Grundet meget våde bleer, nattøj og senge sov Maria og Christina "kun" 12 timer! Så da de slog øjnene op var det bleskift med det samme, før den sædvanlige puttetid i mors og fars seng. Vi skulle lige varmes op (der er blevet meget koldere om natten, og noget koldere om dagen). Opvarmningen bestod af gemmeleg under dynen til alles begejstring. Dernæst fik vi morgenmad og alle pigerne tog på Plaza España for at lege på den lille legeplads. Morten blev hjemme, da der var ildevarselende tegn på en god gang influenza til faren i huset. Morten tog et par piller og en skraber på divanen, hvilket hjalp på helbredet. Maria, Christina og Rikke gik næsten helt op til legepladsen, for der var ingen taxi at få. Det var noget der trak tænder ud, da det gik op af hele vejen. Men Maria og Christina (og Rikke) klarede det i fin stil, - pigerne sang og grinede hele vejen, og var i et vældigt humør (håber ikke dette har noget med farens fravær at gøre!!!). På legepladsen prøvede pigerne for første gang at køre i rutchebane helt alene, det var rigtig sjovt, og de kunne næsten ikke få nok. Det tog næsten en halv time før de kunne løsrive sig. Det var en sød lille hund der gjorde udslaget! De er begge helt vilde med hunde (men mest på afstand), men denne hund kunne de åbenbart godt acceptere. Maria blev slikket i hovedet og blev slet ikke bange,- det er jo et rigtig godt tegn STEVIE! Efter et par timers leg i gynger, klatrestativ og rutchebane var det tid til at gøre lidt indkøb. Det var ikke let med en pige i hver hånd, og uden indkøbsvogn og rigtig mange varer i børnehøjde. Men vi fandt dog XG-bleerne (Extra Grande) og fik charmeret os ind på et ældre spansk par, inden vi tog en taxi hjem til far. Trætte og sultne var det nu tid til frokost og middagslur, for alle tre piger! Morten nussede lidt rundt i mens og læste lidt om Bolivia og specielt om hvordan vi kunne komme til Titicaca søen (her vil vi meget gerne op hvis det ellers kan lade sig gøre, nu hvor programmet ser ud til at være presset lidt).
Efter godt 2 timers middagslur til Maria og Christina og godt 1 time til Rikke, tog vi en taxi til det vi troede var Mercado Negro, - det var i hvert tilfælde det vi forsøgte at forklare chaufføren, og som vi troede han forstod!! Vi er ikke helt sikre på om det var det sorte marked, men stort det var det, og der var masser af "mærke-varer" at finde overalt. Det blev også til et par indkøb til Maria og Christina: et sæt lækre lædersko til hver for 48 Bolivianos (ca. 42 kr) og 8 hårbånd til 10 Bolivianos (ca. 9 kr). Derudover fik Morten et læderbælte for 48 Bolivianos. Rikke fik slet ingen ting!! Det må vi råde bod på en anden dag.
3 timer senere gik vi på udkig efter en restaurant, hvor vi kunne få alt andet end Burgere, Sandwich og Pasta, - nu kunne det være nok med alt det junk-food. Vi fandt en rigtig hyggelig restaurant i en baggård, hvor man nærmest troede man var gået forkert. En meget stejl og faldefærdig trappe ledte os op på første sal og hen af en lige så faldefærdig verande indtil et rigtig hyggeligt lokale, med en hel masse på væggene. Her fik vi turens bedste middag, - det smagte simpelthen HIMMELSK! Rikke fik oksemedaljoner med pebersovs, Morten fik den lækreste grillede oksesteak og pigerne fik en Crepe Pollo (En pandekage med kylling og lækker sovs). Til desert fik vi Helados (is), som også smagte virkelig godt, - den kunne sagtens have været hjemmelavet. Denne restaurant som hedder Angelocolonial og som ligger på Calle de Linares bag San Francisco kirken, er 100% sikkert et besøg hver, men husk en handysitt til barnet/børnene for stolene er meget lave.
Mætte og veltilfredse, forlod vi restaurenten kl ca. 19.00 og prajede en taxi til hotellet. Nu var der kun et bleskift og en flaske til at vi kunne sætte os og nyde en flaske vin, og minderne fra en skøn dag med vores dejlige piger!
Den opmærksomme læse vil have opdaget at vi nu er begyndt at trække aftensmadstidspunktet lidt for at kunne få noget ordentligt mad. Og det går faktisk forrygende. Der skal godt nok lige proppes et par kiks i munden på "damerne" når vi sætter os til bords (de er jo vant til at maden kommer med det samme når de har sat sig og fået en hagesmæk på), men værre er det heller ikke, de opføre sig eksemplariske af to-årige piger at være.
Nu kalder rødvinen, - GODNAT fra La Paz!
