lige hvad der skulle til for at få damen til at sove lidt længere. KL. 07.00 kunne ingen af os holde ud at ligge og dase mere, så vi stod op og forberedte morgenmaden (læg lige mærke til at kønne piger ikke nødvendigvis er særlig kønne om morgenen, - ej heller mindre kønne fædre!).
Ellers har dagen i dag ikke budt på de store ting. Det har været en rigtig slappe-af-dag for alle parter, hvor vi har leget med Lego og bladret i bøger og set Cartoon Network på spansk (utrolig spændende;-)). Kl. 11.00 var det tid til lidt frokost og den bestod af spaghetti med mælk og gulerødder til pigerne og spaghetti og ketchup til Rikke og jeg, - en ufattelig spændende menu. Men vi mente at det var en god idé at holde maden simpel og med mange proteiner... ja ok! - det lyder jo meget godt men sagen var at vi ikke lige gad at lave en hel masse eller tage på restaurant. Efter frokosten blev det til 1½ times middagslur for Christina og Maria og en halv time for Rikke og Morten.
Vi havde i går fået at vide at dommerkontoret og de Bolivianske myndigheder skulle bruge 5 familiefotos hver til sagens papirer (eller sån noget), så dem kunne vi jo lige så godt få taget idag. Vi kaprede en taxi fra Hotellet og bad ham kører os til en fotohandler der kunne lave portrætter (... og nej det gjorde VI naturligvis ikke, men vi fik den venlige reception til at forklarer chaufføren hvor vi skulle hen). Lige lidt info om kørsel i taxi: det koster stortset 6 Bolivianos (ca. 5 kr) at kører i taxi i La Paz, og så er det næsten ligegyldig hvor langt man skal. Det største beløb vi er kommet af med var i dag da vi kørte fra markedet (mere herom senere), det kostede hele 12 Bolivianos, men vi kørte også i over 10 minutter.
Vi fandt hurtigt fotohandlen og fik med besvær forklaret at vi havde brug for 10 familieportrætter og 4 Pasbilleder af hver af børnene. Billederne blev taget og vi fik at vide at vi kunne hente billederne 1½ time efter. Den mellemliggende tid brugte vi på at tage pigerne med på deres første cafe-besøg og få deres første Banana-split,- og her vil jeg bare sige: KANON SUCCES. Kl. 16.30 hentede vi billederne (de var faktisk blevet OK) og stoppede så en taxi og bad ham kører os til Mercado Uyustus (et kæmpe marked som bugter sig ned gennem gaderne fra toppen af La Paz (naesten), - det er en rigtig god idé at starte i toppen og så bevæge sig ned af, pga. ilten eller naermere manglen paa samme!) Her ville vi se på et par bæreseler til Christina og Maria, da de er lidt tunge at bære på armen. En klapvogn er ikke særlig smart i La Paz´ meget ujævne og brostens-belagte gader. Derudover skulle vi have et par pæne sko til pigerne, da skoene vi havde fået af mormor og morfar var alt for store og vi derfor måtte låne nogle på børnehjemmet til det første retsmøde. Vi fandt lige hvad vi ledte efter og Rikke fandt endda mere end vi ledte efter, så det blev til 2 x 2 par sko, en føntører, 6 hagesmække og 2 bæreseler, for alt i alt ca. 300 Bolivianos eller ca. 250 kr. Og som en rigtig Pedersen ville sige: nej hvor har jeg sparet meget i dag!!!!
Alt i alt en rigtig god dag hvor pigerne bl.a. lærte at spise med fingerne og drikke af en kop! (og det er faktisk stort, - men de har stadig en del at lære for at nå op på højde med deres fætre (Nicolai og Thomas) i kunsten at håndtere et glas og ikke mindst en flaske). Nu er pigerne lagt i seng og vi har lige spist lidt Take-away (igen). Om lidt begiver jeg mig ned på internet-cafeen for at lægge denne lille beretning på hjemmesiden, og så er det ellers GODNAT, - for i morgen skal vi stå skoleret overfor socialrådgiveren og psykologen i "vores eget hjem"!
PS: Vi vil gerne takke for alle de dejlige mails vi har fået, men vi har desværre ikke tid til at besvarer dem, håber at vores små historie er svar nok. Men bliv endelig ved med at skrive til os, - det er altid dejligt at høre nyt hjemmefra!
